Astma trækker 21.000 fuldtidsbeskæftigede ud af arbejdsstyrken

Danmark står overfor en udfordring med mangel på arbejdskraft. Personer med kroniske sygdomme som astma har ofte en lavere arbejdsmarkedstilknytning end raske personer – særligt hvis de ikke er i god behandling for deres sygdom. Det har konsekvenser både for den enkelte, for pårørende og for samfundet. Dansk Erhverv har derfor undersøgt arbejdsudbudspotentialet ved større arbejdsmarkedsdeltagelse for personer med astma.

Der er 409.050 personer i Danmark, der har astma, og dette tal er steget med 2 pct. siden 2013. 241.904 af personerne er i den arbejdsdygtige alder (20-64 år). Blandt personer med astma i den arbejdsdygtige alder er godt 25 pct. enten midlertidigt eller varigt udenfor arbejdsmarkedet, mens det samme kun gælder for knap 15 pct. af personer med samme køn og alder, som ikke lider af astma.

Det betyder, at astma fører til godt 21.000 færre fuldtidsbeskæftigede personer i arbejdsstyrken. Hvis 25 pct. af forskellen mellem personer med astma og personer uden astmas arbejdsmarkedstilknytning kunne fjernes, fx ved hjælp af bedre behandling, ville det øge arbejdsudbuddet med knap 5.300 fuldtidsbeskæftigede. Dertil kommer den potentielle arbejdsudbudseffekt for de nærmeste pårørende af et bedre behandlet forløb.

Analysen peger ind i en bredere dagsorden omkring dynamiske effekter ved investeringer i sundhed. Når Danmark fx skal beslutte, om et nyt lægemiddel eller medicinsk udstyr skal godkendes, tages der ikke højde for mange af de bredere samfundsøkonomiske effekter, som fx effekten på arbejdsudbuddet. Ligeledes tages der i beslutningsprocesserne ikke i tilstrækkelig grad højde for de samfundsøkonomiske gevinster på bl.a. beskæftigelsen af bedre og rettidig behandling, forebyggelse m.v., som kan være med til at afhjælpe eller nedbringe forskellene.