Rekrutteringsudfordringer og besværlig regulering udfordrer rådgiverbranchen
Rekrutteringsudfordringer, besværlig regulering og udviklingen i kunstig intelligens er nogle af de temaer, der fylder mest hos rådgiverbranchen. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Erhverv, som undersøger virksomhedernes forhindringer for vækst i dag, ønsker til politikerne og forventninger til fremtiden.
JUNI 2026
Dansk Erhverv har undersøgt medlemsvirksomheder i rådgiverbranchen om deres syn på forhindringer for vækst, politiske prioriteter og tendenser for det kommende år. Undersøgelsen viser, at flere temaer går igen, når det kommer til, hvad der fylder hos virksomhederne i dag og fremadrettet.
Det drejer sig blandt andet om rekruttering af kvalificeret arbejdskraft, som er den største barriere for vækst i dag. Regulering, lovgivning og bureaukrati bliver udpeget som noget, der både udgør en barriere for vækst i branchen og som bør være en politisk topprioritet.
Derudover nævnes kunstig intelligens (AI) både som noget, der forventes at have stor indflydelse på branchen i det kommende år, men også som en barriere i dag grundet uklarhed om brugen.
Ydermere påvirker udviklingen uden for landets grænser også rådgivervirksomhederne – herunder både konkurrenceevnen og innovationskraften i Danmark og EU og den geopolitiske usikkerhed
Kontakt
Medier & Kreative Erhverv
Maria Skipper Schwenn
Branchedirektør