Den nye EU-kommission tager roret i Bruxelles i en tid præget af international usikkerhed. Europa er presset både sikkerhedspolitisk og økonomisk - og vi står mere alene end længe. Det er en hård erkendelse for den mest åbne økonomi i verden.

EU har et alvorligt konkurrenceevneproblem. Det står klart for enhver. Og det har både øko-nomiske og sikkerhedspolitiske konsekvenser: Hvordan skal vi forsørge og forsvare os selv? Letta-, Draghi- og Niinistö-rapporterne har malet et bekymrende billede – og der tegner sig nu en fælles erkendelse af et fundamentalt problem, som kræver drastisk handling. Men hvilken handling?

En af årsagerne til EU’s svage konkurrenceevne og lave vækst er dårlige rammebetingelser og et dysfunktionelt indre marked, hvor administrative byrder og fragmenteret implementering af europæisk regulering gør det alt for svært for virksomheder at trives og skalere. En anden årsag er, at Europa halter bagefter i investeringerne i forskning og innovation.

Derfor er der fx også markant færre unicorn-virksomheder i Europa end i både USA og Kina. I en teknologi-drevet økonomi, hvor alle virksomheder omstiller sig digitalt, reducerer vi langsomt Europa til forbrugere og ikke skabere af innovation og teknologi. Fortsætter det, taber vi kampen om fremtidens vækst og jobs. Samtidig har industripolitikken fået nyt momentum. Om vi kan lide det eller ej.

Stærkere politisk styring af økonomien er en del af den nye globale virkelighed – og det er vi nødt til at tage bestik af og handle på. Både sikkerhedspolitisk og af konkurrenceevne-hensyn skal vi kunne mere selv – og styrke vores kapacitet på strategiske områder.

For at sikre europæisk innovation, styrke vores resiliens og forsyningssikkerhed samt mindske vores afhængighed. Skal vi undgå et indbyrdes statsstøtte-ræs mod bunden i Europa, er vi nødt til stå mere sammen - og EU må derfor i højere grad være facilitatoren, der kanaliserer midler og skaber attraktive incitamenter. På tværs af Europa.

Tiden er inde til, at Europa vender risici til muligheder. Vi skal ikke være protektionistiske, men være bedre til at identificere fundamentale sårbarheder og til at gøre bl.a. digital og grøn omstilling og life science til styrkepositioner.

Og så skal vi anerkende, at investeringer i forsvarsindustrien, sikkerhed og resiliens ikke behøver at være et nulsumsspil – men snarere en katalysator for innovation, der også kan bidrage til at styrke EU’s konkurrenceevne. Men alt det kræver både bedre rammebetingelser og flere fælles europæiske investeringer i kritiske teknologier og strategiske indsatsområder på tværs af sektorer.

Kort sagt: Vi skal ikke forfalde til ’pick-the-winners’, men erkende, at vi er nødt til aktivt at fremme fremtidens teknologier og forretningsmodeller. Dansk Erhverv har en række konkrete anbefalinger inden for følgende fire indsatsområder.

1. Revitalisering af det indre marked, færre byrder og bedre skaleringsmuligheder
2. Flere investeringer i forskning, innovation og vækst
3. Styrkelse og udbygning af EU’s handelsrelationer
4. Stærkere satsning på europæiske styrkepositioner

Læs hele Danske Erhvervs EU-udspil her  - eller download det nederst på siden ⇓