Statsgælden er skrumpet med 25 pct. på et år

Velkommen til denne uges opdatering af den økonomiske udvikling.

De vigtigste indsigter i denne uge:

• Danmarks statsgæld er faldet med 25 pct. på et år. Statsgælden svarer til 9 pct. af BNP. Det har ikke været lavere siden slutningen af 1977.
• Detailsalget steg med 0,3 pct. i oktober. Det lover godt for de vigtige julemåneder.

Det står rigtig godt til med Danmarks statsgæld, der er faldet med hele 25 pct. i løbet af det seneste år. Danmarks statsgæld svarer til ca. 9 pct. af BNP. Vi skal helt tilbage til slutningen af 1977 før Danmarks statsgæld sidst var så lav som i dag.

Mens mange andre vestlige lande har problemer med stor og voksende offentlig gæld, skrumper statsgælden til det laveste niveau i 47 år. I Danmark har vi gennemført reformer og tiltrukket udenlandsk arbejdskraft. Det har forlænget beskæftigelsesopsvinget og sikret solide personindkomstskatter. Dertil er der også store indtægter fra selskabsskatter og moms.

Samtidig med at Danmark har en statsgæld, har vi også en række aktiver som fx ejerandele i Ørsted. Hvis man tager højde for aktiverne, har Danmark samlet set en nettoformue på 607 mia. kr. ved udgangen af andet kvartal i år.

Fremgang i detailsalget kort inden de vigtige julemåneder
Detailomsætningen steg med 0,3 pct. fra september til oktober, når der korrigeres for prisudviklingen, antallet af handelsdage og effekten af sæsonudsving.

Det øgede salg i detailhandlen kort inden julemåneder er godt nyt, fordi det giver forhåbninger om en god julehandel. November og december er de vigtigste måneder for detailhandlen i løbet af hele året. For flere butikker betyder et godt julesalg forskellen på et plus eller et minus på bundlinjen for hele året. I 2023 var der i julemånederne i gennemsnit 15 pct. mere omsætning i detailhandlen end de øvrige 10 måneder af året.

Fremgangen i oktober dækker over, at salget af fødevarer og andre dagligvarer faldt med 1,4 pct., men salget af beklædning steg med 2,7 pct. og salget af andre forbrugsvarer steg med 1,4 pct.

Dansk økonomi leverer høj vækst

Velkommen til denne uges opdatering af den økonomiske udvikling. Vi har følgende på ugens program:

• Høj dansk BNP-vækst på 3,8 pct. på et år
• Privatforbruget vokser, dog kun svagt – forbrugerne er pessimistiske
• Overraskende jobvækst sikrer ny jobrekord i september

Dansk økonomi leverer høj vækst

Dansk økonomi imponerer med høj BNP-vækst på hele 3,8 pct. fra 3. kvartal 2023 til 3. kvartal 2024.

Der er ikke mange steder med så imponerende høj vækst som i Danmark. I Sverige er økonomien skrumpet med 0,1 pct. det seneste år. En lignende udvikling ses i Tyskland, hvor økonomien er skrumpet med 0,2 pct. på et år. Til gengæld ser det noget bedre ud i USA, hvor økonomien er vokset med 2,7 pct. på et år.

Den økonomiske udvikling i Danmark kommer dog lidt mere i øjenhøjde, når vi går et spadestik dybere ned i tallene. Ser vi bort fra medicinalindustrien, der med Novo Nordisk i spidsen leverer meget høj vækst, har væksten været 1,4 pct. på et år. Det er stadig en solid vækst. Specielt i lyset af den svage økonomiske udvikling på nærmarkederne.

Svag vækst i privatforbruget

Træerne gror desværre ikke ind i himlen. Privatforbruget i Danmark udvikler sig i øjeblikket svagt med en vækst på bare 0,9 pct. på et år. Det er langt fra prangende i lyset af den solide fremgang i reallønnen, de faldende renter samt den fortsatte fremgang i beskæftigelsen.

Det skal formentlig ses i lyset af den store usikkerhed. Det understreges også af forbrugertilliden, der i november faldt til det laveste niveau i år. Jeg hæfter mig dog ved, at danskerne er blevet mere optimistiske på familiens økonomiske situation om et år. På sigt vil forbrugertilliden forhåbentlig øges i takt med at reallønnen stiger og renterne falder yderligere.

Overraskende jobvækst sikrer ny jobrekord i september

I september steg lønmodtagerbeskæftigelsen med hele 4.300 personer. Det er en imponerende udvikling, som har taget os fuldstændig på sengen. Vi havde set mærkbare svagheder i de foregående måneder, men med de nye tal for september har Danmarks Statistik oprevideret udviklingen de foregående måneder. Det betyder, at der ikke er mange svagheder at spore i jobvæksten.

Fremgangen er i høj grad trukket af medicinalindustrien og støtteerhverv som fx byggeriet, men det er også tydeligt, at beskæftigelsen fortsat stiger indenfor en række oplevelseserhverv som fx hoteller og restauranter.

Ser vi fremad, så forventer vi fortsat en mere svag udvikling på arbejdsmarkedet. Det ses fx i antallet af jobannoncer på Jobindex.dk, som i oktober er 12 pct. lavere end i februar. Men vi er meget ydmyge omkring vores prognose, da arbejdsmarkedet simpelthen fortsætter med at overraske.

Flot fremgang i eksporten

I denne uge har vi en række nyheder om den økonomiske udvikling klar til dig:

• Flot vækst i eksporten i tredje kvartal – USA, Storbritannien og Kina trækker op
• Inflationen var 1,6 pct. i oktober – højere end i september
• Klar regional slagside: 10 kommuner står for 84 pct. af jobvæksten det seneste år

Flot eksportvækst i tredje kvartal

Fra andet til tredje kvartal steg Danmarks eksport med 3,7 pct. Det er en rigtig flot vækst. Fremgangen er især båret af høj eksportvækst til USA på hele 12,6 pct., men det er ikke kun i USA, hvor de danske eksportvirksomheder vinder terræn. Eksporten til Kina er vokset med 2,8 pct., mens også eksporten til Storbritannien er vokset med 2,3 pct.

Til gengæld er eksporten til EU-landene udfordret med en svag tilbagegang på 0,4 pct. Der er tilbagegang i Tyskland, Frankrig og Nederlandene, mens eksporten til Sverige stiger.

Inflationen steg i oktober pga. højere elpriser

Forbrugerprisinflationen i Danmark endte på 1,6 pct. i oktober. Det er højere end i september, hvor inflationen var 1,3 pct. Det er især højere priser på elektricitet, der får inflationen til at stige.

Selvom inflationen er tiltaget siden sommeren, er Danmarks inflation blandt de laveste i EU. Kombinationen af lav inflation og høj lønvækst sikrer flere penge i budgettet hos de danske lønmodtagere. På sigt vil den pæne reallønsvækst komme dansk økonomi til gode, fordi det giver gode muligheder for øget privatforbrug.

Vi forventer, at inflationen tager svagt til frem mod årsskiftet, fordi de høje lønstigninger vil få inflationen til at stige. I 2025 forventer vi, at inflationen vil ligge stabilt på omkring 1½-2 pct. Det er en sund prisudvikling, som kan sikre en stabil økonomisk udvikling.

Klar regional slagside i jobvæksten

Der er en klar regional slagside i jobvæksten, hvor alene ti kommuner står for 84 pct. af jobvæksten det seneste år. Det viser en ny analyse fra Dansk Erhverv. Det er i kommunerne København, Gladsaxe, Aarhus og Aalborg, hvor jobvæksten har været størst i løbet af det seneste år. Derudover optræder Kalundborg og Lolland i top 10 over de kommuner med størst jobvækst det seneste år.

En stor del af jobvæksten foregår i øjeblikket i storbyerne, hvor en række brancher har flot medvind. Dertil sætter Novo Nordisk tydelige fodaftryk på udviklingen i Gladsaxe og Kalundborg, hvor Novo Nordisk har aktiviteter.

Det er dog ikke kun i storbyer og kommuner, hvor Novo Nordisk har aktiviteter, at beskæftigelsen stiger kraftigt. I Lolland kommune har jobvæksten også været flot i løbet af det seneste år. Det skal ses i lyset af Femern Bælt-byggeriet.

Trump er USA’s næste præsident

Trump er USA’s næste præsident

Det står nu klart, at Donald Trump bliver USA’s næste præsident. Det får konsekvenser for USA’s økonomi såvel som global økonomi.

Det er vigtigt at slå fast, at Trump ikke har fremlagt en detaljeret og gennemregnet økonomisk plan. Vi kender dog en række hovedprioriteter som formentlig vil sætte retningen for Trumps økonomiske politik over de kommende år. Dog med det forbehold, at den førte politik ikke nødvendigvis kommer til at flugte med valgkampsretorikken. Der er kort sagt usikkerhed omkring, hvor meget af det, Trump har sagt under valgkampen, som i sidste ende bliver gennemført politisk.

Mere ekspansiv økonomisk politik i USA

Der er overordnet udsigt til, at Trump vil lægge op til en mere ekspansiv økonomisk politik ved at gennemføre større skattelettelser for alle indkomstgrupper og virksomheder. Det er en ekspansiv økonomisk politik, der isoleret set vil løfte den økonomiske aktivitet i USA yderligere.

Det er i sig selv ikke uden risiko, da den amerikanske økonomi i forvejen befinder sig i en højkonjunktur med pres på arbejdsmarkedet. Det er en risiko, der kan blive yderligere forøget, hvis Trump gennemfører et effektivt immigrationsstop. Der er risiko for at det vil føre til et opadgående prispres i USA, hvilket kan holde renterne på et højere niveau i længere tid. Samtidig med at renterne potentielt kan skubbes yderligere op af udsigten til USA’s statsgæld vokser yderligere.

Her på den korte bane er det vores forventning, at opsvinget i den amerikanske økonomi vil fortsætte ufortrødent ind i 2025, og den danske eksport til USA vil stige yderligere. Det er værd at have i baghovedet, at Danmarks eksport til USA generelt klarede sig godt under Trumps seneste præsidentperiode. Det var også mens Trump var præsident, at USA overtog Tysklands plads som Danmarks største eksportmarked.

Risiko for handelskrig, men det er ikke vores hovedscenarie

Trump har desværre også skitseret, at han ønsker at indføre toldforhøjelser og handelshindringer på en række handelspartnere. Det gælder ikke alene Kina, men umiddelbart også Europa. Her er usikkerheden dog stor, da der kan være et stykke fra hvad Trump har sagt under valgkampen, og hvad der i sidste ende bliver gennemført politisk.

Men det er en risiko, vi tager alvorligt, da dansk økonomi er en lille åben økonomi, der er meget afhængig af vores samhandel med andre lande. Risikoen er, at Trump udløser en større handelskrig, hvor både Europa og Kina vil svare igen i form af højere toldsatser og andre handelshindringer. En handelskrig vil kun have tabere.

En handelskrig er et risikoscenarie, som vi tager alvorligt, men vi ser det dog ikke som et hovedscenarie, at Trump gennemfører en alvorlig og omfattende handelskrig med Europa.

Det er dertil også vigtigt at holde sig for øje, at den danske eksport til USA har gennemgået en omfattende transformation over de seneste år. Danske virksomheder har øget deres direkte investering i USA mærkbart over de seneste år og har generelt en stærkere fysisk tilstedeværelse på det amerikanske marked end de lande, vi normalt sammenligner os selv med.

Konkret krydser ca. 75 pct. af den danske vareeksport til USA ikke den danske grænse, men sker i stedet fra fabrikker i USA, som ikke bliver berørt af eventuelt højere toldsatser. Det er en klar styrkeposition i et scenarie, hvor USA slår ind på en mere protektionistisk kurs med højere toldsatser og andre handelsbarrierer.

Høj vækst i USA, men teknisk recession i Sverige og svag udvikling i Tyskland

Der er et vidt forskelligt vækstbillede på tværs af de store danske eksportmarkeder. Kort fortalt er BNP-væksten høj i USA, men på nærmarkederne Sverige og Tyskland er den økonomiske udvikling svag.

Her kan du læse mere om følgende emner:

• Høj BNP-vækst på 0,7 pct. i USA i tredje kvartal
• Sverige er i teknisk recession
• Tysklands økonomiske udvikling er stadig svag
• Flot vækst i flere store europæiske lande, men de er små danske eksportmarkeder

USA leverer igen flot vækst
I USA var BNP-væksten i tredje kvartal af 2024 0,7 pct. Det er en meget flot vækst på Danmarks største eksportmarked, der ikke viser mange tegn på recession, som ellers har været frygtet.

Der er fortsat meget liv i amerikansk økonomi, hvor det i høj grad er de amerikanske forbrugere, der sætter fart på væksten i USA. De amerikanske forbrugere er hjulpet godt på vej af lavere inflation og pæn lønvækst, hvilket sikrer flere penge i budgetterne hos mange familier. De flere penge i budgetterne har fået privatforbruget til at vokse pænt.

USA's økonomi har på mange måder fået en perfekt landing ovenpå den høje inflation. Nu er inflationen aftaget mærkbart, og rentestigningerne har på ingen måde aflivet hverken jobopsvinget eller det økonomiske opsving i USA.

Sverige er i teknisk recession
Desværre fortsætter Sveriges økonomi med den svage udvikling, som har været billedet de seneste par år. I tredje kvartal var BNP-væksten -0,1 pct., hvilket kommer ovenpå negativ BNP-vækst i andet kvartal. Det betyder, at Sveriges økonomi er i teknisk recession.

Selvom inflationen er aftaget og renterne er blevet sænket, er der ikke umiddelbart positive tegn at spore. Kombinationen af lavere renter og pæn reallønsvækst betyder, at der forhåbentlig igen er udsigt til fremgang i svensk økonomi i 2025.

Tyskland med svag økonomiske udvikling
Tysklands økonomi er igen i fremgang, da BNP-væksten var 0,2 pct. i tredje kvartal, men det kommer på en billig baggrund, fordi Tysklands BNP skrumpede med 0,3 pct. i andet kvartal. Bundlinjen er, at Tyskland stadig er præget af store økonomiske udfordringer. Tyskland har igennem en lang periode været præget af en meget svag økonomiske udvikling. I løbet af de seneste fem år er Tyskland økonomi ikke vokset, mens USA's økonomi til sammenligning er vokset med 12 pct. de seneste fem år.

Tysklands økonomi har været hårdt ramt af mange kriser. Coronakrisen sendte økonomien til tælling. Energikrisen ramte den energiintensive fremstillingsindustri hårdt, mens de høje renter gjorde ondt værre, fordi der produceres mange varer, som køberne ofte vil lånefinansiere. Derudover er der mange udfordringer i den tyske bilindustri, som har stor betydning for Tysklands økonomi.

Selvom den økonomiske udvikling har været svag i en lang periode, er der udsigt til en spinkel vækst til næste år ifølge en ny prognose fra IMF. IMF forventer, at Tysklands BNP-vækst ender på 0,8 pct. i 2025. Det er naturligvis positivt, at der er fremgang, men det er meget begrænset økonomisk vækst.

Flot vækst flere steder i Europa
Der er flere steder i EU, hvor der egentlig er ret pæn vækst. Blandt andet i Frankrig, hvor den økonomiske aktivitet er løftet op af OL i Paris. Spaniens økonomi er et af de helt store lyspunkter i Europa med en BNP-vækst på 0,8 pct. i tredje kvartal. Det kommer ovenpå flot vækst de foregående kvartaler. I løbet af det seneste år er Spaniens økonomi vokset med hele 3,4 pct. Det vil man typisk betegne som høj vækst.

Set med danske briller har det dog mindre betydning. Frankrig og Spanien er store økonomier, men de er forholdsvis små danske eksportmarkeder. I 2023 var Danmarks eksport til Spanien 38 mia. kr., mens eksporten til Frankrig var 55 mia. kr. Det skal altså sammenholdes med, at Danmarks eksport til Tyskland var 233 mia. kr., og eksporten til Sverige var 144 mia. kr.

I forhold til udviklingen i Danmark i tredje kvartal, må vi væbne os med tålmodighed, fordi tallene først udkommer d. 20. november

Mærkbart jobtab

Modvinden har ramt det danske arbejdsmarked. I august faldt lønmodtagerbeskæftigelsen med 1.500 personer. Det dækker over, at beskæftigelsen i de private virksomheder faldt med 1.900 personer, mens den offentlige beskæftigelse steg med 400 personer. Der er tale om det største fald i den private beskæftigelse siden januar 2021.

Det er desværre tydeligt, at de seneste års svage vækst uden for medicinindustrien nu er ved at indhente det private arbejdsmarked.

Ser vi fremad, skal vi berede os på en mere stille periode på arbejdsmarkedet, hvor der vil være flere måneder med faldende beskæftigelse. Det skal ses i sammenhæng med at antallet af nye jobannoncer på Jobindex.dk er faldet siden starten af året, hvilket er et håndgribeligt tegn på at efterspørgslen efter arbejdskraft er løjet en smule af. Når det er sagt, er det dog ikke vores forventning, at det betydelige jobtab i august vil fortsætte over de kommende måneder.

Selvom beskæftigelsen faldt mærkbart i august, skal det dog holdes op mod, at beskæftigelsen steg flot i første halvår af 2024. Det betyder også, at trods faldet i august, er beskæftigelsen 15.600 større end ved udgangen af 2023.

Forbrugerne er blevet mere pessimistiske
Forbrugertilliden faldt i oktober til det laveste niveau i år. Forbrugertilliden har fuldt en nedadgående tendens siden juni, og er nu på et lavt niveau.

Den lave og faldende forbrugertillid er en streg i regningen, da det fortsatte sortsyn hos danskernes holder forbruget nede i øjeblikket. Her i 2024 har forbruget stået i stampe på trods af en fortsat fremgang i beskæftigelsen, pæn indkomstvækst og et begyndende fald i renterne.

Hvis faldet i forbrugertilliden fortsætter hen over de kommende måneder, så kan vi meget vel skyde en hvid pil efter den ventede fremgang i privatforbruget

Eksporten til USA boomer

I denne uge har vi en række nyheder om den økonomiske udvikling til dig:

• Danmarks eksport til USA boomer, men det er ikke traditionel vareeksport, der trækker fremgang
• Eksporten til Sverige og Tyskland falder
• Inflationen aftog til 1,3 pct. i september
• Vismænd: Stort råderum i de offentlige finanser

Danmarks eksport til USA boomer i år. I de første otte måneder af 2024 har eksporten til USA været 19 pct. større end den tilsvarende periode af 2023. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Den store eksportvækst til USA er imponerende, men det er ikke trukket af traditionel dansk vareeksport, som eksporteres fra danske virksomheder i Danmark til udenlandske virksomheder eller forbrugere.

Den store fremgang i eksporten til USA kan primært forklares af høj vækst i en anden type vareeksport, hvor danskejede varer produceres i udlandet og videresælges i udlandet uden på noget tidspunkt at krydse den danske grænse. Danmarks Statistik offentliggør ikke mange detaljer omkring denne dele af eksporten, men vi forventer, at det i et stort omfang kan tilskrives Novo Nordisk, der oplever stor fremgang i USA. Men en række andre store og traditionelle industrivirksomheder kan også benytte denne type af organisering.

Udviklingen i år er en fortsættelse af en tendens, vi har set de senere år. I dag udgør vareeksport, der ikke krydser den danske grænse, 76 pct. af Danmarks samlede vareeksport til USA. Denne form for vareeksport skaber typisk færre jobs i Danmark end traditionel vareeksport, fordi produktionen foregår i udlandet. Til gengæld vil store dele af indtægterne komme Danmark til gode.

Udfordringer i Tyskland og Sverige

Til gengæld er eksporten til vores nærmarkeder Tyskland og Sverige inde i en bekymrende udvikling. I de otte første måneder af 2024 har eksporten til både Tyskland og Sverige været 2 pct. lavere end de tilsvarende periode af 2023. Tyskland og Sverige er Danmarks næststørste og tredjestørste eksportmarked.

Status er desværre, at aktiviteten på vores europæiske eksportmarkeder har udviklet sig svagere end forventet over de seneste måneder. Opbremsningen er særligt tydelig i den vigtige tyske industri, der nu synes at være låst fast i en recessionslignende tilstand. Det understreges også af en ny prognose fra det tyske økonomiministerium, der forventer, at Tysklands BNP vækst i år vil ende på -0,3 pct. Det er dermed andet år i træk, hvor Tysklands økonomi skrumper. Det var ellers ventet, at 2024 ville byde på svag positiv vækst for Danmarks næststørste eksportmarked.

Som tingene ser ud nu, så læner vi os desværre op ad en vækstskuffelse på vores europæiske nærmarkeder. Det betyder desværre, at vi meget vel kan være på vej ind i en periode hvor en stor del af de klassiske industrivirksomheder vil opleve vigende aktivitet. Omvendt peger pilen fortsat pænt opad for medicinalindustrien og dermed den samlede eksport til USA.

Inflationen aftog til 1,3 pct. – lavere elpriser trækker ned

I Danmark aftog inflationen i september til 1,3 pct. Det er især et prisfald på elektricitet i september, der bidrager til den lavere inflation.

Den lavere inflation er godt nyt for de danske lønmodtagere og dansk økonomi. Den lave inflation betyder i kombination med det seneste års relativt høje nominelle lønvækst, at de fleste lønmodtagere i den private sektor nu har indhentet reallønstabet fra inflationskrisen. Det er en udvikling, der understøtter privatforbruget og dermed væksten i dansk økonomi.

Vismænd: De offentlige finanser er holdbare

I denne uge udkom De Økonomiske Råds efterårsrapport, hvor Vismændene blandt andet fandt, at de offentlige finanser er holdbare med 1,5 pct. af BNP. Det betyder, at man under fremskrivningens forudsætninger permanent kan sænke skatterne med 44 mia. kr. uden at reducere de offentlige udgifter. Omvendt kan man også permanent øge de offentlige udgifter med 44 mia. kr. uden at hæve skatterne.

På den kortere bane er der et råderum i de offentlige finanser. Vismændene finder, at råderummet er 64 mia. kr. i 2030, hvilket er hele 25 mia. kr. mere end Finansministeriets vurdering. Det store råderum er positivt. En del af forklaringen er stigende selskabsskatteindtægter fra erhvervslivet. Dansk Erhverv anbefaler, at en del af råderummet bruges på en ambitiøs vækstpakke, hvor selskabsskatten sænkes. En sænkning af selskabsskatten kan styrke konkurrenceevnen for danske virksomheder i en tid med geopolitiske udfordringer og øget international konkurrence.

Høj BNP-vækst i andet kvartal

Dansk økonomi klarede sig strålende i andet kvartal med høj BNP-vækst på hele 1,1 pct. Det er en meget høj BNP-vækst, der bringer dansk økonomi tilbage på vækstsporet ovenpå et svagt første kvartal, hvor Danmarks BNP skrumpede med 0,8 pct.

Det er især medicinalindustrien, der giver de store kvartalsvise udsving, hvor BNP-væksten er negativ det ene kvartal og meget høj det næste kvartal. Udenfor medicinalindustrien er der ikke de tilsvarende store kvartalsvise udsving i BNP-væksten. Her er væksten svagt positiv uden at være prangende.

Svag udvikling i privatforbruget

Selvom dansk økonomi er tilbage på vækstsporet, er det dog bemærkelsesværdigt, at privatforbruget kun er vokset med 0,1 pct. i løbet af det seneste år. Det er ingen katastrofe, at privatforbruget kun er vokset med 0,1 pct. på et år, men vi havde egentlig forventet en stærkere udvikling, fordi privatøkonomien er inde i en positiv udvikling.

Lønnen er indenfor DA-området vokset med 4,8 pct. i løbet af det seneste år, mens inflationen i august var 1,4 pct. De høje lønstigninger kombineret med lav inflation giver danskerne flere penge mellem hænderne, men der er altså ikke tegn på, at det får danskerne til at bruge flere penge. En del af forklaringen er den udbredte pessimisme blandt forbrugerne, mens også de høje renter trækker penge ud af budgettet hos mange familier.

Udsigt til vækst i dansk økonomi

Fremadrettet er der gode muligheder for fremgang i dansk økonomi ved øget privatforbrug og øget eksport, mens også medicinalindustrien også fremadrettet vil give et væsentligt vækstbidrag til dansk økonomi. Der er udsigt til fortsat reallønsfremgang og et begyndende fald i særligt de korte renter, hvilket burde muliggøre en fornyet fremgang i privatforbruget.

Vi forventer, at ECB sænker renterne i oktober

Inflationen i euroområdet faldt i september til 1,8 pct. Det er første gang i mere end 3 år, at inflationen er lavere end ECB’s målsætning på 2 pct. Inflationen er samtidig lavere end ventet. Derfor forventer vi nu, at ECB vil sænke de pengepolitiske renter med 0,25 procentpoint i forbindelse med rentemødet den 17. oktober.

Det er fortsat forbundet med en vis usikkerhed, hvorvidt ECB sænker renten med 0,25 procentpoint i oktober eller om ECB venter til december. Men ovenpå at inflationen er aftaget mere end ventet, så forventer vi nu, at ECB vil sænke renten både her i oktober samt til december. Som det ser ud nu, så venter vi dertil yderligere rentenedsættelser i 2025.

Stort offentligt overskud

Igen i år er de offentlige finanser på vej mod et overraskende stort overskud. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. I det første halve år af 2024 har det offentlige overskud været intet mindre end 60 mia. kr. Det offentlige overskud har allerede i løbet af de første seks måneder af 2024 været større end Regeringen forventede i den seneste prognose, der er blot en måned gammel. I august forventede Regeringen, at det offentlige overskud for hele 2024 ville ende på 56 mia. kr. Dermed skal der være et offentligt underskud på 4 mia. kr. i andet halvår af 2024 før Regeringens prognose kommer i hus. Det vil der næppe. De offentlige finanser vil formentlig også ende med et solidt plus i andet halvår af 2024.

Det er intet mindre end imponerende, at de offentlige finanser overrasker positivt gang på gang. Der har været overskud på de offentlige finanser i hele 14 kvartaler i træk. Der er flere grunde til, at der er store offentlige overskud i disse år. Den store fremgang i beskæftigelsen og høje lønvækst giver mange indtægter i personskatter. Samtidig giver det solide momsindtægter, når danskerne bruger penge på forbrug. Dertil betyder den høje beskæftigelse, at ledigheden er lav, hvilket giver færre udgifterne til indkomstoverførslerne.

De store offentlige overskud, der har præget de seneste mange år, betyder, at Danmark har en offentlig finansiel nettoformue på 617,8 mia. kr. Det vil altså sige, at selvom Danmark stadig har en offentlig gæld, har Danmark så mange offentlige aktiver i form af fx aktier, at Danmark netto har en offentlige formue.

Hold fingrene fra pengene nu

Selvom der i en stribe år har været et stort offentligt overskud og den offentlige formue er stor, skal finanspolitikken være stram. Vi foretrækker endda, at finanspolitikken for 2025 bør være strammere end det som Regeringen lægger op til med Finanslovsforslaget for 2025. Med Finanslovsforslaget for 2025 vil Regeringen føre en ekspansiv finanspolitik i 2025, hvor den ét-årige finanseffekt er opgjort til 0,5 pct. Det betyder, at den førte finanspolitik i 2025, vil bidrage til at løfte BNP-væksten med hele 0,5 pct-point i 2025 og dermed isoleret set øge kapacitetspresset i økonomien.

Det er ikke fornuftigt at lempe finanspolitikken i 2025, fordi der stadig er et væsentligt kapacitetspres i dansk økonomi. Lønvæksten er høj og ledigheden er lav. Med den ekspansive finanspolitik øger Regeringen risikoen for en løn- og prisspiral i dansk økonomi. Vores anbefaling er i tråd med Nationalbanken, som i denne uge meldte ud, at Regeringens finanslovsforslag for 2025 er for lempelig.

De store overskud kan på et senere tidspunkt bruges, når kapacitetspresset i dansk økonomi er lavere, hvor risikoen for en pris- og lønspiral er mindre.

Nationalbanken venter i ny prognose pæn vækst i dansk økonomi

Nationalbankens anbefaling til finanspolitikken udkom i forbindelse med deres fremlæggelse af en ny prognose for dansk økonomi. Nationalbanken venter, at Danmarks BNP vokser med 2,1 pct. i år og 2,3 pct. i 2025. Dansk økonomi vil blive hjulpet godt på vej af solid vækst i reallønninger samt fremgang på de danske eksportmarkeder. Hvis Nationalbankens prognose holder, vil der være tale om en meget flot fremgang for dansk økonomi.

Nationalbanken venter, at den flotte økonomiske udvikling samtidig vil få beskæftigelsen til at stige pænt de kommende år, og ledigheden vil forblive lav. Det samme vil huspriserne. Der er flere positive nyheder fra Nationalbanken, der venter, at inflationen vil udvikle sig stabilt på omkring 2 pct. de kommende par år.

Fed sænkede renten med 0,5 procentpoint

Den Amerikanske Centralbank, Fed, har i denne uge sænket de pengepolitiske renter med 0,5 procentpoint. Det er første rentenedsættelse i USA siden 2020. Det var på forhånd ventet, at Fed ville sænke renterne, men det var usikkert om Fed ville holde sig til en lille rentenedsættelse på 0,25 procentpoint eller levere en større rentenedsættelse på 0,5 procentpoint. Det blev altså en stor rentenedsættelse på 0,5 procentpoint.

Rentenedsættelsen skal ikke ses som om at Fed trykker på speederen, så der kan komme mere fart på amerikansk økonomi. Det skal mere ses som om at Fed letter lidt på bremsen. Selvom renten er sænket, er pengepolitikken stadig stram. Det er et lavere prispres samt en lidt højere arbejdsløshed, der gør, at Fed nu kan lette lidt på bremsen og sænke renterne en anelse.

Rentenedsættelsen bliver samtidig startskuddet til en stribe rentemøder, hvor Fed vil sænke renten yderligere. Som det ser ud nu, så venter vi, at Fed vil sænke renterne med 0,25 procentpoint på hvert af to sidste rentemøder i år. Derudover forventer vi yderligere 4-5 rentenedsættelser i løbet af 2025.

Udsigt til rentenedsættelser i Euroområdet til december
I Euroområdet er renterne blevet sænket to gange med 0,25 procentpoint. Vi forventer, at ECB vil holde renten uændret på rentemødet i oktober, mens ECB vil sænke renten med yderligere 0,25 procentpoint i december. Selvom inflationen er aftaget mærkbart, er tjenesteinflationen stadig et bekymringspunkt for ECB, der gør, at de holder igen i oktober. Den høje tjenesteinflation kan i høj grad tilskrives de høje lønstigninger, som præger mange EU-landene. Høje lønstigninger kan især mærkes på tjenester, fordi lønninger her fylder en stor del af omkostningerne.

Når vi kommer ind i 2025, så forventer vi, at lønstigninger og tjenesteinflationen aftager. Det vil samtidig give ECB rum for at sænke renten yderligere. Som det ser ud nu, så forventer vi, at ECB vil sænkes renten med 1 procentpoint i løbet af 2025.

Er der problemer med vores vigtigste velstandsmotor?

Hvad har gjort, at Danmark er blandt de mest velstående lande i verdenen? Det er fordi, vi år efter år er blevet mere produktive ved at blandt andet at tænke nyt, uddanne os, investere i nye teknologier og gribe globaliseringens muligheder. Konkret har en øget timeproduktivitet i gennemsnit løftet velstanden (BNP pr. indbygger) med 2,3 pct. om året siden 1966. Det er mere end 100 pct. af den samlede fremgang i velstanden på i gennemsnit 1,8 pct. om året, fordi vi samtidig har reduceret arbejdsudbuddet pr. indbygger siden 1966.

Der er ingen tvivl om, at øget produktivitet har været den vigtigste velstandsmotor i Danmark. Men de seneste år har produktivitetsvæksten herhjemme gennemgået en bemærkelsesværdig opbremsning. Fra 2019 til 2023 er timeproduktiviteten i gennemsnit vokset med 0,7 pct. om året. Det er mærkbart lavere end tidligere. I perioden 2005-2019 var den gennemsnitlig årlige produktivitetsvækst 1 pct.

Når man går et spadestik dybere, kommer bekymringerne for alvor frem. Fremstillingsindustrien har med medicinalindustrien og Novo Nordisk i spidsen leveret imponerende høj produktivitetsvækst siden 2019. Ser vi bort fra fremstillingsindustrien er produktiviteten i Danmark faldet.

Den faldende danske produktivitet udenfor industrien er en bekymrende udvikling. Det står samtidig i skærende kontrast til vores nabolande, hvor der også udenfor industrien har været produktivitetsvækst siden 2019. Det tyder altså på, at det er en særskilt udfordring i Danmark.

Ser vi fremad, så er det også en højere produktivitet, der skal bære hovedparten af den danske vækst- og velstandsfremgang. De senere år har dansk økonomi været begunstiget af en stigende arbejdsstyrke som følge af blandt andet reformer. Det er dog et positivt bidrag, der løbende vil aftage over de kommende år. En fortsat vækst i velstanden på lidt længere sigt er derfor betinget af, at produktivitetsvæksten igen kommer op på et varigt højere niveau.

Rentenedsættelse i Danmark og Euroområdet – USA er også på vej
Kommer vi tilbage til den helt aktuelle udvikling i økonomien, har der i denne uge været rentemøde i Den Europæiske Centralbank, der helt som ventet sænkede de pengepolitiske renter med 0,25 procentpoint. Danmarks Nationalbank fulgte trop og sænkede de pengepolitiske renter tilsvarende med 0,25 procentpoint.

I USA var inflationen en anelse højere end ventet. Det har lagt en dæmper på forventningerne til det amerikanske rentemøde i næste uge, hvor nogle aktører på de finansielle markeder havde sat næsen op efter en stor rentenedsættelse på 0,5 procentpoint. Den lidt højere end ventede inflation øger sandsynligheden for en rentenedsættelse på 0,25 procentpoint.

Optimistiske udsigter for dansk økonomi

Regeringen er med Økonomiministeriet og Finansministeriet i spidsen kommet med et Finanslovsudspil samt en ny prognose for den økonomiske udvikling. Prognosen er til den optimistiske side. Beskæftigelsen forventes at vokse med 35.000 personer i år og falde beskedent med 5.000 personer i 2025. Med den nye prognose opjusterer Regeringen dermed beskæftigelsesvæksten med 25.000 sammenholdt med den seneste prognose fra maj.

Der er tale om en meget tydelig opjustering af beskæftigelsesprognosen, der kommer efter en lang periode, hvor beskæftigelsen har overrasket stort nærmest måned for måned. Sagt med en stor portion ydmyghed, så har flertallet af os økonomer fuldstændig undervurderet jobopsvingets styrke. Spørgsmålet er derfor også om der reelt er udsigt til en vending i beskæftigelsen i løbet af 2025. De fleste nøgletal for arbejdsmarkedet udvikler sig fortsat stærkt og flere positive overraskelser fra arbejdsmarkedet kan bestemt ikke udelukkes.

Vender vi blikket mod BNP-prognosen, ser det også meget positivt ud. Konkret forventer regeringens økonomer en BNP-vækst på 1,9 pct. i år tiltagende til 2,2 pct. i 2025. Det er en solid BNP-vækst, der dårligt kan beskrives som en landing efter de seneste års højkonjunktur. Der er tværtimod udsigt til en høj BNP-vækst, der fortsat vil udfordre kapacitetsgrænsen i dansk økonomi. Selv om regeringens økonomer forventer et svagt fald i kapacitetspresset frem mod 2025, så må det fortsat betegnes som højt. Vi ser dermed også ind i periode, hvor mange virksomheder fortsat vil opleve en udpræget mangel på arbejdskraft.

Høj fremgang i beskæftigelsen ikke uden risiko
Det er bestemt ikke uden risiko, da job- og lønvæksten i øjeblikket er ekstraordinær høj. Selvom vi endnu ikke ser tydelige tegn på en løn- og prisspiral på det danske arbejdsmarked, så er der dog i min bog ingen tvivl om at risikoen fortsat vil være betydelig over de kommende år, hvis regeringens økonomer får ret i deres prognose.

Det er derfor også en smule bekymrende, at regeringen isoleret set forventer at føre en ekspansiv finanspolitik i 2025. Finanslovsforslaget bør være til den stramme side. Når der sker yderligere prioriteringer, bør der findes besparelse andre steder, der tilsvarende lægger en dæmper på kapacitetspresset.

19.700 flere jobs på seks måneder

Jobvæksten i Danmark bliver ved med at overraske måned efter måned. I juni steg lønmodtagerbeskæftigelsen med 1.600 personer. Det er lidt lavere end de foregående måneder, men jobvæksten er stadig pæn. Bundlinjen er, at i løbet af de første seks måneder af 2024 har jobvæksten været 19.700 personer.

Jobvæksten er bredt funderet på tværs af brancher, da der siden årsskiftet har været jobvækst i samtlige 10 hovedbrancher. Selv i bygge- og anlægsbranchen, der ellers er tynget af høje renter, er beskæftigelsen på et rekordhøjt niveau.

Der er dog tegn på, at tempoet på arbejdsmarkedet er på vej ned. Antallet af nye jobannoncer på Jobindex.dk, der plejer at være en ledende indikator for udviklingen på arbejdsmarkedet de kommende måneder, tyder på, at efterspørgslen efter arbejdskraft er aftaget. I juli var der 9 pct. færre nye jobannoncer på Jobindex.dk end i februar. Det betyder ikke, at der er udsigt til et decideret fald i beskæftigelsen, men tempoet vil gå lidt ned i gear.

Danmarks statsgæld er skrumpet med 53 mia. kr. på et år

Et andet sted med positive overraskelser er de offentlige finanser, som er sunde og stærke.

I løbet af det seneste år er Danmarks statsgæld faldet med 53 mia. kr. viser nye tal fra Nationalbanken. Som andel af BNP var Danmarks statsgæld 9,8 pct. ved udgangen af juli. Siden statistikkens begyndelse i 1995 har Danmarks statsgæld aldrig været lavere. Til sammenligning var statsgælden 20,8 pct. af BNP ved udgangen af juli 2020. Hvis der tages højde for, at Danmark har en række aktiver som fx aktier i Ørsted, står det klart, at Danmark samlet set har en offentlig nettoformue.

Mange andre EU-lande må se misundeligt mod Danmark og de sunde offentlige finanser, der er sikret med reformer af blandt andet tilbagetrækning samt tilgangen af udenlandsk arbejdskraft.

Men kan man så ikke bare bruge løs af pengene? Det korte svar er nej. De offentlige finanser kan godt bære det nu, men kapacitetspresset i dansk økonomi er stort. Derfor anbefaler vi, at en kommende finanslov bliver stram. Når der skal ske yderligere prioriteringer, skal der findes besparelse andre steder, der tilsvarende lægger en dæmper på kapacitetspresset.

Flere rentenedsættelser på vej i USA

Siden den seneste udgave af NøgletalsNyt før sommerferien er der sket bemærkelsesværdigt mange ting med den globale økonomi.

I USA er tempoet på arbejdsmarkedet aftaget, mens ledigheden er steget. Det har skabt bekymringer om hvorvidt en amerikansk recession venter rundt om hjørnet. Desuden er inflationen aftaget. Kombinationen af en lavere inflation og mindre varme på arbejdsmarkedet betyder, at Den Amerikanske Central med stor sandsynlighed vil sænke renten flere gange i år. Vi er overbeviste om, at de pengepolitiske renter sænkes med 0,25 procentpoint på rentemødet i september. Derudover venter vi, at renterne sænkes med 0,25 procentpoint på møderne i november og december.

Recessionsfrygten i USA fik – kombineret med en række andre forhold – de amerikanske aktier til at falde i begyndelsen af august. Sidenhen har aktierne dog rettet sig, fordi recessionsfrygten er aftaget.

I Euroområdet, hvor de pengepolitiske renter allerede er sænket en enkelt gang, er der positive vinde for økonomien. BNP-væksten var 0,3 pct. i andet kvartal. Det er langt fra et højvækst opsving, der præger Europa, men det er trods alt vækst. Set med danske briller er desværre ærgerligt, at fremgangen primært er trukket af lande som Spanien, Frankrig og Irland, mens Danmarks store eksportmarked Tyskland ikke har fremgang.

Flot dansk BNP-vækst, men ikke uden udfordringer
Dansk økonomi voksede pænt med 0,6 pct. i andet kvartal. Det er flot vækst ovenpå kraftigt tilbagegang på 1 pct. i første kvartal.

Det er dog ikke alt, der er positivt. Husholdningernes forbrug var i andet kvartal 0,3 pct. lavere end andet kvartal sidste år. Faldet i forbruget er ingen katastrofe, men det er overraskende set i lyset af den gunstige udvikling i privatøkonomien med høj reallønsvækst og jobvækst. En del af forklaringen er, at forbrugerne stadig er udbredt pessimistiske. Det er overraskende. Der er meget, der tyder på, at inflationskrisen har givet ar på kroppen for mange forbrugere, som er bekymrede for de økonomiske udsigter på trods af at privatøkonomien generelt har medvind. Det er også værd at have i baghovedet, at den høje inflation i 2022 og 2023 stadig kan mærkes i budgetterne hos mange familier.

Offentligt overskud på 27 mia. kr. i første kvartal

Det offentlige overskud i Danmark var 27 mia. kr. i første kvartal af 2024, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det er langt fra enestående, at der er overskud på de offentlige finanser, det er 13. kvartal i træk med overskud.

De offentlige finanser er allerede godt på vej mod endnu en stor overraskelse. Da regeringen i august 2023 fremlagde finanslovsforslaget for 2024 forventede Finansministeriet, at overskuddet i 2024 ville ende på 29 mia. kr. Med et overskud på hele 27 mia. kr. alene i første kvartal, er pilen rettet direkte mod endnu en stor overraskelse.

Siden 2021 har overskuddet på de offentlige finanser samlet været 323 mia. kr. Der er flere elementer, der sikrer det store offentlige overskud. Indtægterne fra indkomstskatterne er høje, fordi beskæftigelsen er fortsat med at stige. Det kan blandt andet kunne lade sig gøre pga. tilstrømning af udenlandsk arbejdskraft og reformer, og det har sikret mange indtægterne til de offentlige finanser.

Dertil er indtægterne fra selskabsskatten også høje. Det understreges også i en analyse fra Dansk Erhverv. Analysen viser, at der er en generel tendens til at indtægterne fra selskabsskatten overgår forventningerne. Siden 2016 har indtægterne fra selskabsskatten været højere end ventet i hvert eneste år. Samlet har indtægterne over perioden været 190 mia. kr. højere end forventet. Det er virkelig imponerende, at de danske virksomheder overrasker positivt år efter år. Det er til stor gavn for de offentlige finanser.

Lidt bedring i detailsalget i maj, men..
Detailsalget steg med 0,5 pct. i maj, når der korrigeres for priser, sæsonudsving samt antallet af handelsdage. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det er godt nyt, at der er fremgang, men det er i den mindre afdeling. Bundlinjen er, at detailsalget er stået mere eller mindre stille siden årsskiftet.

Der er ingen tegn på, at den lavere inflation og høje lønvækst har fået danskerne til at bruge flere penge i detailhandlen. Forbrugerne holder i stedet på pengene.

Ny dansk jobrekord

Fra marts til april steg antallet af lønmodtagere i Danmark med 6.600 personer, hvilket bringer lønmodtagerbeskæftigelsen op på et nyt rekordhøjt niveau.

Det er en meget høj jobvækst på blot enkelt måned. Vi skal tilbage til august 2022 før fremgangen i beskæftigelsen sidst var så høj. Man fristes til at spørge sig selv, hvordan beskæftigelsen fortsat bliver ved med at stige så flot.

Den flotte jobvækst skal ses i sammenhæng med at aktiviteten i den indenlandske økonomi nu igen er tiltagende. Det ses særligt inden for serviceerhvervene, hvor jobvæksten er tiltaget inden for hotel- og restaurationsbranchen samt kultur mv. og transport og vidensservice.

Dertil har Novo Nordisk udviklet sig til en stærk jobmotor i dansk økonomi med ca. 5.500 nyansættelser alene over det seneste år. Dertil kommer jobs i skoven af underleverandører, som også får gavn af fremgangen hos Novo Nordisk.

Ser vi fremad, forventer vi en fortsat stigning i beskæftigelsen på knap 20.000 personer hen imod årsskiftet. Dermed er vores forventning, at jobvæksten vil aftage i styrke. Selvom vi forventer at noget af farten vil gå ud af jobvæksten, så ændrer det ikke ved at beskæftigelsen fortsat vil ligge på et meget højt niveau. Der er udsigt til en meget blød landing, hvor beskæftigelsen kun langsomt vil falde fra de nuværende rekordhøje niveauer

Hvorfor er forbrugerne så pessimistiske?
Selvom forbrugertilliden herhjemme er i bedring, er pessimismen fortsat stor blandt de danske forbrugere. Set i lyset af den lave inflation og de høje lønstigninger, er det overraskende, at forbrugernes optimisme stadig er lav. Det burde give grobund for optimisme blandt forbrugerne, men forbrugerne altså er stadig pessimistiske. Det skal nok ses i lyset af, at de høje prisstigninger de seneste par år stadig kan mærkes i budgettet hos mange familier, hvor købekraften endnu ikke er genoprettet.

Amerikansk rentemøde uden rentenedsættelser

Ovenpå Euroområdet og ECB tog alt opmærksomheden i sidste uge, har USA og Den Amerikanske Centralbank, Fed, taget opmærksomheden i denne uge. Fed har i denne uge afholdt et rentemøde, hvor renten – helt som ventet – blev fastholdt på intervallet 5,25 – 5,5 pct. Selvom mødet i sig selv ikke gav renteændringer, var mødet af stor betydning, fordi medlemmerne af centralbanken samtidig kom med deres forventninger til den økonomiske udvikling samt renteudviklingen.

Medlemmer af Fed signalerede, at de forventede blot en rentenedsættelse på 0,25 procentpoint i år, hvilket er et markant anderledes billede end i marts, hvor der var signaler om tre rentenedsættelser i år. Det skal ses i lyset af, at prispresset og arbejdsmarkedet har været stærkere end ventet i marts.

USA: Arbejdsmarkedet er stærkt – prispresset aftager

Det stærke arbejdsmarked blev også bekræftet i fredagens arbejdsmarkedsrapport, som overgik alle forventninger. Arbejdsmarkedsrapporten viste, at beskæftigelsen udenfor landbruget steg med 272.000 personer i maj. Det er markant højere jobvækst end de foregående 12 måneder, hvor jobvæksten i gennemsnit har været 232.000 om måneden. Der er ikke mange tegn på at tempoet er gået ud af det amerikanske arbejdsmarked.

På den anden side var prisudviklingen i USA mere afdæmpet i maj end mange havde forventet. Det er glædeligt nyt, at prispresset er aftaget, men det er blot en enkelt måned med lavere prispres. Før man for alvor kan lægge for meget i det, skal vi se flere måneder med et lavere prispres.

Som det ser ud på nuværende tidspunkt, så venter vi, at Fed vil sænke renten med 0,25 procentpoint i forbindelse med rentemødet i september. Det er mere usikkert, hvad der sker herefter. En yderligere rentenedsættelse i år kan komme på tale, ellers bliver den flyttet ind i 2025. Mod slutningen af 2025 venter vi, at renten er sænket 5 gange. Det kræver dog, at prispresset fortsat er lavt de kommende måneder.

Danmark: Inflationen steg markant i maj uden at øge bekymringerne

Herhjemme var inflationen 2,2 pct. i maj. Det er markant højere end i april, hvor inflationen var på 0,8 pct. Den markant højere inflation giver i sig selv ikke de store bekymringer, fordi det skyldes hovedsageligt, at i maj måned sidste år blev elafgiften midlertidig sænket. Det giver et teknisk løft af inflationen i år. Det er tilmed betryggende, at forbrugerpriserne ikke steg fra april til maj. Frem mod årsskiftet forventer vi dog, at inflationen tager yderligere til pga. høje lønstigninger.

ECB sænker som ventet renten

Den Europæiske Centralbank, ECB, har torsdag – helt som ventet – sænket de pengepolitiske renter med 0,25 procentpoint. Det er den første rentenedsættelse ovenpå de pengepolitiske renter blev hævet med 4,5 procentpoint i perioden juli 2022 til september 2023.

Kun med tiden vil vi finde ud af, hvorvidt en rentenedsættelse på nuværende tidspunkt er det rette for Euroområdet. Når vi ser på udviklingen i inflationen, er der ikke meget der taler for rentenedsættelsen i denne uge. I maj var inflationen i Euroområdet 2,6 pct., hvilket er et godt stykke højere end målsætningen på 2 pct. Samtidig er de månedlige stigninger i forbrugerpriserne for høje.

ECB havde for et godt stykke tid siden lagt op til en rentenedsættelse på torsdagens rentemøde, og havde dermed malet sig op i et hjørne, der var svært at slippe ud af.

Det store spørgsmål er, hvad der kommer til at ske på de resterende rentemøder i 2024. ECB understregede i forbindelse med rentemødet, at de ikke på nuværende tidspunkt er klar på at melde om nye rentenedsættelser de kommende møder. De vil følge udviklingen i data.

Høje stigninger i forbrugerpriser samt et stort pres på arbejdsmarkedet i Euroområdet harmonerer dårligt med flere rentenedsættelser lige rundt om hjørnet. Det er sandsynligt, at der kommer en rentenedsættelse eller to mere i år, men det bliver helt afgørende, at der kommer styr på særligt tjenesteinflationen i Euroområdet.

Ovenpå ECB’s rentenedsættelse fulgte Danmarks Nationalbank trop og sænkede rente tilsvarende med 0,25 procentpoint for at sikre fastkurspolitikken.

Stort offentligt overskud i Danmark i 2023

Overskuddet på de offentlige finanser var 92,7 mia. kr. i 2023 viser nye tal fra Danmarks Statistik. Selvom det er 5 mia. kr. lavere end i 2022, ændrer det ikke på, at overskuddet er meget stort.

Det er 8. år i træk med overskud på de offentlige finanser. Det store offentlige overskud har overrasket alle. Da Regeringen i august 2022 offentliggjorde Finanslovsforslag for 2023 var forventningen, at overskuddet ville ende på 21,8 mia. kr.  

USA kommer i fokus

Efter Euroområdet har været i fokus i denne uge, kommer USA til at tage rampelyset. Allerede fredag eftermiddag i denne uge får vi jobrapport fra USA. I næste uge kommer de amerikanske tal for forbrugerpriser i maj, og der vil blive afholdt et rentemøde i Den Amerikanske Centralbank. Det vil være højst overraskende, hvis de pengepolitiske renter sænkes i næste uge. Hertil er prispresset i USA fortsat for stort.

I næste uge kommer der nye tal for inflationsudviklingen i Danmark. I modsætningen til Euroområdet og USA er inflationen i Danmark helt under kontrol. I april var Danmarks inflation bare 0,8 pct.

Inflationen tog til i Euroområdet

Inflationen i Euroområdet var 2,6 pct. i maj. Det er højere end i april, hvor inflationen var 2,4 pct. Vi er langt væk fra de enorme prisstigninger fra 2022 og 2023, men det ændrer ikke grundlæggende ved, at inflationen er for høj. Det er en påmindelse om, at det er svært, at få inflationen det sidste stykke vej tilbage på målsætningen på 2 pct.

Når det er sagt, er det vores klare forventning, at ECB på rentemødet i næste uge vil sænke de pengepolitiske renter med 0,25 procentpoint. Derefter vil Danmarks Nationalbank følge trop og tilsvarende sænke renten med 0,25 procentpoint pga. fastkurspolitikken.

Det helt store spørgsmål er, hvad der kommer til at ske på de følgende rentemøder i 2024. Ledigheden i Euroområdet er faldet til det laveste niveau siden oprettelsen af Euroområdet i 1999. Den høje inflation og den lave ledighed harmonerer dårligt med rentenedsættelser. Det er helt afgørende, at inflationen kommer yderligere under kontrol. Særligt tjenesteinflationen er det springende punkt, men det bliver svært med den høje lønvækst og presset på arbejdsmarkedet.

Det er sandsynligt, at der kommer en rentenedsættelse eller to yderligere i år, men det er nødvendigt, at inflationen nærmer sig 2 pct.

Herhjemme har detailsalget mere eller mindre stået stille siden årsskiftet. Der er altså ikke umiddelbart tegn på, at den mærkbare fremgang i købekraften har fået danskerne til at bruge flere penge i detailhandlen. Det afspejler også, at forbrugertilliden stadig er på et lavt niveau set i lyset af den høje fremgang i reallønnen. Når vi ser fremad, forventer vi, at der igen vil komme vækst i detailsalget pga. den pæne indkomstfremgang. Men det kræver, at optimismen igen vender tilbage til de danske forbrugere.

• Euroområdet: Inflationen tiltog i maj
• Danmark: Detailsalget har stået stille siden årsskiftet
• Danmark: Husholdningerns opsparing i banken er steget med 70 mia. kr. på et år

Endnu en ny dansk jobrekord

Lønmodtagerbeskæftigelsen steg med 2.600 personer fra februar til marts. Det bringer lønmodtagerbeskæftigelsen op på et nyt rekordhøjt niveau. Det er en helt vild udvikling, at beskæftigelsen bare fortsætter med at stige måned efter måned. Alene siden december er lønmodtagerbeskæftigelsen steget med 10.800 personer.

Når vi taler om dansk økonomi og beskæftigelsen kommer vi ikke udenom medicinalindustrien med Novo Nordisk i spidsen. Alene Novo Nordisk tegner sig for ca. 20 pct. af fremgangen i beskæftigelsen i løbet af det seneste år. Dertil kommer job i andre virksomheder, som er knyttet til Novo Nordisk. Det kan fx være underleverandører og byggeri. Vi kommer ikke udenom den store betydning, som Novo Nordisk har for dansk økonomi og arbejdsmarkedet i Danmark.

Det fortsat stærke danske arbejdsmarked betyder, at jobsikkerheden er stor for lønmodtagerne, men det er ikke umiddelbart noget, der har påvirket forbrugertilliden. Selvom maj bød på en lille forbedring, kan vi hvert fald konstatere, at forbrugertilliden stadig er negativ. Med tanke på den lave inflation og høje lønvækst kan det undre. Den lave forbrugertillid skal dog nok ses i lyset af, at høje prisstigninger de seneste par år stadig kan mærkes i budgettet hos mange familier, hvor købekraften endnu ikke er helt genoprettet.

• Danmark: Lønmodtagerbeskæftigelsen steg med 2.600 personer i marts
• Danmark: Bedring i forbrugertilliden i maj, men forbrugertilliden er stadig lav

Udsigt til fremgang i dansk økonomi

Regeringen har i denne uge offentliggjort en ny prognose for Danmarks økonomi. Der forventes pæn vækst på 2,7 pct. i 2024 og 1,8 pct. i 2025. En væsentlig del af væksten kan tilskrives medicinalindustrien og råstofudvinding, hvor der ventes stor vækst ved genåbningen af Thyra-feltet. Men udenfor de to brancher, er der også udsigt til BNP-vækst på 1,6 pct. i 2024 og 1 pct. i 2025. Det er på alle måder fornuftigt og indebærer at dansk økonomi nu igen er ved at lette efter en periode på knap 2 år med stagnation i den indenlandske økonomi. Økonomerne er desuden blevet mere optimistiske på udviklingen i beskæftigelsen. Nu ventes beskæftigelsen at vokse med 13.000 personer i 2024 for herefter at falde med 18.000 personer i 2025. Tilbage ved den seneste prognose i december var forventningen, at beskæftigelsen ville falde med 9.000 personer i 2024 og yderligere 21.000 personer i 2025.

Set fra vores skrivebord, er der helt overordnet tale om en optimistisk prognose for dansk økonomi. Der er lagt op til at aktiviteten i dansk økonomi igen vil tiltage efter en overordentlig blød landing. Regeringen har heldigvis noget at have optimismen i. Forbruget stiger igen som følge af markante reallønsstigninger og en fortsat fremgang i beskæftigelsen. Der er dertil også meget der tyder på, at aktiviteten igen er tiltagende på vores største og nære eksportmarkeder. Endeligt fremstår dansk økonomi helt generelt i god balance.

Vi har fået nye positive inflationstal, der viser, at inflationen aftog til 0,8 pct. i april. Det kan dog være stilhed, inden vi vil se øget prispres mod slutningen af året. Lønvæksten i Danmark er steget kraftigt til 5,3 pct. i første kvartal, hvilket er den højeste lønvækst siden 1988. Den høje lønvækst vil få virksomhederne til at øge deres priser, og dermed lægge et opadgående inflationspres frem mod slutningen af 2024. Det vil især være blandt varer og tjenester, hvor arbejdskraften fylder en forholdsvis stor del af omkostningerne, at risikoen for øgede forbrugerpriser er størst. Det kan vi også se i tallene nu, hvor prisstigninger på restaurant- og cafebesøg er et væsentligt bidrag til inflationen.

• Danmark: Ny prognose venter vækst i dansk økonomi
• Danmark: Inflationen faldt i april - på sigt højere inflation
• Danmark: Industriens produktion faldt i første kvartal pga. nedgang i medicinalindustrien

Tjenesteinflationen driller i euroområdet

Den amerikanske centralbank, Fed, fastholdt helt som ventet den pengepolitiske rente i forbindelse med rentemødet i denne uge. Der blev kommunikeret, at de næsten kun ser muligheder for rentenedsættelser fremadrettet, mens sandsynligheden for yderligere renteforhøjelser er lille. Ellers kom der generelt ikke meget nyt ud af mødet. Centralbanken gjorde meget ud af at kommunikere, at hvis inflationen falder, kan rente blive sænket. Hvis inflationen til gengæld forbliver høj, kan Fed fastholde renten. Der er udsigt til rentenedsættelser i USA, men det høje prispres og fortsat robuste økonomi gør, at udsigten til rentenedsættelserne er blevet udskudt til senere på året. Vi forventer først, at den pengepolitiske rente vil blive sænket i forbindelse med rentemødet i november. Derefter vil følge flere rentenedsættelser i 2025.

I Euroområdet er billedet anderledes. Prispresset er aftaget mere end i USA. Samtidig er den økonomiske udvikling svag i euroområdet. Inflationstallene for euroområdet i april er dog lidt bekymrende. Kerneinflationen aftog til 2,4 pct. i april. Det er desværre ikke helt lige så meget som forventet. Det er især tjenesteinflationen, der er for høj. Specielt når vi ser på den månedlige udvikling.

Ser vi fremad, er det afgørende at den træge tjenesteinflation viser mere klare tegn på at aftage. Det er selvsagt usikkert med tanke på at arbejdsmarkedet fortsat udvikler sig forholdsvist stærkt i en række lande i euroområdet. Dertil er lønvæksten fortsat høj, selv om der er begyndende tegn på at lønvæksten har toppet. Som tingene ser ud nu, er en rentenedsættelse fra ECB i juni fortsat mest sandsynligt Men hvis tjenesteinflationen ikke begynder at falde mere tydeligt, vil det kunne få ECB til at tøve med yderligere rentenedsættelse hen imod årsskiftet. Vi hælder dog fortsat til at ECB nedsætter renten af tre omgange med i alt 0,75 procentpoint i år.

• Euro: Kerneinflationen er stadig for høj 
• Tyskland: BNP-vækst på 0,2 pct. i 1. kvartal
• Danmark: Detailsalget steg med 0,2 pct. i marts

Imponerende høj jobvækst

I USA var BNP-væksten 0,4 pct. i første kvartal. Det er mærkbart lavere end i fjerde kvartal sidste år, hvor BNP-væksten var 0,8 pct. En væsentlig forklaring er et fald i nettoeksporten, mens også lavere lagre trækker ned på væksten. Det får ikke vores alarmklokker til at ringe, fordi vi samtidig kan se pæn vækst i forbruget af tjenester og boliginvesteringer.

Med vores øjne er det i stedet bekymrende, at den amerikanske centralbanks foretrukne inflationsmål stiger mere end ventet i første kvartal. Status er dermed, at økonomien vokser pænt, jobvæksten er høj og forbrugerpriserne stiger for kraftigt. Den amerikanske centralbank har efterhånden ikke mange gode argumenter for at sænke renterne.

I Danmark steg lønmodtagerbeskæftigelsen med 5.300 personer i februar. Det er en overraskende høj jobvækst. Det er imponerende, at beskæftigelsen bare fortsætter med at vokse. Ser vi fremad, er der ikke umiddelbart udsigt til et større fald i beskæftigelsen herhjemme. Der er tilmed gode forudsætninger for, at beskæftigelsen slet ikke kommer til at falde synderligt meget i år og næste år.

Danmark havde EU’s største overskud på de offentlige finanser i 2023, viser nye tal fra Eurostat. Det er femte år i træk, at Danmark har EU’s største overskud på de offentlige finanser. Mange andre EU-lande må se misundeligt mod Danmark. Mens mange EU-lande har underskud år efter år, har vi haft imponerende flotte offentlige finanser i mange år. Danmark er en del af en lille eksklusiv klub på bare fire EU-lande, der har overskud de offentlige finanser i 2023.

• Danmark: 5.300 flere lønmodtagerjobs i februar
• USA: BNP-vækst på 0,4 pct. i første kvartal
• Tyskland: Økonomien går mod lysere tider
• Danmark: Danmark havde EU’s største offentlige overskud for femte år i træk

ECB holdt renten i ro, men udsigt til lavere renter

På rentemødet i denne uge fastholdt Den Europæiske Centralbank den pengepolitiske rente på 4 pct. Det var helt i tråd med markedsforventningerne. ECB har meldt ud, at en kommende rentenedsættelse vil være afhængig af udviklingen i løn og inflation de kommende måneder. Det er derfor helt naturligt, at ECB vil se tiden an før de sænker renten for første gang. Når det er sagt, forventer vi, at ECB vil sænke renten med 0,25 procentpoint på rentemødet i juni. Samlet forventer de finansielle markeder, at renterne sænkes med 0,75 procentpoint i løbet af 2024. Det er dog værd at slå fast at usikkerheden er stor. Inflationen har generelt udviklet sig overraskende stærkt igennem året og det europæiske arbejdsmarked fremstår fortsat robust. Man kan frygte, at inflationen i Euroområdet udvikler sig som i USA, hvor forbrugerpriserne stiger mere end ventet.

Inflationen i Danmark var 0,9 pct. i marts. Det er en anelse højere end i februar, hvor inflationen var 0,8 pct. Det er primært energipriserne, der trak inflationen op i lidt højere niveau i marts. Dertil er tjenesteinflationen tiltaget til 3,5 pct., hvilket hovedsageligt kan tilskrives stigende husleje. Selv om inflationen fortsætter ligger stabilt på et forholdsvis lavt niveau, kan det være stilheden før vi ser inflationen tiltage. Ser vi fremad, så er der desværre tegn på at inflationspresset er begyndt at stige både herhjemme og i udlandet. Lønvæksten er kraftigt tiltagende herhjemme og nåede i starten af året det højeste niveau siden 1988. Det bidrager i væsentlig grad til at øge virksomhedernes omkostninger, der i forvejen befinder sig på et højt niveau efter energikrisens rasen i slutningen af 2022 og starten af 2023

• ECB: Renten bliver holdt i ro, men udsigt til lavere renter
• Danmark: Inflationen var 0,9 pct. i marts 
• Danmark: Flot fremgang i eskporten i februar 
• Danmark: Konkursbølgens top er gledet i baggrunden

Lavere inflation i euroområdet

Inflationen i euroområdet aftog til 2,4 pct. i marts. Lavere energipriser og lavere prisstigninger på fødevarer og andre varer dæmper inflationen. Vi ser dog fortsat høje prisstigningerne på tjenester på 4 pct. i marts. Det skal i høj grad ses i lyset af det varme arbejdsmarked og de høje lønstigninger, der presser salgspriserne op. Med det er sagt, forventer vi, at ECB vil sænke renten på rentemødet til juni. Det vil være den første af i alt tre rentenedsættelser af 0,25 procentpoint i år. Det er vores forventning, at Danmarks Nationalbank vil følge trop og ligeledes sænke renten med 0,75 procentpoint i løbet af i år. Det er dog helt afgørende, at der ikke opstår tegn på en accelererende lønvækst i euroområdet over de kommende måneder. Hvis der mod forventningen sker en acceleration i lønvæksten, og dermed også i den indenlandske inflation, hen over foråret, kan der være færre rentenedsættelser i vente.

BNP-væksten i dansk økonomi var 1,9 pct. i 2023. Det er en meget flot vækst, der er markant bedre end vores nabolande, hvor væksten har været omkring 0 pct. i 2023. I Danmark skal vi i høj grad takke medicinalindustrien med Novo Nordisk i spidsen for fremgangen i 2023. Ser vi bort fra medicinalindustrien var BNP-væksten i Danmark 0,0 pct. Det vil i bund og grund sige, at uden den imponerende vækst medicinalindustrien ville Danmark ligne vores nabolande.

Når vi går dybere ind i tallene, er der dog mere positivt at spore. Dansk økonomi sluttede 2023 af med høj BNP-vækst på 2,6 pct. i fjerde kvartal. Det er yderst sjældent, at vi ser så høj vækst på bare et enkelt kvartal. Medicinalindustriens høje eksport trækker naturligvis op, men dertil er der også flot fremgang i privatforbruget. Det tyder altså på, at danskerne igen er begyndt at bruge penge ovenpå en periode, hvor danskerne har holdt sig lidt tilbage, fordi den høje inflation har gjort ondt på pengepungen. Nu er situationen vendt på hovedet, fordi inflationen er aftaget, mens også lønvæksten er taget pænt til. Det får forbrugerne til at bruge lidt flere penge.

• Danmark: Høj vækst mod slutningen af 2023
• Danmark: 3.900 flere lønmodtagerjobs i januar
• Danmark: Høj lønvækst på 5,3 pct. i første kvartal 2024
• Danmark: Den offentlige nettoformue er 535 mia. kr. 
• Euroområdet: Inflationen faldt til 2,4 pct. i marts

Kraftigt fald i eksporten i januar

Danmarks eksport af varer og tjenester faldt med kraftige 7 pct. i januar. Der kan generelt være store udsving fra måned til måned. På nuværende tidspunkt ser vi det voldsomme fald i januar som et enkeltstående fænomen, men hvis udviklingen fortsætter de kommende måneder, giver det stor bekymring.

Selvom eksporten faldt kraftigt i januar, har pilen peget tydeligt op de foregående måneder. Mod slutningen af 2023 har de danske eksportvirksomheder klaret sig godt med flot vækst. De seneste tre måneder (november-januar) har eksporten været 4,2 pct. større end de foregåede tre måneder. Glædeligt nok er det bredt funderet, at der har været fremgang over de seneste tre måneder. Vi forventer, at eksporten vil være en vigtig vækstmotor for dansk økonomi i 2024. Vi forventer, at medicinalindustrien og Novo Nordisk vil gå forrest og sikre solid vækst i eksporten i 2024. Men derudover forventer vi bredt funderet fremgang på tværs af brancher. Det sker i takt med at væksten gradvist vender tilbage på de vigtige danske eksportmarkeder.

I USA steg de underliggende forbrugerpriser med 0,4 pct. fra januar til februar. Det er en anelse højere end ventet. Det skal ses i sammenhæng med at de amerikanske nøgletal generelt har udviklet sig solidt over de seneste måneder. Kombinationen af en overraskende høj inflation og stærke tal for arbejdsmarkedet giver små panderynker hos den Amerikanske Centralbank, Fed, som har kommunikeret tydeligt, at inflationen skal fortsætte med at aftage før de vil føle sig komfortable med at sænke renten. Som det ser ud nu, venter vi fortsat, at Fed vil sænke renten i år. Vi venter, at Fed vil sænke renten med 0,25 procentpoint til juni, men på grund af den høje inflation er der dog risiko for en udskydelse til september.

• Danmark: Eksporten faldt voldsomt i januar, men der kan være store udsving
• USA: Prispresset i USA er til den høje side
• Danmark: Stabil ledighed i februar

ECB gør klar til at sænke renten til juni

Industriens produktion har de seneste tre måneder, fra november til januar, været 6,1 pct. større end de foregående tre måneder. Det er især medicinalindustrien med Novo Nordisk i spidsen, der med imponerende vækst på 13,5 pct. har trukket en stor del af væksten de seneste tre måneder.

Der er samtidig utrolig positivt nyt i resten af industrien, der er vokset med 1,2 pct. de seneste tre måneder. Det meste af 2023 har industrien været knækket over i to, hvor medicinalindustrien med Novo Nordisk i spidsen leverer imponerende høj vækst, mens resten af industrien har oplevet tilbagegang. Det er altså vendt på det seneste, hvor resten af industrien igen er i fremgang.

Den tilsvarende positive udvikling kan vi spore i tal fra Jobindex, som det seneste halve år har oplevet flere nye jobannoncer. Fremgangen er stadig i den mindre afdeling, men det er et lille tegn på, at efterspørgslen efter arbejdskraft er ved at tage til. Der er altså ikke umiddelbart tegn på, at vi står overfor et fald i beskæftigelsen de kommende måneder.

På rentemødet i Den Europæiske Centralbank (ECB) i denne uge blev de ledende pengepolitiske renter fastholdt på 4 pct. ECB er endnu ikke klar til at sænke renterne på trods af at inflationen er aftaget. Det er der god grund til, fordi der er stor usikkerhed omkring lønudviklingen. Det er helt afgørende, at der ikke opstår tegn på en accelererende lønvækst over de kommende måneder. Som det ser ud nu, venter vi, at ECB sænker renten på mødet i juni, men hvis der mod forventningen sker en acceleration i lønvæksten hen over foråret, er der desværre en risiko for at den ventede første rentenedsættelse bliver udskudt yderligere.

Ledigheden falder for første gang i 16 måneder

I denne uge har vi fået positive tal for de ca. 24.500 detailbutikker i Danmark, som viser, at detailsalget steg med 0,4 pct. i januar, når der korrigeres for sæson, priser samt antallet af handelsdage. Fremgangen kommer ovenpå et flot 2023 med pæn vækst. Det betyder, at detailsalget i januar er 4,9 pct. større end i januar sidste år. 

Detailbutikkerne nyder godt af, at danskerens indkomster stiger pænt pga. høj lønvækst og tiltagende beskæftigelse. Dertil er inflationen faldet mærkbart. I 2024 venter vi yderligere fremgang i detailsalget og privatforbruget, fordi danskernes privatøkonomi har fået det bedre. Fremgang i privatforbruget vil være en stor drivkraft til dansk økonomi i 2024. Det er samtidig værd at have for øje, at danskernes opsparing stadig er stor. De største udfordringer for privatforbruget er, at forbrugertilliden stadig er negativ samt de høje renter, der suger råderum ud af budgettet.

Den positive udvikling på arbejdsmarkedet har været en af de helt store overraskelser i 2023. Det ser ud til at fortsætte ind i 2024, hvor ledigheden i januar faldt med 400 fuldtidspersoner. Den lavere ledighed kommer ovenpå 15 måneder i træk med øget ledighed. Vi skal ikke lægge for meget i faldet på 400 fuldtidspersoner, fordi det er en forholdsvis lille ændring, og tallene er fortsat forbundet med usikkerhed. Men det understreger alligevel, at det danske arbejdsmarked stadig er lunt.

Dansk økonomi i spurt mod slutningen af 2023

Dansk økonomi sluttede 2023 af med en meget hurtig slutspurt, da BNP-væksten i 4. kvartal var hele 2 pct. Det er en meget høj vækst på blot et enkelt kvartal. Udover den imponerende vækst i 4. kvartal, har Danmarks Statistik samtidig oprevideret aktiviteten i 3. kvartal. De tidligere tal viste, at dansk økonomi skrumpede en smule i 3. kvartal, mens de reviderede tal viser pæn vækst i kvartalet.

Med tallene for 4. kvartal kan vi samtidig gøre status for hele 2023, hvor dansk økonomi voksede flot med 1,8 pct. Der er dog et vigtigt forbehold. Det skyldes hovedsageligt imponerende høj vækst på 50 pct. i medicinalindustrien, der med Novo Nordisk i spidsen er blevet en vækstmotor for dansk økonomi. Ser vi alene bort fra medicinalindustrien ville Danmarks BNP endda være skrumpet med 0,1 pct. i 2023. Bundlinjen er dermed, at dansk økonomi på overfladen har klaret sig flot i 2023, men når vi ser bort fra medicinalindustrien, var der en lille tilbagegang. Med det sagt, er en negativ BNP-vækst på 0,1 pct. i resten af økonomien ingen katastrofe set i lyset af kraftige rentestigninger samt svag økonomisk udvikling på eksportmarkederne. I 2024 forventer vi, en stabil økonomisk vækst på i størrelsesordenen 1,5 pct. Det er primært fremgang i privatøkonomien, der vil trække BNP-væksten, mens også medicinalindustrien fortsat ventes at bidrage positivt.

Arbejdsmarkedet har også været overraskende robust i 2023, hvor lønmodtagerbeskæftigelsen steg med 31.100 personer, hvilket har taget mange prognoser – inkl. vores egen – på sengen. Det er fremgang i medicinalindustrien med Novo Nordisk i spidsen, der har sikret jobfremgang, mens også oplevelseserhvervene har fortsat med at ansatte nye medarbejdere.

• Danmark: Høj BNP-vækst mod slutningen af 2023
• Danmark: 31.100 flere lønmodtagerjobs i 2023
• Danmark: Inflationen stiger i januar – normalisering af el-afgiften trækker op
• Danmark: Forbrugertilliden stiger i februar

Eksporten faldt med 60 mia. kr.

Eksporten faldt med 60 mia. kr. i 2023. Det er hovedsageligt en tilbagegang i søtransporten på hele 216 mia. kr., der får eksporten til at falde. Faldet i søfartseksporten skyldes, at de globale fragtrater er normaliseret i 2023, efter de har været meget høje i 2020, 2021 og 2022.

Når vi ser bort fra søtransporten, er billedet positivt med en fremgang på hele 156 mia. kr. i 2023. Det er gået bedre for de danske eksportvirksomheder, end vi havde frygtet. Danmarks eksport har i 2023 trodset den økonomiske nedtur, som flere vigtige eksportmarkeder har lidt under. Det er en kombination af vækst i USA og høj vækst i medicinalindustrien, der har gjort 2023 til et godkendt år.

Industriens produktion voksede med 9,8 pct. i fjerde kvartal 2023, når der korrigeres for priser og sæson. Det er en høj vækst, der med stor sandsynlighed vil sikre positiv vækst i Danmarks BNP i fjerde kvartal.

Industriens produktion er især trukket frem af en imponerende høj vækst i medicinalindustrien på hele 19,8 pct. Medicinalindustrien er med Novo Nordisk i spidsen blevet en stor vækstmotor for dansk økonomi.

Vi kommer dog ikke udenom, at når vi ser bort fra medicinalindustrien, er der vækst på 2,5 pct. i fjerde kvartal. Det er rigtig godt nyt frem mod 2024, fordi resten af industrien har været udfordret i den første del af 2023.

• Eksporten faldt med 60 mia. kr. i 2023: Særlig én branche skiller sig ud
• Flot vækst i industrien mod slutningen af 2023

Fortrøstningsfuld ny prognose fra IMF

I Euroområdet og EU var BNP-væksten 0,5 pct. i 2023. Det er ingen katastrofe, men det er langt fra imponerende vækst. Det er dog bemærkelsesværdigt, at væksten især kan tilskrives lande som Frankrig og Spanien, der er store økonomier, men er forholdsvis små danske eksportmarkeder. Til gengæld er der tilbagegang på 0,3 pct. på de to store danske eksportmarkeder Sverige og Tyskland. Frankrig udgør ca. 3 pct. af Danmarks eksport, mens Spanien hver udgør ca. 2 pct. af Danmarks eksport. Til sammenligning udgør Tyskland ca. 11 pct. af Danmarks eksport og Sverige 8 pct.

I denne uge er Den Internationale Valutafond, IMF, kommet med en fortrøstningsfuld prognose for den globale økonomi. Konkret forventer IMF nu en vækst i den globale økonomi på 3,1 pct. i 2024, hvilket er 0,2 procentpoint højere end deres seneste prognose fra oktober 2023. Det er en betydelige opjustering. IMF begrunder opjusteringen med at særligt den amerikanske økonomi og flere udviklingsøkonomier har udviklet sig overraskende stabilt. Dertil er den kinesiske økonomi blevet understøttet af en række betydelige finanspolitiske tiltag.

I 2025 forventer IMF en vækst i den globale økonomi på 3,2 pct. Det må betegnes som en meget blød, efter en periode med inflationskrise og hastigt stigende renter. IMF er klar i mælet og er af den opfattelse, at risikoen for en hård landing i verdensøkonomien er aftaget over de seneste måneder.

I december steg ledigheden med 1.000 fuldtidspersoner. Det var 15. måned i træk med højere ledighed. Selvom ledigheden er steget mange måneder i træk, er ledigheden fortsat meget lav. Vi kan slå to streger under, at vi står i en meget bedre situation end frygtet.

Høj jobvækst

På mandag afholder vi et webinar, hvor vores cheføkonom Tore Stramer vil give et aktuelt overblik over dansk økonomi samt udsigterne for økonomien i 2024 og 2025. Du kan tilmelde dig her.

I denne uge har vi fået en række positive tal for dansk økonomi. Lønmodtagerbeskæftigelsen steg med 3.200 personer i november. Det betyder, at lønmodtagerbeskæftigelsen er steget med hele 32.600 personer det seneste år. Det er markant bedre end vi havde frygtet. Beskæftigelsen har trodset modvind fra kraftige rentestigninger og recession på flere danske eksportmarkeder.

Der er også godt nyt fra forbrugerne, da forbrugertilliden tiltog i januar. Selvom forbrugertilliden er tiltaget på det seneste, er forbrugerne langt fra at være jubeloptimister. Hvis vi for alvor skal have gang i forbruget, skal optimisme vende tilbage til forbrugerne. Det er ikke kun hos forbrugerne, hvor optimisme er i bedring. En tilsvarende udvikling ser vi for virksomhederne, som oplever stigende ordreindgang.

Det samme positive billede kan man ikke se blandt de tyske virksomheder, hvor erhvervstilliden (målt ved ifo-indekset) i januar faldt til det laveste niveau siden pandemien i 2020. Dermed fortsætter de negative tendenser for Tyskland ind i 2024. Det kommer ovenpå et svært 2023, hvor BNP-væksten var -0,3 pct.

Bedre ser det ud i USA, hvor BNP-væksten var 2,5 pct. i 2023. Det er især de amerikanske forbrugere, der trækker væksten i USA. Set med danske briller er fremgangen i USA kærkommen, når den økonomiske udvikling på vores nærmarkeder er svag.

ECB holdt i denne uge rentemøde, hvor styringsrenten blev fastholdt på 4 pct. Det er tredje rentemøde i træk med uændret rente. Det kommer ovenpå ti rentemøder i træk, hvor ECB hævede renten fra -0,5 pct. til nu 4 pct. i kampen mod den høje inflation. Der er positive tendenser i inflationen i Euroområdet, så derfor er blikket fremadrettet mod hvornår ECB sænker renten.

Tilbagegang i tysk økonomi

Den danske inflation var 0,7 pct. i december. Det er en anelse højere end i november. Inflationen er tiltaget en smule de sidste par måneder, men giver ikke grobund for bekymringer, fordi inflationen fortsat er lav. Samtidig er det meget betryggende, at kerneinflationen, hvor vi ser bort fra energi og ikke-forarbejdede fødevarer er aftaget til 2,6 pct. i december. Generelt kan vi bare konstatere, at inflationen er aftaget markant hurtigere end frygtet. Vi er i bund og grund i et drømmescenarie, hvor inflationen er aftaget mærkbart, og beskæftigelsen fortsat stiger pænt.

I Tyskland skrumpede økonomien med 0,3 pct. i 2023. Det er ingen katastrofe, men det er langt fra hverdagskost, at Tysklands BNP ligefrem skrumper. Det er en grum kombination af høje prisstigninger samt de høje renter, der har sendt tysk økonomi i bakgear. Tyskerne har holdt igen med forbruget, fordi deres købekraft er forværret ovenpå den høje inflation. Husholdningernes forbrug faldt med 0,8 pct. i 2023.  De høje globale renter lægger en dæmper på de globale investeringer, hvilket rammer den tyske fremstillingsindustri hårdt, fordi investeringsgoder udgør en stor del af Tysklands eksport. I 2024 venter vi igen vækst i Tyskland, fordi forbrugerne genvinder en del af den tabte købekraft efter inflationen er faldet og lønstigninger er taget til. Men der vil være tale om meget afdæmpet vækst.

Mens Tysklands BNP skrumpede i 2023, ser det bedre ud for Danmark. Vi har endnu ikke fået tal for Danmark, men vi venter, at BNP-væksten var i størrelsesordenen 1-1,5 pct. i 2023. Det er især trukket af høj vækst i medicinalindustrien.

• Inflationen var 0,7 pct. i december
• Tyskland: Negativ BNP-vækst i 2023
• Eksporten steg med 1 pct. i november 
• Industriens produktion steg med 9,9 pct. i november

Rentenedsættelser kan ses i horisonten

Ovenpå rentemøderne i denne uge står det klart, at rentetoppen er nået for den amerikanske centralbank, Fed, og Den Europæiske Centralbank, ECB. På Rentemøderne var der ikke egentlig rentenedsættelser på bordet, men udsigterne til rentenedsættelser har fået renter med længere løbetider til at falde.

Selvom Fed fastholdt den pengepolitiske rente ved rentemødet onsdag, kommunikerede Fed-medlemmerne, at de venter flere rentenedsættelser i løbet af 2024. Det fik renterne med længere løbetider til at falde mærkbart. Blandt andet er den amerikanske 10-årige statsobligationsrente faldet til under 4 pct. for første gang siden sommeren. Rentemarkederne har allerede indpriset flere rentenedsættelser til næste år. De lavere renter fik desuden de amerikanske aktier til at stige.

På torsdagens møde i ECB fastholdt man også renten. Inflationen i Euroområdet er aftaget mærkbart. I november var inflationen på bare 2,4 pct., og er dermed tæt på målsætningen om inflation på 2 pct. Det er endnu for tidligt for ECB at erklære kampen mod inflationen for vundet, og ECB taler ikke selv om rentenedsættelser. ECB vil bekræftes i, at inflationen forbliver lav de kommende måneder, fordi der er stadig en vis risiko for at inflationen tager til på grund af et fortsat stramt arbejdsmarked. Med det sagt, venter vi, at ECB begynder at sænke renterne før sommerferien næste år. Vi hælder til at renten sænkes på mødet i april, men det er stadig forbundet med usikkerhed.

Vi har i denne uge fået tal, der viser, at inflationen var 0,6 pct. i november, mens ledigheden overraskende nok faldt med 500 fuldtidspersoner. Danmark har opnået drømmescenariet, hvor inflationen er normaliseret, og ledigheden nu ligefrem falder. Set i lyset af det vi frygtede, er det en glædelige situation, vi står i. Da vi stod her for et år siden med en inflation på over 10 pct. og renten steg mærkbart, havde vi ikke turdet drømme om, at vi var endt her hvor vi er i dag.

• Euroområdet: ECB fastholder renten – lavere renter kan ses i horisonten
• Danmark: Inflationen tiltog til 0,6 pct. i november
• Danmark: Overraskende fald i ledighed på 500 fuldtidspersoner
• Danmark: Eksporten vokser med 4,3 pct. i oktober

Renterne er faldet en smule

I denne uge har vi lanceret vores prognose for detailsalget i julemånederne, november og december. Vi forventer en pæn fremgang i størrelsesordenen 4 pct. sammenlignet med sidste år. Når vi korrigerer for prisstigninger, venter vi fremgangen bliver i størrelsesordenen 2 pct. Fremgangen i år kommer ovenpå et svært 2022, hvor forbrugerne var ramt af høj inflation og stor økonomisk usikkerhed. Det er vendt i år, hvor inflationen af aftaget mærkbart, mens også lønvæksten er tiltaget. Tilsammen sikrer det en pæn reallønsvækst. Dertil er beskæftigelsen steget til et nyt rekordhøjt niveau, hvilket har skabt større privatøkonomisk sikkerhed. Det ser vi også i forbrugertilliden, som er markant bedre end op til julen sidste år. Hele julehandelsprognosen kan læses her.

De seneste måneder er markedsrenterne faldet en del. Det ses tydeligt i de 10-årige danske statsobligationsrenter, som den 19. oktober var på 3,2 pct., men nu er faldet til under 2,5 pct. Det skal ses i lyset af, at der er tydelige tegn på, at prispresset i Euroområdet er ved at komme under kontrol, hvilket har fået markederne til at forvente, at ECB påbegynder rentenedsættelserne tidligere end hidtil. Det har vendt spørgsmålet fra, hvorvidt ECB vil hæve renten til, hvor hurtigt kommer ECB til at sænke renterne igen. Det har også fået renterne på fx realkreditobligationer til at falde. Aktuelt handles de 30-årige realkreditobligationer med 5 pct.-rente nær kurs 100. Når det er sagt, er der ingen tegn på, at vi kommer i nærheden af de renteniveauer, vi havde tidligere. På trods af, at renten er faldet på det seneste, er renten nu blot på niveau med april i år.

• Juleprognose: Vi venter fremgang i 2023
• Euro: Negativ BNP-vækst i tredje kvartal
• Danmark: Flest konkurser i 13 år

Lavere inflation åbner døren for lavere rente

Inflationen i euroområdet aftog fra 2,9 pct. i oktober til 2,4 pct. i november. Det er et større falde end ventet. Kerneinflationen, hvor man ser bort fra energi og fødevarer, aftog fra 4,2 pct. i oktober til 3,6 pct. i november. Der er tydelige tegn på, at prispresset i euroområdet er aftagende. Det er godt nyt, fordi det tyder på, at Den Europæiske Centralbank er godt på vej mod målsætningen om en inflation på omkring 2 pct. Den lavere inflation åbner samtidig døren på klem for en mulig rentenedsættelse hen over foråret og sommeren 2024. Det er også blevet afspejlet i renterne med længere løbetider, som er faldet på det seneste. Fx er den 2-årige tyske statsobligationsrente faldet svagt til det laveste niveau i mere end et år.

Dansk økonomi skrumpede med 0,1 pct. i tredje kvartal. Det kommer ovenpå en negativ vækst på 0,9 pct. i andet kvartal. Dermed er dansk økonomi i teknisk recession. Selvom dansk økonomi er i teknisk recession, er det ikke den bedste betegnelse for situationen i dansk økonomi, fordi der blandt andet fortsat er pæn jobvækst i Danmark. Det er samtidig en formildende omstændighed, at det særligt er et tydeligt fald i produktionen inden for medicinalindustrien, der har drevet nedgangen i BNP i tredje kvartal. Tilbagegangen i medicinalindustrien i tredje kvartal kommer ovenpå meget høj vækst de senere år. Der er tilmed fremgang i husholdningernes forbrug.

Det er ikke kun i Danmark, hvor der er teknisk recession. Det samme er tilfældet i Sverige, hvor BNP-væksten var -0,3 pct. i tredje kvartal. I Sverige er der større grund til bekymring, fordi blandt andet husholdningernes forbrug nu er faldet fem kvartaler i træk. Den økonomiske udvikling i USA står i skærende kontrast til Danmark og de danske nærmarkeder. I USA var BNP-væksten hele 1,3 pct. i tredje kvartal.

3.100 flere jobs i september

Lønmodtagerbeskæftigelsen i Danmark steg med 3.100 personer i september. Dermed rundede lønmodtagerbeskæftigelsen 3.002.990 personer, hvilket er et nyt rekordhøjt niveau. Siden december sidste år er lønmodtagerbeskæftigelsen steget med 29.300 personer. Vi skal ærligt indrømme, at det er kommet bag på os, at beskæftigelsen er fortsat med at stige så flot på trods af kraftige rentestigning og økonomisk modvind på de danske eksportmarkeder. En væsentlig del af forklaring er, at der fortsat er lommer af det danske arbejdsmarked, hvor der fortsat er fremgang.

Vi venter, at enden på jobopsvinget er tæt på. Et flertal af virksomhederne i industrien, byggeriet og detailhandel forventer, at beskæftigelsen vil falde de kommende tre måneder. Det stemmer godt overens med tal fra Jobindex, der viser færre jobopslag i Danmark. Der er dog et lyspunkt i serviceerhvervene, hvor et spinkelt flertal venter stigende beskæftigelse de kommende måneder. Det er positivt, fordi serviceerhvervene er den helt store jobmotor herhjemme.

Grundlæggende venter vi en blød landing for dansk økonomi, hvor beskæftigelsen kun
falder svagt.

Forbrugertilliden viser en anelse bedring i november. Det er godt nyt for detailhandlerne kort inden startskuddet til julehandlen. Den stigende optimisme kombineret med tiltagende realløn for lønmodtagerne giver begrundet håb for en fornuftig julehandel i år. Når det er sagt, er forbrugertilliden fortsat på et meget lavt niveau sammenlignet med før inflationskrisen. Det tyder på, at forbrugerne for alvor har svært ved at slippe pessimismen ovenpå de kraftige prisstigninger.

• 3.100 flere lønmodtagerjobs i september
• Byggeri, industri og detail venter færre jobs 
• Forbrugertilliden stiger en anelse i november, men er stadig lav

Danmark er i teknisk recession

I denne uge har Danmarks Statistik offentliggjort tal, der viser, at BNP-væksten i Danmark var -0,3 pct. i tredje kvartal. Det er i tråd med forventningerne, som vi beskrev i sidste uge. Det er dermed andet kvartal i træk med negativ BNP-vækst i Danmark, hvilket betyder, at dansk økonomi teknisk set er i recession. Dansk økonomi har haft en opbremsning hen over foråret og sommeren pga. en hård cocktail af stigende renter, høje forbrugerpriser, afmatning på vores eksportmarkeder og en udpræget usikkerhed hos forbrugerne.

Det økonomiske tilbageslag i tredje kvartal skyldes i høj grad tilbagegang i industriproduktionen. Det gælder også i medicinalindustrien, der ellers tidligere har gennemgået en periode med ekstraordinær høj vækst.

Selvom dansk økonomi er i teknisk recession, er der ikke tale om en klassisk recession i den forstand, at der fortsat er et positivt output-gab, der betyder, at de samlede økonomiske aktiviteter i dansk økonomi, er større end under en normal konjunktursituation.

I USA er forbrugerpriserne ikke steget fra september til oktober, mens priserne, der indgår i kerneinflationen, blot steg med 0,2 pct., hvilket var mindre end ventet. Dermed har de månedlige prisstigninger de seneste fem måneder været tæt på målsætningen. Dermed har vi højst sandsynligt haft den sidste renteforhøjelse i denne omgang. Det fik markedsrenterne til at falde og aktierne til at stige.

Formentlig negativ BNP-vækst i tredje kvartal

Inflationen i Danmark aftog i oktober til bare 0,1 pct. Dermed er inflationen faldet fra 10,1 pct. til nu 0,1 pct på bare et år. Det bør dog pointeres, at det primært er det seneste års massive fald i energipriserne, der har trykket inflationen ned mod nul. Når det er sagt, er der heldigvis også tegn på, at inflationspresset er lettet på en række varer.

Industriproduktionen, hvor der tages højde for prisudviklingen, er faldet med 6 pct. i tredje kvartal. Det er i høj grad medicinalindustrien, der trækker ned, ovenpå et flot år med høj vækst. Når det er sagt, er medicinalindustriens produktion fortsat markant højere end for bare et år siden på trods af den seneste tilbagegang. Udenfor medicinalindustrien er der også tilbagegang på 2 pct.

Hidtil har høj vækst i medicinalindustrien skjult de store udfordringer, som store dele af industrien har, men med tilbagegangen i medicinalindustrien i tredje kvartal, er problemer kommet frem i lyset. Store dele af industrien lider under svage afsætningsmuligheder i udlandet. Tilbagegangen i industrien er så stor, at det højst sandsynligt vil sende Danmarks BNP i bakgear.

Danmarks eksport af varer og tjenester steg med 0,4 pct. i tredje kvartal. Tilmed steg eksporten af varer med 3,4 pct. Det kan virke besynderligt, at der er pæn vækst i eksporten af varer, når industriproduktionen falder mærkbart. En del af forklaringen er, at eksporten af varer – i modsætning til industriproduktionen – ikke er korrigeret for prisstigninger. Det betyder, at en del af fremgangen i eksporten af varer kan skyldes højere priser. Dertil skal det nævnes, at det ikke kun er industrien, der eksporterer varer fra Danmark, men der er også andre brancher, som eksporterer varer fx engroshandlen.

Mærkbart fald i inflationen i Euroområdet, men BNP-væksten er negativ

I oktober faldt inflationen i euroområdet til 2,9 pct. I september var inflationen på 4,3 pct. Det er et meget stort fald i inflationen over blot én måned, der hører til de absolutte sjældenheder. Status er nu, at inflationen i euroområdet er faldet mere eller mindre kontinuerligt fra et topniveau på 10,6 pct. i oktober 2022 til nu 2,9 pct. Dermed befinder inflationen sig nu på det laveste niveau siden august 2021. Den lavere inflation kommer ovenpå kraftige rentestigninger fra Den Europæiske Centralbank det seneste 1½ år.

De kraftige rentestigningerne lægger desværre også en dæmper på de økonomiske aktiviteter i euroområdet. Det understreges af at BNP-væksten i Euroområdet var -0,1 pct. i tredje kvartal. Den negative BNP-vækst er ingen katastrofe, men det er bekymrende, fordi det kommer ovenpå lang tid med stort set ingen vækst i euroområdet. I Tyskland var BNP-væksten -0,1 pct. i tredje kvartal, mens BNP-væksten i Sverige var BNP-væksten 0,0 pct. I USA lød BNP-væksten til gengæld på 1,2 pct. i tredje kvartal.

Billedet er dermed, at på Danmarks største eksportmarked USA er væksten imponerende høj, mens nærmarkeder i Europa ikke vokser. Men med det sagt, lever den kraftige vækst i amerikansk økonomi på lånt tid. De amerikanske husholdninger bruger i øjeblikket i stor stil den opsparing, som de oparbejdede under corona-årene. Det kan ikke vare ved for evigt, fordi på et tidspunkt slipper opsparingen op.

3 mio. lønmodtagerjobs i Danmark

Lønmodtagerbeskæftigelsen er for første gang i Danmarkshistorien krydset 3 millioner personer. Det er på alle måder en historisk milepæl, der understreger det stærke danske beskæftigelsesopsving. Egentlig har beskæftigelsen været mere end 3 millioner personer i et stykke tid, fordi der udover lønmodtagere også er beskæftigede selvstændige.

Selvom vi naturligvis skal glæde os over, at lønmodtagerbeskæftigelsen nu har krydset den magiske grænse på 3 millioner personer, så skal vi nok berede os på en periode med faldende beskæftigelse i særligt 2024. Vi forventer dog ikke et stort fald i beskæftigelsen, der vil rykke mærkbart ved stabiliteten i dansk økonomi. Som udgangspunkt er der udsigt til en blød landing, hvor beskæftigelsen langsomt vil sive fra de nuværende rekordhøje niveauer.

På rentemødet i Den Europæiske Centralbank blev den ledende rente holdt uændret på 4 pct. Det kommer ovenpå ti møder i træk med renteforhøjelser. I juli 2022 var renten på minus 0,5 pct., men nu her 15 måneder senere er renten altså hævet til 4 pct. Herhjemme fulgte Danmarks Nationalbank Den Europæiske Centralbank og fastholdt den nuværende rente. Vi har formentlig allerede set den sidste renteforhøjelse fra Den Europæiske Centralbank. Det store spørgsmål er, hvorvidt renten igen bliver sænket.

Ser vi på de seneste nøgletal, er der tegn på, at rækken af renteforhøjelser nu er begyndt at tage fart ud af økonomien. Erhvervstilliden er lav, udlånsvæksten er aftagende og privatforbruget viser svaghedstegn. Dermed bør vejen være banet for et mere blivende fald i inflationen ind i 2024. Inflationen er dog fortsat meget høj, hvilket betyder at ECB formentlig vil være tøvende med at lufte muligheden for en egentlig rentenedsættelse

Inflation på bare 0,9 pct. i september

Inflationen i Danmark var blot 0,9 pct. i september. Det er helt nye tider. I oktober sidste år var inflationen oppe på hele 10,1 pct. Det er naturligvis en overordentlig positiv nyhed, da mange danskere nu vil kunne lægge inflationskrisens bekymringer fra sig. Vi er nu lavere end målsætningen om en inflation på omkring 2 pct. Den lavere inflation i september skal ses i lyset af, at priserne også var høje for et år siden. Det er primært faldende energipriser, der har bragt inflationen i Danmark ned i et mere normalt niveau. Dertil er prisstigningerne på blandt andet fødevarer bøjet af. Som noget nyt er der nu tegn på, at fødevarepriserne har toppet. Konkret faldt fødevarepriserne alene med 0,6 pct. i september.

Danmarks eksport af varer og tjenester voksede med 0,8 pct. i august, når der tages højde for almindelige sæsonudsving, viser nye tal fra Danmarks Statistik. De seneste tre måneder er Danmarks eksport vokset med 1,6 pct. Eksporten er steget pænt de seneste måneder på trods økonomisk modvind på de danske eksportmarkeder. De vigtige danske eksportmarkeder i Sverige, Tyskland og Storbritannien lider under begyndende vækstafmatning med betydelig risiko for recession. Industrien i Tyskland er i tilbagegang pga. de kraftige rentestigninger og global vækstafmatning, og det kan mærkes hos de danske industrivirksomheder, som er underleverandører til tyske industrivirksomheder.

Medicin trækker væksten

Ovenpå et kraftigt fald på 9 pct. i juli steg industriens produktion med 0,2 pct. i august, når der korrigeres for sæsonudsving og priser. Det er godt nyt, fordi det understreger, at juli blot var en enkelt måned med kraftig nedgang. Ser vi på udviklingen over det seneste år, er industriproduktionen i august i år 4 pct. større end august sidste år. Det dækker over høj vækst i medicinalindustrien på 38 pct. På overfladen leverer industrien flot vækst, men når vi går et spadestik dybere, står det klart, at det skyldes imponerende vækst i medicinalindustrien. I resten af industrien er der en kraftig tilbagegang på hele 12 pct. det seneste år. Det er et kraftigt fald. Store dele af industrien er i bakgear, fordi den globale efterspørgsel efter varer er lav.

Der var færre jobannoncer på Jobindex.dk i september end i august. Hvis der ses bort fra coronamåneder er antallet af jobopslag på det laveste siden 2019. De færre nye jobannoncer er et tegn på, at arbejdsmarkedet er gået ned i et lavere gear, hvor efterspørgslen efter arbejdskraft aftager. Der er fortsat jobvækst i Danmark, men de faldende jobopslag er et tegn på, at de kommende måneder bliver mere afdæmpede. Selvom efterspørgslen efter arbejdskraft er aftaget, er der fortsat mange jobopslag. Som det ser ud nu, er ikke tegn på en stor ledighedsbølge vil ramme Danmark.

Der var 143 tvangsauktioner i september. Det er hele 21,2 pct. mere end i august. Det er en meget kraftig stigning på blot en enkelt måned, men set i et historisk perspektiv er der fortsat få tvangsauktioner. I september i år var der fx 28 pct. færre konkurser end i september 2019.

Kraftige rentestigninger

Detailomsætningen steg med 3,9 pct. i august, når der korrigeres for priser, sæson og antallet af handelsdage. Det er en meget høj månedlig fremgang, men det skal ses i lyset af et stort fald på 4,4 pct. i juli, hvor ekstraordinært mange danskere afholdt ferie i udlandet pga. det triste danske vejr. Detailsalget er nu på niveau med gennemsnittet for andet kvartal. Detailomsætningen har været på et mere eller mindre stabilt niveau siden efteråret sidste år. Den svage udvikling i detailomsætningen tyder på, at detailhandlen
ikke har fået gavn af den øgede købekraft og tiltagende optimisme blandt forbrugerne. Det kan blandt andet være de kraftige renteforhøjelser, der trækker råderum ud af budgetterne hos de danske familier.

Ledigheden i Danmark steg i august for 11. måned i træk. Selvom ledigheden er steget de sidste mange måneder, er ledigheden fortsat på et lavt niveau. Arbejdsmarkedet har været overraskende robust overfor den økonomiske modvind. Frem mod årsskiftet venter vi, at ledigheden fortsætter med at stige svagt, men vi venter ikke en stor ledighedsbølge, fordi efterspørgslen på arbejdskraft fortsat er stor.

De fleste vestlige centralbanker er efterhånden færdige med at hæve de pengepolitiske renter. Det store spørgsmål fremadrettet er, hvor lang tid renterne holdes på det nuværende niveau. Men selvom centralbankerne er færdige med at hæve de pengepolitiske renter, har markedsrenterne på obligationer med længere løbetider steget mærkbart de seneste par uger. Den 10-årige danske statsobligationsrente krydsede torsdag 3,2 pct. For blot 2 uger siden var den samme rente blot 2,9 pct. Det skyldes blandt andet centralbankernes kommunikation om at de pengepolitiske renter vil blive holdt høje i et godt stykke tid fremover.

Svag jobvækst i juli

I Danmark var jobvæksten blot 200 personer i juli. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det er markant lavere jobvækst end de foregående seks måneder, hvor jobvæksten i gennemsnit har været 3.900 personer om måneden. Vi skal først og fremmest glæde os over, at der fortsat er jobvækst trods økonomisk modvind. De seneste par år har jobvæksten været imponerende høj, så selvom jobvæksten i juli var til den svage side, bringer det beskæftigelsen op til et nyt rekordhøjt niveau. Vi har allerede set aftagende efterspørgsel efter arbejdskraft, fordi antallet af jobopslag på Jobindex.dk er 20 pct. lavere end sidste år. Frem mod udgangen af 2024 venter vi, at beskæftigelsen falder med omkring 20.00 personer pga. vækstafmatning.

Forbrugertilliden faldt i september, hvilket er anden måned i træk med tilbagegang. Det er ærgerligt, fordi det kommer ovenpå en flot genopblomstring i forbrugertilliden siden lavpunktet i oktober sidste år.

Også erhvervstilliden i Danmark faldt igen i september. Det er især lavere erhvervstillid blandt de danske industrivirksomheder, der trækker den samlede erhvervstillid ned i september. De industrivirksomhederne i Danmark kan nu mærke den økonomiske modvind på de danske eksportmarkeder.

I denne uge har der været rentemøder i centralbankerne i Sverige, Norge, Storbritannien og USA. I Sverige og Norge blev de pengepolitiske renter hævet med 0,25 procentpoint, mens renterne i Storbritannien og USA forblev uændret. I NøgletalsNyt kan man læse mere om møderne.

Er inflationskrisen slut?

Inflationen i Danmark er faldet til 2,4 pct. i august, hvilket er lavere end i juli, hvor inflationen
var 3,1 pct. Der er tydelige tegn på, at inflationskrisen i Danmark er slut. Det er
naturligvis en glimrende nyhed, fordi de høje prisstigninger i mange måneder har været
en stor bekymring for de danske forbrugere. Den mere kedelige tendens i dagens tal er
dog, at priserne på tjenester fortsat stiger i et hæsblæsende tempo.

Den Europæiske Centralbank og Danmarks Nationalbank har i denne uge hævet de pengepolitiske
renter med 0,25 procentpoint. Der var på forhånd spekuleret i, om den svage
økonomiske udvikling i euroområdet ville få ECB til at holde igen, men ECB fortsatte i
stedet med at hæve renterne, fordi inflationen fortsat var for høj. Særligt tjenesteinflationen
er stadig meget høj. Vi venter dog, at denne renteforhøjelse bliver den sidste fra
ECB, fordi ECB fremadrettet vil have en mere afventende tilgang. Det skal ses i lyset af,
at renteforhøjelserne først rammer økonomien med en vis forsinkelse.

I Danmark steg ledigheden med 700 fuldtidspersoner i august. Det er femte måned i
træk med tiltagende ledighed. Selvom ledigheden er steget de seneste måneder, får det
ikke vores alarmklokker til at ringe, fordi ledigheden fortsat er på et lavt niveau. De kommende
måneder forventer vi, at ledigheden stiger yderligere pga. modvind til dansk økonomi,
men som det ser ud nu, er der udsigt til en blød landing for dansk økonomi, hvor
vi undgår en stor ledighedsbølge.

I denne uge har vores cheføkonom Tore Stramer afholdt et webinar om udsigterne for
dansk økonomi. Webinaret er blevet optaget og kan findes her. 

Medicin trækker ned i juli

Hvad er udsigterne for dansk- og international økonomi? Det kan du høre meget mere om på et kommende webinar, som vi afholder torsdag d. 14. september kl. 10. Du kan tilmelde dig her. Vores cheføkonom Tore Stramer vil gennemgå udsigterne for dansk og international økonomi i 2023 og 2024.

Industriens produktion faldt med hele 10 pct. i juli. Det er et meget voldsomt fald på blot en enkelt måned, som vi primært ser i forbindelse med store økonomiske tilbageslag. Faldet skyldes især tilbagegang i medicinalindustrien, som indtil nu har haft stor fremgang i 2023. Trods den store tilbagegang er industriens produktion på niveau med slutningen af 2022. I lyset af den store fremgang i 2023 gør den kraftige tilbagegang i juli ikke lige så ondt. Det er dog bekymrende, at medicinalindustrien nu viser tilbagegang, fordi medicinalindustrien ellers har været den helt store vækstmotor for dansk økonomi.

Resten af industrien lider fortsat under svage afsætningsmuligheder i udlandet. I juli faldt industriens produktions ekskl. medicinalindustrien med 1,7 pct. Samlet er industriens produktion ekskl. medicin faldet med 10,5 pct. det seneste år.

Eksporten af varer og tjenester steg med 0,2 pct. i juli. De seneste tre måneder er eksporten steget med 1,5 pct. Det er godt nyt, fordi det kommer efter en svag udvikling i 2023. Det er værd at have for øje, at i statistikken tages der ikke højde for prisudviklingen. Det er modsat industriens produktion, hvor der tages højde for prisudviklingen. Det betyder, at en del af fremgangen kan skyldes stigende priser. Fremadrettet venter vi dog, at eksporten falder en smule. Pilen peger desværre fortsat ned for Danmarks eksport på grund af vækstafmatning på vigtige danske eksportmarkeder i Sverige, Tyskland og Storbritannien. Samtidig udviser kinesisk økonomi store svaghedstegn.

• Industriproduktionen falder voldsomt pga. medicinalindustrien
• Eksporten steg med 0,3 pct. i juli

Pæn BNP-vækst i Danmark

NøgletalsNyt er tilbage efter sommerferien. I denne udgave samler vi op på de nøgletal, der er kommet i løbet af sommerferien.

Det danske arbejdsmarked er fortsat varmt. Lønmodtagerbeskæftigelsen er steget med 22.750 personer siden årsskiftet til et rekordhøjt niveau nær 3 millioner personer. Selvom ledigheden er steget med 3.100 fuldtidspersoner siden årsskiftet, er ledigheden fortsat på et historisk lavt niveau. Arbejdsmarkedet er overraskende robust overfor den økonomiske modvind, der burde have taget dampen ud af arbejdsmarkedet, men det er endnu ikke sket. Antallet af jobopslag på Jobindex.dk tyder på, at efterspørgslen efter arbejdskraft aftager, men fortsat er på et historisk højt niveau. Fremadrettet venter vi højere ledighed, men vi venter ingen stor ledighedsbølge.

I modsætningen til mange af vores nabolande, er der fortsat en pæn BNP-vækst i Danmark. Det skal dog i høj grad tilskrives medicinalindustrien. I første halvår af 2023 var Danmarks BNP 1,7 pct. større end sidste år, men når vi fratrækker medicinalindustrien, var BNP-væksten -0,3 pct. Der er med andre ord recession i dansk økonomi, når vi ser bort fra medicinalindustrien.

Ser vi fremad hen over resten af 2023 og ind i 2024, forventer vi en forholdsvis mild afmatning i den økonomisk aktivitet uden for medicinalindustrien. Væksten på vores største nærmarkeder er udfordret i øjeblikket, hvilket hæmmer den danske eksport. Slipper dansk økonomi med en mild afmatning uden for medicinalindustrien, er det billigt sluppet ovenpå en historisk inflationskrise og markante rentestigninger.

Det kan du høre meget om på et kommende webinar, som vi afholder torsdag d. 14. september kl. 10. Du kan tilmelde dig her. Vores cheføkonom Tore Stramer vil gennemgå udsigterne for dansk og international økonomi i 2023 og 2024.

Ny dansk jobrekord

Der er stadig fremgang på det danske arbejdsmarked. Lønmodtagerbeskæftigelsen steg med 800 personer i april. Det er en ret lille stigning, men det skal ses i lyset af kraftig fremgang de foregående måneder. Siden december 2022 er lønmodtagerbeskæftigelsen steget med intet mindre end 12.900 personer. Det bringer lønmodtagerbeskæftigelsen op til et nyt rekordhøjt niveau.

Går man et spadestik dybere, viser det, at der var en fremgang på 1.900 personer i de private virksomheder, mens beskæftigelsen i det offentlige faldt med 1.000 personer. Det understreger, at arbejdsmarkedet ikke er ramt af den økonomiske modvind fra høj inflation, kraftige rentestigninger samt vækstafmatning på de danske eksportmarkeder. Tværtimod er der fortsat fuld fart på det danske beskæftigelsesopsving.

I det hele taget har arbejdsmarkedet været overraskende robust overfor den økonomiske modvind. Det er naturligvis en glædelig nyhed. Der er dog brancher, hvor man ser de første sprækker. I byggeriet og handelserhvervet er beskæftigelsen faldet siden årsskiftet. Det er også de to brancher, hvor den økonomiske modvind mærkes først. Særligt byggeriet er udsat, fordi de kraftige rentestigninger lægger en dæmper på byggeaktiviteterne.

• 800 flere lønmodtagerjobs i april
• Forbrugertilliden i bedring for 8. måned i træk
• Tysk erhvervstillid dykker - rammer dansk økonomi
• Detailvirksomhederne forventer faldende priser

Kraftigt fald i inflationen

Den danske forbrugerprisinflation var på 2,9 pct. i maj, hvilket er markant lavere end i april, hvor den var på 5,3 pct. Tilbage i oktober sidste år var inflationen helt oppe at toppe på 10,1 pct., men det ser heldigvis ud til, at tiderne med voldsomme prisstigninger er et overstået kapitel for nu. Vi forventer desuden, at inflationen falder yderligere, og dermed kan forbrugerne også begynde at ånde lettet op. Det skyldes blandt andet, at producentpriserne fortsat falder og i maj var 0,4 pct. lavere end i maj måned sidste år. Det er første gang siden januar 2021, at producentprisinflationen ligefrem er negativ.

Hos Danmarks største eksportmarked, USA, går det også fortsat den rigtige vej ift. inflationen, der i maj faldt til 4,0 pct. Inflationen er dog stadig et godt stykke over målsætningen, og desværre er kerneinflationen fortsat høj. FED har dog i denne uge meddelt, at de ikke hæver den pengepolitiske rente yderligere. Det tager tid før effekten fra renteforhøjelser for alvor slår igennem, og det er denne effekt som FED nu afventer.

ECB har derimod valgt at hæve den pengepolitiske rente med 0,25 procentpoint til 3,5 pct. ECB kæmper fortsat med at få nedbragt den høje inflation, der i maj blev opgjort til 6,1 pct. Det førte Nationalbanken til ligeledes at hæve den pengepolitiske rente med 0,25 procentpoint for at sikre fastkurspolitikken overfor euroen.

• Inflationen falder kraftigt i maj
• Producentpriserne for varer falder
• Ledigheden stiger med 1.600 personer i maj
• I USA falder inflationen mærkbart, men den høje kerneinflation komplicerer billedet
• FED holder renten i ro - afventer effekten af de tidligere rentefohøjelser
• ECB hæver renten med 0,25 procentpoint - Nationalbanken følger med

Eksporten falder pga. lavere fragtrater

Danmarks eksport af varer og tjenester faldt i april. Eksporten fortsætter dermed den faldende tendens siden august sidste år, hvor eksporten er faldet med 13 pct. Faldet siden august skyldes hovedsageligt søtransporten, der mærker konsekvenserne af de faldende fragtrater.

Der er fortsat pæn vækst i industriens produktion, hvor der korrigeres for prisudviklingen. Det er dog primært fremgang i medicinalindustrien, der trækker væksten i industrien. I løbet af de seneste tre måneder er det blot medicinalindustrien og fremstilling af elektrisk udstyr, der har haft fremgang. Alle øvrige dele af industrien har tilbagegang. Det tegner et billede af, at vi ikke skal skrabe meget i overfladen for at finde store udfordringer for fremstillingsindustrien. Det er blandt andet svag vækst på de danske eksportmarkeder, der er udfordringen.

OECD kom i denne uge med en ny prognose, der spår vækstafmatning på de fleste danske eksportmarkeder. Tilmed ser OECD mange risici, der primært tegner sig til den negative side. Det er
samtidig bemærkelsesværdigt, at der tegner sig et billede af, at det primært er i serviceerhvervene, hvor væksten skal komme fra. I industrien er der i stedet tegn på tilbagegang. Der er en tendens til at forbrugerne har et opsparet behov for oplevelser ovenpå coronaårene, hvor vi på grund af nedlukningerne måtte holde igen. Til gengæld sparer vi penge på varer, hvilket rammer industrien.

• Eksporten faldt i april pga. tilbagegang i søfarten
• Medicinalindustrien trækker væksten i industrien
• Ny OECD-prognose spår vækstafmatning i 2023
• Færre konkurser i maj, men fortsat på et højt niveau
• Stort overskud på de offentlige finanser i 2022

Inflationen falder i euroområdet // Pæn vækst i dansk økonomi

I denne uge er der kommet positivt nyt for inflationen i euroområdet. Inflationen i euroområdet faldt i maj til 6,1 pct. Inflationen er faldet med hastige skridt siden oktober sidste år, hvor inflationen toppede. Der er flere elementer, der bidrager til den lavere inflation. Energipriserne er faldet, mens også prisstigningerne for fødevarer er lavere end tidligere. Der er udsigt til, at inflationen aftager yderligere de kommende måneder, fordi priserne på energi, råvarer og fragt er faldet mærkbart. Det gør det billigere for virksomhederne at producere varer, og det vil det på sigt komme forbrugerne til gavn. Dertil vil det normaliserede pres på de globale forsyningskæder på sigt lægge en dæmper på inflationen.

Der er meget positivt nyt i inflationstallene for maj, men inflationen er fortsat for høj. Derfor forventer vi, at ECB vil hæve renten med yderligere 0,25 procentpoint på møderne i juni og juli.

Danmarks BNP-vækst i første kvartal var 0,2 pct. Det er lavere end i fjerde kvartal sidste år, hvor væksten var 0,5 pct. Det er fremgang i eksporten og privatforbruget, der trækker væksten op. Dansk økonomi trodser altså økonomisk modvind fra høj inflation og svag vækst på de danske eksportmarkeder. Til gengæld er der udfordringer i byggeriet, fordi boliginvesteringerne falder mærkbart. Den tendens vil fortsætte de kommende kvartaler, fordi der bliver igangsat markant mindre byggeri end tidligere.

• Danmarks BNP-vækst var 0,2 pct. i første kvartal
• Inflationen i euroområdet falder til 6,1 pct.
• Ledigheden har været uændret i fire måneder

Tysk økonomi i recession

Det danske arbejdsmarked fortsætter med at imponere i marts, hvor lønmodtagerbeskæftigelsen steg med 4.800 personer. Det bringer lønmodtagerbeskæftigelsen op til et nyt rekordhøjt niveau. Beskæftigelsesopsvinget er fortsat med fuld styrke i år trods modvind fra høj inflation, højere renter samt svag vækst på de danske eksportmarkeder. Det burde tage damp ud af arbejdsmarkedet, men det er ikke sket, fordi tilbagegang i beskæftigelsen først ses med en vis forsinkelse.

Dansk økonomi fortsætter også med flot vækst på 0,3 pct. i første kvartal af 2023. Under overfladen er der dog udfordringer. Ser man bort fra medicinalindustrien er der formentlig tale om tilbagegang pga. tilbagegang i resten af industrien samt byggeriet.

Til gengæld er Danmarks næststørste eksportmarked, Tyskland, gået i recession efter tilbagegang i både fjerde kvartal sidste år samt første kvartal i år. I det hele taget er tysk økonomi udfordret. Mens dansk økonomi har haft flot vækst de senere år, er udfordringerne større i Tyskland. Dansk økonomi er i dag 7,6 pct. større end i 4. kvartal 2019, der er umiddelbart før coronakrisen ramte. Den pæne vækst kan tysk økonomi ikke levere. Tværtimod er tysk økonomi 0,5 pct. mindre end umiddelbart inden coronakrisen.

• Dansk arbejdsmarked imponerer med ny stigning trods modvind fra flere kanter
• Dansk økonomi voksende med 0,3 pct. i første kvartal
• Tysk økonomi er i recession
• Forbrugertillid er i bedring
• Producentprisinflationen for varer er nu lavere end det historiske gennemsnit

Inflationen falder, men..

Inflationen i Danmark var 5,3 pct. i april. Det er sjette måned i træk, at inflationen falder. De værste måneder er bag os, da inflationen toppede på 10,1 pct. i oktober sidste år. Det er en kærkommen nyhed for de danske forbrugere, men det betyder ikke at priserne falder. Tværtimod stiger priserne kraftigt fra marts til april. Under overfladen er prispresset på et bekymrende højt niveau. I 2022 var det i høj grad været prisstigninger på energi og fødevarer, der sendte inflationen i vejret. Nu er prisstigninger mere bredt funderet på tværs af varer og tjenester.

Den danske eksport af varer og tjenester faldt med knap 3 pct. i første kvartal. Det skyldes hovedsageligt søfarten, der får lavere eksportindtægter pga. faldende globale fragtrater. Ser vi bort fra søfarten, er der fortsat vækst i eksporten på hele 6 pct. i første kvartal. Danmarks eksport trodser modvinden på de danske eksportmarkeder. En del af forklaringen på den voksende eksport skyldes prisstigninger. Industriproduktionen, hvor der tages højde for prisstigninger, steg med 3,3 pct. i første kvartal. Det er i høj grad medicinalindustrien, der driver industriproduktionen frem. Alene i første kvartal voksede medicinalindustrien med 15,9 pct. Medicinalindustrien er en stor og enestående succeshistorie, hvor dansk medicin er meget efterspurgt i udlandet. Medicinalindustrien er blevet en stor vækstmotor for dansk økonomi.

I sidste uge hævede Den Europæiske Centralbank og Danmarks Nationalbank de pengepolitiske renter med 0,25 procentpoint. Det er et lavere tempo end tidligere, fordi de tidligere renteforhøjelser endnu ikke er slået fuldt igennem. Selvom tempoet på renteforhøjelserne går et gear ned, venter vi to yderligere renteforhøjelser på 0,25 procentpoint i forbindelse med rentemøderne i juni og juli.

Til gengæld er Den Amerikanske Centralbank formentlig færdig med renteforhøjelser, da de i sidste uge hævede de pengepolitiske renter med 0,25 procentpoint. Vi venter, at det er centralbankens sidste renteforhøjelse i denne omgang. Det skal ses i lyset af, at de i USA påbegyndte renteforhøjelserne tidligere end i euroområdet.

Flere positive nøgletal

Væksten i USA aftog mærkbart i første kvartal. Jeg hæfter mig dog ved, at privatforbruget steg pænt. De amerikanske forbrugere er ikke begyndt at holde igen på trods af, at inflationen har udhulet købekraften, og de højere renter har fået boligydelsen til at stige mærkbart. Tværtimod stiger forbruget fortsat pænt på grund den stærke jobfremgang i starten af i år. Ser man bort fra meget volatile lagerinvesteringer, er væksten i amerikansk økonomi bedre, end overskriften antyder. Et år med kraftige renteforhøjelser fra Fed har ikke sendt privatforbruget til tælling, men de højere renter har lagt en dæmper på investeringer.

Der er også andre positive nyheder fra de danske eksportmarkeder, da optimismen stiger blandt de tyske virksomheder. Siden oktober sidste år er erhvervstilliden i Tyskland steget mærkbart. De lavere energipriser og genåbningen i Kina har været til gavn for de tyske virksomheder. Dertil er forbrugerprisinflationen aftaget, hvilket har fået de tyske forbrugere til at være mere optimistiske.

Jobfesten fortsætter

Jobfesten fortsætter i Danmark, da lønmodtagerbeskæftigelsen steg med 5.400 personer i februar. Bortset fra et lille fald i juli 2022 er beskæftigelsen steget 25 måneder i træk. Det er imponerede, at den danske jobfest fortsætter trods økonomisk modvind fra flere kanter. Det danske arbejdsmarked trodser tilsyneladende tyngdekraften.

Forbrugertilliden fortsætter med at blive bedre. Den tiltagende optimisme skyldes, at energipriserne mod forventning er faldet markant, og det har utvivlsomt fået mange danskere til at ånde lettet op. Men selvom de danske forbrugere måned efter måned er ved at genfinde optimismen, sker det i sneglefart. Der er lang vej igen før optimismen for alvor er tilbage hos de danske forbrugere.

Kina har for alvor igen fået gang i væksten i begyndelse af 2023. Det skyldes, genåbningen i Kina. Indtil december sidste år har Kina praktiseret en politik med nultolerance overfor Covid-19. Nultolerancepolitikken betød, at man gennemførte omfattende nedlukninger for at inddæmme smittespredningen. Strategien og de omfattende nedlukninger lagde i 2022 en stor dæmper på væksten i kinesisk økonomi. Det er godt nyt for
verdensøkonomien, at Kina er tilbage på vækstsporet. Fremgangen i Kina er en tiltrængt vækstindsprøjtning til verdensøkonomien, hvor flere vestlige lande står overfor en
vækstafmatning. I USA og Europa er der udsigt til, at væksten aftager mærkbart i 2023.

Knap så positive nyheder er der fra Sverige, hvor en ny prognose fra Sveriges Finansministerium venter, at BNP-væksten ender på minus 1 pct. i år. Den er den høje inflation samt kraftige rentestigninger, der sender svensk økonomi i bakgear. Sverige er Danmarks tredjestørste eksportmarked, så en recession i Sverige vil også give modvind herhjemme.

• 5.400 flere jobs i februar
• Forbrugertilliden er i bedring, men sker i sneglefart
• Inflationen i euroområdet falder til 6,9 pct. laveste siden februar 2019
• Virksomhedernes prispres aftager 
• Høj vækst i Kina ovenpå genåbning er en vækstindsprøjtning i verdensøkonomien 
• Prognose fra svensk finansministerium: Recession i 2023

Inflationen falder

Inflationen i Danmark var 6,7 pct. i marts. Det er lavere end i februar, hvor inflationen var 7,6 pct. Det er hovedsageligt lavere priser på el, gas og brændstof, der får inflationen til at falde. Det er en kærkommen nyhed for de danske forbrugere, at inflationen fortsætter med at aftage, men inflationen er fortsat alt for høj. Det underliggende prispres har bidt sig fast på et alt for højt niveau, der er meget højere end de 2 pct., som vi drømmer om.

I Danmark fortsætter eksporten med at falde i februar. Det er primært søfarten, der trækker ned, fordi fragtraterne er faldet. Industriproduktionen stiger fortsat pænt. Det er især medicinalindustrien, der trækker fremgangen. Det er ganske enkelt en imponerende vækst, som medicinalindustrien præsterer i øjeblikket. Danskproduceret medicin er blevet en stor succes i udlandet. Medicinalindustrien er en stor og enestående succeshistorie, der er blevet en helt store motor for dansk økonomi.

Nye tal for detailsalget

Detailsalget steg med 0,2 pct. fra januar til februar, når vi korrigerer for sæsonudsving. Danskerne bruger altså fortsat flere penge i detailhandlen, men når vi korrigerer for prisstigningerne, er der tale om et fald på 0,3 pct. Det vil sige, at selvom der bliver brugt flere penge i detailhandlen, kommer der færre varer med hjem – eller vi vælger de billigere alternativer.

Du har mulighed for at høre endnu mere om udsigter for dansk økonomi og de danske forbrugere, når vi torsdag d. 20. april afholder et webinar. I webinaret vil vi have fokus på de danske forbrugere, der er ramt af høj inflation, stor pessimisme samt højere renter.Du kan læse mere og tilmelde dig her.

• Detailsalget faldt med 0,3 pct. i januar
• Aftagende tysk inflation, men stort underliggende prispres
• Ledigheden i Danmark steg med 500 personer i februar
• Rekordstor beskæftigelse blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande

Høj dansk jobvækst

Der er fortsat varme på det danske arbejdsmarked, da lønmodtagerbeskæftigelsen steg med 4.400 personer fra december til januar. Det er overraskende, at beskæftigelsen fortsat stiger selvom inflationskrisen raser i både Danmark og udlandet. Det virker næsten som om at arbejdsmarkedet trodser tyngdekraften i øjeblikket. Inflationskrisen og de høje renter tager fart af dansk økonomi. Men modvinden til arbejdsmarkedet har ikke umiddelbart smittet af på beskæftigelsen, der fortsat stiger. På sigt venter vi dog fald i beskæftigelsen.

Det samme venter Regeringen, der i denne uge udsendte en ny prognose for dansk økonomi. De venter, at beskæftigelsen vil falde med 11.000 personer i år og yderligere 17.000 i 2024. Det må betegnes som en forholdsvis beskeden nedgang fra det nuværende rekordhøje beskæftigelsesniveau.

I prognosen ventes dansk økonomi at vokse med 0,2 pct. i år. Det dækker dog over, at dansk økonomi sluttede 2023 med høj vækst. Derfor vil en vækst på blot 0,2 pct. i år reelt indebære, at dansk økonomi skrumper i løbet af året. Nedgangen i dansk økonomi ventes tilmed at være ret kortvarigt. Dansk økonomi ventes igen at vokse med 1,5 pct. i 2024.

Der er ikke de store problemer for de offentlige finanser i øjeblikket. I 2022 var overskuddet på de offentlige finanser intet mindre end 93 mia. kr. Det er fremgangen på arbejdsmarkedet, der er med til at sikre det overraskende store overskud i 2022. På trods af overskuddet er overraskende stort, skal der ikke lempes på finanspolitikken. Kapacitetspresset er fortsat stort i dansk økonomi. Yderligere finanspolitiske lempelser vil øge kapacitetspresset og på sigt prispresset.

Bankkrak i USA

Den seneste uge har været præget af stor finansiel uro. Mod slutningen af sidste uge krakkede den amerikanske bank Silicon Valley Bank. Det er det største krak af en amerikansk bank siden 2008, og sender dermed skrækkelige mindelser tilbage til finanskrisen. Det er dårlig investeringsbeslutning samt dårlig risikostyring, der fik mange kunder til pludseligt at hæve deres indlån. Det havde banken ikke likviditet til, og gik derfor konkurs. Siden da er myndighederne trådt ind og sikret alle indlån. Samtidig er der stillet likviditet til rådighed for andre amerikanske banker, som på samme måde har risiko for at løbe tør for likviditet. Dermed er problemerne forsøgt inddæmmet. I NøgletalsNyt har vi skrevet nærmere om udviklingen. 

Den massive uro på de finansielle markeder har sat store spørgsmålstegn ved, hvorvidt centralbankerne ville holder igen med renteforhøjelser. Det gjorde Den Europæiske Centralbank, ECB, dog ikke ved rentemødet, da de igen hævede de pengepolitiske renter med 0,5 procentpoint. Senere på dagen hævede også Danmarks Nationalbank renterne med 0,5 procentpoint. I modsætning til det seneste rentemøde, gav ECB på rentemødet ingen indikationer om fremtidige renteforhøjelser. De finansielle markeder spekulerer i om ECB fremadrettet vil holde igen med renteforhøjelserne af frygt for en bankkrise, som kan udløse en pludselig økonomisk nedtur. Men ECB understregede, at inflationen fortsat er alt for høj. Der blev samtidig kommunikeret, at bekæmpelse af den høje inflation ikke nødvendigvis går ud over den finansielle stabilitet. Ud fra det fortolker vi, at ECB fortsat vil bekæmpe den høje inflation med flere renteforhøjelser.

• Bankkrak i USA
• ECB og Nationalbanken hæver renten med 0,5 pct.-point
• Nationalbanken: Ingen vækst i dansk økonomi i 2023
• Fortsat høj jobvækst i USA
• Dansk eksport falder kraftigt i januar - søtransport og dan-ske datterselskaber i udlandet trækker ned
• Producentprisinflationen aftager til 8,3 pct. i februar - kommer på sigt de danske forbrugere til gode

Stort underliggende prispres

Inflationen fortsætter med at aftage til 7,6 pct. i februar. I januar var inflationen 7,7 pct. Under overfladen er der dog store bekymringer. Inflation er stigningen i forbrugerpriser det seneste år. Derfor er en væsentlig del af forklaringen på den aftagende inflation, at priserne allerede var steget ret meget for et år siden. Alene den seneste måned er forbrugerpriserne steget med hele 0,9 pct. Det er bekymrende højt. Det er især højere priser på husleje og fødevarer, der trækker priserne op den seneste måned. Det understreger, at selvom de årlige prisstigninger aftager, er der fortsat et stort underliggende prispres, som får priserne til at stige måned for måned. Det får inflationsprognoserne til at vakle gevaldigt på benene. Hvis ikke de høje månedlige prisstigninger kommer ned igen, vil vi se en række opjusteringer til inflationsprognoserne.

Det er ikke kun i Danmark, hvor der er usikkerhed omkring udsigterne for inflationen. Det samme billede ser vi i USA og euroområdet. Det underliggende prispres er for stort, mens også økonomien klarer sig fornuftigt. Det peger mod flere rentestigninger. Vi venter, at ECB i næste uge vil hæve den pengepolitiske rente med yderligere 0,5 procentpoint. Det altoverskyggende tema er i øjeblikket den høje inflation samt de høje renter.

• Inflationen aftager, men stort underliggende prispres
• 1.000 flere ledige i februar – vil stige yderligere i 2023
• Europæisk økonomi skrumpede i fjerde kvartal
• Industriproduktionen faldt med 7,6 pct. i januar efter stor stigning i december
• 264 konkurser i februar - konkurserne er stabiliseret på et højt niveau

Inflationen er stadig høj

Inflationen har igen i denne uge været på toppen af den økonomiske dagsorden, da vi fik inflationstal fra flere europæiske lande. Den samlede inflation i euroområdet aftog helt som ventet fra 8,6 pct. i januar til 8,5 pct. i februar – primært pga. faldende energipriser. Det er dog meget bekymrende, at kerneinflationen, der er inflation ekskl. energi og fødevarer, tiltog fra 5,3 pct. i januar til 5,6 pct. i februar. Det understreger, at det underliggende inflationspres fortsat er meget stort. Når den europæiske centralbank, ECB, fastsætter de pengepolitiske renter, er der især fokus på udviklingen i kerneinflationen. Den høje inflation vil utvivlsomt fremkalde nervøse miner i ECB. Kerneinflationen stiger i øjeblikket i et bekymrende højt tempo og kan på ingen måde siges at være under kontrol.

Det er derfor også vores forventning, at ECB ufortrødent vil hæve den ledende pengepolitiske rente yderligere i løbet af 2023. ECB har allerede flaget en renteforhøjelse på 0,50 procentpoint her i marts. Som følge af de seneste alt for høje inflationstal venter der formentlig en yderligere stor renteforhøjelse på 0,5 procentpoint i maj. Det vil bringe ECB’s ledende rente op på 3,5 pct. Herefter forventer vi en række mindre renteforhøjelser, der vil bringe den ledende rente i ECB op på 4 pct. inden årets udgang.

• Kerneinflationen tiltager i euroområdet
• Ledigheden steg med 500 i januar - stadig meget lav
• Kunstigt høj BNP-vækst i slutningen af 2022
• Industriens omsætning voksede flot i 2022 trods vanskeligt år

Fremgang i detailsalget i januar

Detailsalget fik en god start på 2023 med en vækst på 2,3 pct., når der korrigeres for sæson og prisstigninger. Det kommer ovenpå at detailsalget er faldet det meste af 2022. Det betyder også, at detailsalget i januar er 6,2 pct. lavere end for et år siden.

Når det er sagt, er det positivt nyt, at der er fremgang i detailsalget. En del af forklaringen er, at energipriserne ikke er steget lige så meget, som man kunne frygte. Det har fået danskerne til at bruge flere penge i detailbutikkerne i begyndelse af 2023. Dertil kan der være en forbrugsforskydning, hvor danskerne i større grad en normalt har udskudt forbrug til januar, hvor der er udsalg.

Der er også bedre toner i forbrugertilliden, der steg i februar. Det er primært tiltagende optimisme om fremtiden for egen økonomi og dansk økonomi, der får forbrugertilliden til at stige. Forbrugerne er så småt begyndt at genfinde optimismen efter lavpunktet i oktober, men det sker i sneglefart. Der er lang vej igen før optimismen for alvor er tilbage i de danske forbrugere.

• Detailsalget steg med 2,3 pct. i januar
• Forbrugertillid steg igen i februar, men det går i sneglefart
• Stærk BNP-vækst i slutningen af 2022 snyder
• 1.800 flere jobs i december, men jobfesten synger på sidste vers
• Erhvervstilliden tiltog i februar, men stadig på et lavt niveau

Dansk inflation aftager

Inflationen aftog til 7,7 pct. i januar mod de 8,7 pct. i december. De højeste prisstigninger er nu lagt bag os. Fremadrettet er der udsigt til at inflationen aftager mærkbart i løbet af 2023. Vi venter, at inflationen når et lavpunkt på ca. 0,5 pct. i efteråret, mens vi venter en inflation på omkring 2 pct. i 2024.

Det bør dog pointeres, at usikkerheden er ekstraordinært stor i øjeblikket.

Inflations-prognoserne har mildt sagt været vinde og skæve over de seneste år. Usikkerheden knytter sig særligt til udsigterne for energipriserne. Dertil kan en række større prisjusteringer fra virksomhedernes ikke udelukkes.

Selvom inflationen fortsat aftager, er der dårligt nyt. Fra december til januar steg forbrugerpriserne med 0,4 pct. Det er til den høje side. En væsentlig del af forklaringen er stigende fødevarepriser. Det er en ret normalt, at fødevarepriserne stiger i januar, fordi butikkerne typisk sænker fødevarepriserne i december. 

Ledigheden tiltog med 300 fuldtidspersoner i januar. Det er tredje måned i træk med tiltagende ledighed. Men stigningen er mindre end de foregående to måneder. Det betyder ikke, at ledigheden forbliver på et nuværende lave niveau. Der går typisk noget tid fra aktiviteten falder til virksomhederne afskediger medarbejder i et omfang, der for alvor sender ledigheden i vejret. Flere tidlige indikatorer viser, at arbejdsmarkedet har modvind.

• Dansk inflation aftager
• Ledigheden stiger for tredje måned i træk
• Danmarks eksport faldt med 7,2 pct. i fjerde kvartal
• Industriens produktion steg med 15,3 pct. i december – medicin trækker fremgangen
• 274 konkurser i januar. 

Vigtige danske eksportmarkeder i bakgear

Der er dårlige økonomiske nyheder fra vores to nabolande, Sverige og Tyskland. I fjerde kvartal skrumpede Tysklands BNP med 0,2 pct., mens Sveriges BNP skrumpede med 0,6 pct. Det er især nedgang i privatforbruget, der sender to af Danmarks største eksportmarkeder i bakgear i slutningen af 2022. Den høje inflation i Sverige og Tyskland svækker købekraften hos forbrugerne, der holder igen med forbruget. 

Fremadrettet er de økonomiske udsigter for Sverige og Tyskland desværre ikke for optimistiske. Vi venter, at begge lande vil ende i recession i løbet af 2023. Den svækkede købekraft får de svenske og tyske forbrugere til at lægge en yderligere dæmper på forbruget. Desuden vil de kraftige rentestigninger lægge en massiv dæmper på investeringerne. De højere renter udfordrer især den meget rentefølsomme svenske økonomi, hvor boligmarkedet nu er ramt af de største prisfald siden starten af 90’erne.

I denne uges nøgletalsnyt ser vi også nærmere på de seneste renteforhøjelser fra centralbankerne i USA og Euroområdet samt en overraskende lille renteforhøjelse fra Danmarks Nationalbank. 

• Svensk og tysk økonomi i bakgear i fjerde kvartal 2022
• Inflationen falder til 8,5 pct. i januar i euroområdet 
• ECB hæver renten med 0,5 pct.-point - Nationalbanken kun med 0,35 pct.-point
• Amerikanske centralbank hæver renten med 0,25 pct.-point
• Ledigheden steg med 4.500 fuldtidspersoner i sidste kvartal af 2022
• IMF opjusterer foventningerne til væksten i verdensøkonomien 

Svagt julesalg i 2022

Danmarks Statistik offentliggjorde i denne uge detailomsætningstal, der kaster lys over julesalget i 2022. I 2022 var detailomsætningen i julemånederne (november og december) 1,1 pct. højere end i 2021. De markante prisstigninger gør dog, at kunderne fik færre varer med hjem eller valgte de billigere alternativer. Når der tages højde for prisstigningerne, var detailsalget i julemånederne hele 7,6 pct. lavere end året forinden. 

Julesalget var altså markant påvirket af den høje inflation og historisk lave forbrugertillid. Det har fået kunderne til at holde igen i med julemaden og julegaverne.

I begyndelsen af 2023 er der lidt positivt at spore i forbrugertilliden, der i januar steg for tredje måned i træk. Trods fremgangen er forbrugertilliden fortsat på et historisk lavt niveau.

Der er godt nyt fra USA, der havde flot vækst på 0,7 pct. i fjerde kvartal, hvor især fremgang i privatforbruget bærer væksten. USA’s økonomi er kommet stærkt igen i andet halvår af 2022, mens også inflationen er aftaget. Det taler for en blød landing. 

Træerne gror desværre ikke ind i himlen. Fjerde kvartal vil formentlig være det sidste kvartal med så flot vækst. Den amerikanske centralbank har gennemført den hurtigste og største pengepolitiske stramning siden 80’erne. Den kraftige pengepolitiske stramning vil i 2023 sætte sit præg på amerikansk økonomi, som vi forventer desværre vil gå i recession. En recession i amerikansk økonomi vil også give genlyd i Danmark, fordi USA er Danmarks største eksportmarked.

• Julesalget: Højere omsætning, men færre solgte varer
• Lille fremgang i forbrugertilliden i januar
• Flot vækst i USA i fjerde kvartal - recession nærmer sig
• Erhvervslivet begynder nu at mangle nye ordrer
• Inflationen falder fortsat 
• Danmarks statsgæld er faldet med 26 pct. på bare et år

Trods flere jobs er arbejdsmarkedet på vej ned

Der blev skabt 4.300 lønmodtagerjobs i november. Det bringer dermed beskæftigelsen op på et nyt rekordhøjt niveau. Det er en højst overraskende fremgang, der viser at beskæftigelsen fortsat holder stand over for inflationskrisen. Selvom dagens tal overrasker positivt, så skal man dog passe på med at få hænderne for langt over hovedet af bare begejstring. Beskæftigelsen reagerer normalt med en forsinkelse på en vending i den økonomiske aktivitet. Det tager simpelthen tid før virksomhederne reagerer på et fald i aktiviteten og tilpasser medarbejderstaben derefter.

Der er flere tydelige tegn på, at en vending på arbejdsmarkedet er tæt på. Antallet af ledige jobopslag er faldet med over 20 pct. siden februar, mens også erhvervslivet over en bred kam forventer et fald i beskæftigelsen over de kommende måneder. Et tydeligt tegn på en vending på arbejdsmarkedet også ses i antallet af fyringsvarslinger, der steg med 1.400 i december, hvilket er markant højere end december 2021, hvor der var blot 92 fyringsvarslinger. Det øgede antal varslede fyringer indikerer desværre, at vi nu står over for en periode med stigende ledighed.

• 1.400 varslede fyringer i december
• Overraskende: 4.300 flere lønmodtagerjobs i november
• Producentprisinflation falder - lavere forbrugerprisinflation på vej
• Kinas økonomi voksede med 3 pct. i 2022

Højeste antal konkurser i 12 år

2.834 virksomheder med aktiviteter gik konkurs i 2022. Det er det højeste i 12 år. Det er især virksomheder, der har haft momslån, som gik konkurs i 2022. Virksomheder, der optog momslån, er typisk dem, der blev hårdest ramt under coronakrisen. De mange konkurser fortsætter i 2023, hvor flere virksomheder, der led under coronakrisen vil gå konkurs. I 2023 vil de stigende omkostninger og modvind til dansk økonomi få flere virksomheder til at dreje nøglen om.

Inflationen aftog til 8,7 pct. i december mod 8,9 pct. i november. Det er anden måned i træk, at inflationen aftager. Det er et kærkomment fald, der forhåbentlig betyder at vi nu har passeret den historisk høje inflationstop. Det er primært et fald i priserne på elektricitet, benzin og diesel samt fødevarer, der træk inflationen ned i december. Allerede i januar forventer vi at inflationen vil aftage til et niveau omkring 6-7 pct. Det skyldes primært, at energipriserne nu igen er faldet mærkbart. Ser vi videre ind i 2023, så er der udsigt til at inflationen vil falde yderligere til et niveau omkring godt 2 pct. i slutningen af året.

• Lille fald i inflationen i december
• 2.834 konkurser i 2022 - højeste siden 2010
• Ledigheden steg med 5.700 personer i årets sidste 3 mdr. 
• Eksporten fortsætter med at falde - trukket ned af faldende globale fragtrater
• Industrien klarer sig godt internationalt - medicin trækker
• 223.000 nye jobs i USA i december - brandvarmt arbejdsmarked
• Lav inflation i USA åbner døren for "lille" renteforhøjelse

Recession nærmer sig

Velkommen til den første udgave af nøgletalsnyt for 2023. 2022 var et ekstraordinært år set med økonomiske briller. Efter mange år med stabil og lav inflation tordnede inflationen i vejret til det højeste niveau i 40 år. Blandt andet som følge af Ruslands invasion af Ukraine. Centralbankerne verdenen over har hævet de pengepolitiske renter i forsøget på at få bugt med den uholdbart høje inflation. De kraftige stigninger i renterne har fået priserne på mange finansielle aktiver til at falde kraftigt.

Dansk økonomi har klaret sig ganske pænt i 2023, og beskæftigelsen er på et rekordhøjt niveau. Det vil dog ikke fortsætte i 2023, hvor dansk økonomi bevæger sig mod recession, og beskæftigelsen ventes at falde. De høje renter vil lægge en dæmper på byggeaktiviteten. Dertil vil privatforbruget også blive ramt af den høje inflation, mens også svag vækst på flere af de danske eksportmarkeder vil lægge en dæmper på Danmarks eksport.

• BNP-vækst på 0,3 pct. i tredje kvartal
• Erhvervstilliden fortsætter med at falde - peger mod recession i dansk økonomi
• Tysk inflation styrtdykker - men energirabat driller statistikken
• Dampen aftager på det danske arbejdsmarked
• Lille stigning i detailsalget i november