Byrder i dansk erhvervsliv

Et opgør med stigende regulering og krav til europæiske virksomheder er på de flestes læber i Europa. Det fremgår af regeringsgrundlaget for den nuværende regering, og senest lød det i Statsministerens nytårstale, at Europa risikerer at sakke bagud i en verden, hvor ’USA innoverer, Kina kopierer og EU regulerer’. Samme toner lød, da Mario Draghi, tidligere chef for den europæiske centralbank, afleverede sin rapport i september 2024 om Europas konkurrenceevne, som den tidligere EU-kommission havde bestilt. Rapporten påpegede blandt andet, at innovative virksomheder, som gerne vil skalere i Europa, hæmmes af restriktive og inkonsistente regler. Ursula von der Leyen sendte samme signaler, da hun præsenterede sin nye kommission i slutningen af 2024. Europa sakker bagud, og det er derfor nødvendigt at gøre det nemmere at være virksomhed. Det er blevet for reguleringstungt at være virksomhed i EU i dag, og derfor vil den nye kommission ikke blot strømline regulering på tværs af EU-landene, men har også en målsætning om at fjerne og simplificere regler for europæiske virksomheder.

Det er i denne sammenhæng, at Dansk Erhverv har foretaget en medlemsundersøgelse blandt mere end 800 medlemsvirksomheder. Danske virksomheder påvirkes dagligt af reguleringen fra både Danmark og EU. Det kan både være gennem love og bekendtgørelser, forordninger eller direktiver eller øvrige krav, som virksomhederne er underlagt. Dansk Erhverv har derfor spurgt medlemsvirksomhederne ind til regulering, kontrol og tilsyn, vejledninger og implementeringer samt bøder og refusion.

Rapporten viser, at langt størstedelen af Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder oplever, at regulering de seneste tre år er blevet mere omfattende, byrdefuld og kompleks. Virksomhederne svarer også, at regulering inden for databeskyttelse og teknologi giver størst udfordringer i dag og størstedelen af virksomhederne forventer, at udfordringerne på dette område vil stige de kommende år. Derudover viser rapporten, at dansk erhvervsliv estimeres at bruge 90.000 årsværk og 49 mia. kr. i lønomkostninger på at overholde regulering.