Unges omveje i uddannelsessystemet koster knap 20 mia. kr.

Tid brugt på omveje blandt unge med en erhvervskompetencegivende uddannelse

I 2022 fuldførte 77.403 unge en erhvervskompetencegivende uddannelse – dvs. en erhvervsuddannelse (EUD), erhvervsakademiuddannelse (KVU), professionsbacheloruddannelse (MVU) eller universitetsuddannelse (BACH og LVU). Kun 3 pct. af de unge har ikke brugt tid på omveje, fra de har afsluttet 9. klasse til de har fuldført den seneste erhvervskompetencegivende uddannelse. Det vil sige at 97 pct. af de unge har brugt tid på omveje enten i uddannelsessystemet eller udenfor uddannelsessystemet i form af pause mellem uddannelser.

Samlet set har de unge i gennemsnit brugt 3,9 år på omveje. To år bliver brugt på pause uden for uddannelsessystemet mens de resterende 1,9 år bliver brugt på omveje i uddannelsessystemet. Unge, som fuldfører en erhvervsuddannelse, bruger i gennemsnit 5,1 år på omveje og er dermed den uddannelsesgruppe, der bruger længst tid på omveje i og uden for uddannelsessystemet. Omvendt bruger unge med en universitetsbacheloruddannelse kortest tid på omveje i og uden for uddannelsessystemet. De bruger i gennemsnit 2,7 år på omveje. De erhvervsuddannede er den eneste uddannelsesgruppe, hvor tiden brugt på omveje i uddannelsessystemet er større end tiden brugt på pause uden for uddannelsessystemet (hhv. 3,0 år og 2,2 år).

Tid brugt på omveje blandt 35-årige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse
I 2022 var der i alt 9.534 35-årige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Blandt disse har 6.991 individer grundskolen som højeste fuldførte uddannelse, og 2.543 individer har en gymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse. Samlet set bruger de 35-årige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse i gennemsnit 2,7 år på omveje i uddannelsessystemet.

Udgifter ved tid brugt på omveje i uddannelsessystemet
Når et individ bruger tid i uddannelsessystemet, koster det samfundet penge. I 2022 var de samlede udgifter til ungdoms- og videregående uddannelser ca. 90 mia. kr. Det inkluderer lønudgifter, SU mv. Af de 90 mia. kr. var ca. 85 pct. finansieret af det offentlige (staten, kommuner og regioner), mens den resterende andel var finansieret af private virksomheder og fonde, husholdninger og internationale kilder.

Alt i alt kunne 45.900 fuldtidspersoner potentielt komme tidligere ud på arbejdsmarkedet, hvis ikke de tog omveje i uddannelsessystemet. Hvis de erhvervsuddannede ikke tager en dobbeltuddannelse, kunne 15.300 fuldtidspersoner komme tidligere ud på arbejdsmarkedet. Ca. 14.200 fuldtidspersoner kunne også komme tidligere ud på arbejdsmarkedet, hvis ikke professionsbachelorer og kandidatuddannede bliver forsinkede undervejs på deres uddannelse.