Passivt forsørgede i den erhvervsaktive alder afspejler problemer hos dem, der står uden for arbejdsmarkedet, for de virksomheder, der ikke kan finde nye motiverede medarbejdere og for et samfund, hvor en betydelig del af det økonomiske råderum, der kunne være brugt til andre formål, er låst af udgifter til offentlig forsørgelse. Derfor er færre passivt forsørgede i den erhvervsaktive alder et vigtigt indsatsområde, som der er brug for at udvikle nye politikker inden for med henblik på at få antallet til at falde.

Takket være faldende ledighed og tilbagetrækningsreformer har antallet af passivt forsørgede i den erhvervsaktive alder været faldende i perioden 2013-2018. Selvom udviklingen har været positiv, så efterlader det fortsat over 700.000 passivt forsørgede, og derfor er vi ikke i mål. Dansk Erhverv efterlyser initiativer, der kan få antallet til at fortsætte med at falde, herunder bl.a.:

• Det skal kunne betale sig at arbejde. Gevinsten ved at gå fra overførselsindkomst til job skal øges ved at sænke skat på arbejdsindkomst, afskaffe ydelser og ved at sænke niveauet for ydelser målrettet ledige.

• Ledige skal søge job og aktivt stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Der skal indføres skærpet økonomisk sanktionering af ledige, som ikke står til rådighed for aktivering og job. 
  
  
• Beskæftigelsesindsatsen skal effektiviseres og gøres mere virksomhedsrettet. Flere virksomheder skal have gavn af en effektiv virksomhedsrettet indsats og formidling af støttede forløb af høj kvalitet fra jobcentrene. Jobcentrene skal i højere grad samarbejde om formidling af ledig arbejdskraft på tværs af kommunegrænser. Beskæftigelsesindsatsen skal i højere grad konkurrenceudsættes.
  
  
• Færre skal være på kontanthjælp. Udover lavere ydelser skal sanktionsreglerne forenkles, så de kan håndhæves mere effektivt af kommunerne. Kontanthjælpsmodtagere, der kan arbejde mindre end 37 timer om ugen, skal også være til rådighed for arbejdsmarkedet. Endelig skal kommuner, der er gode til at få kontanthjælpsmodtagere i job, belønnes. 

• Varigheden af sygedagpengesager skal nedbringes. Kommunerne skal foretage en hurtigere opfølgning over for sygedagpengemodtagere, end det er tilfældet i dag. Kommunerne skal inddrage virksomhederne i sager, hvor der er risiko for, at medarbejderes sygefravær kan blive langvarigt.

• Færre skal være på førtidspension. Der bør ske en landsdækkende revurdering af, om nuværende førtidspensionister fortsat har en nedsat arbejdsevne, der berettiger til førtidspension.