Det gælder også Danmark, som i marts 2022 indgik det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik. Kompromisset medførte 3,5 mia. kr. til det danske forsvar nu og her og i 2023, og skal derudover sikre at Danmarks forsvarsudgifter senest i 2023 udgør 2 pct. af BNP. Et fåtal af NATO-medlemmerne lever op til denne målsætning i dag, og flere andre europæiske lande har meddelt, at de nu vil arbejde for at nå målet. Det åbner muligheder for danske virksomheder, der leverer til forsvarsindustrien i Danmark og udlandet. Det gælder både traditionelle produktionsvirksomheder men særligt også virksomheder inden for brancher såsom informations- og kommunikationsteknologi, engroshandel og videnservice. Seks ud af ti virksomheder, der i dag leverer til forsvarsindustrien, er nemlig ikke en del af de traditionelle industribrancher. Det er virksomheder, der også leverer ydelser og varer til andre industrier end forsvarsindustrien.

Flere penge til dansk forsvar med nationalt kompromis

Tilbage i 2018 indgik et bredt flertal i Folketinget et forsvarsforlig for perioden 2018-2023. Forsvaret fik med aftalen løftet deres bevilling med 12,8 mia. kr. over hele forligsperioden (2018-2023) med det største løft i 2023 på 4,8 mia. kr. I marts 2022 indgik et bredt flertal i Folketinget et nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik. Aftalen tilfører yderligere ressourcer til det danske forsvar. Det betyder dels at det danske forsvarsbudget i 2022 og 2023 lander på ca. 1,5 pct. af BNP, dels at Danmarks udgifter til forsvar og sikkerhed i 2033 udgør 2 pct. af BNP. Sidstnævnte er et fælles mål, NATO-landene sammen blev enige om tilbage i 2014 under NATO-topmødet i Wales, som Danmark nu også sigter efter at leve op til fra 2033.

Med ekstrabevillingen i 2022 og 2023 forventes det, at det samlede forsvarsbudget for 2023 lander på ca. 30 mia. kr. og dermed ca. 1,5 pct. af BNP. Hvis forsvarsbudgettet fortsætter med at udgøre ca. 1,5 pct. af BNP, vil bevillingen i 2033 ca. være 35 mia. kr. Med det nationale kompromis og et løft af forsvarsbudgettet til 2 pct. af BNP, skal den samlede bevilling i 2033 i stedet være ca. 53 mia. kr.iv Dermed er den nye forsvarsaftale med til at udstyre Forsvaret med ca. 19-20 mia. kr. mere i 2033 end forventet.

Lønninger er den største udgiftspost i Forsvaret efterfulgt af drifts- og materielomkostninger

Det danske forsvar står dermed til at få tilført betydelige finansielle midler senest i 2033 dog med forventning om, at stigningen gennemføres gradvist over de næste 10-11 år. Der er endnu ikke lavet beregninger af, hvordan de ekstra udgifter vil fordele sig mellem løbende drift og investeringer. Ifølge tal fra Forsvarsministeriet over deres bevillinger for 2020, er lønninger til Forsvarsministeriets ressort den største udgiftspost, se figur 1 nedenfor. I 2020 brugte ministeriet ca. 10,6 mia. kr. på lønninger svarende til ca. 42 pct. af de samlede udgifter. Udgifter til drift, herunder materialedrift og øvrig drift, udgør ca. 37 pct. af de samlede udgifter, mens materielanskaffelse fylder ca. 17 pct. En betydelig del af budgettet vil fremadrettet også gå til lønninger, men af aftaleteksten fremgår det,