{{title}}
{{body}}
{{tagline}}
{{body}}
| {{tag}}
{{body}}
{{body}}
{{item.label}}
{{f.label}}
{{Body}}
{{receiptRedirectText}}
Fejlkode: {{resetErrorCode}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{data.labels.body}}
{{data.labels.body}}
Her kan der kun vælges en:
Her kan der vælges flere:
Bemærk: ved valg af flere bliver søgningen smallere!
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{scrollHint}}
{{textLabels.successBody}}
{{data.qrText}}
{{Description}}
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{errorBody}}
{{noResultsBody}}
Her kan du som firmaadministrator ændre de 5 primære kontaktpersoner i jeres firma.
# | Virksomhed | CVR | Medlemskab | Adresse |
---|---|---|---|---|
{{index+1}} | {{company.name}} | {{company.cvr}} | {{company.membershipType}} | {{company.address}} |
Kan du godkende følgende oplysninger?
Det er væsentligt højere end gennemsnittet blandt danske virksomheder. Er det korrekt?
Det er væsentligt lavere end gennemsnittet blandt danske virksomheder. Er det korrekt?
Vi kan se, at lønsummen er faldet med {{formatCurrency(payrollFall, 'blur')}} kr. i forhold til sidste år. Er det korrekt?
Den samlede lønsum indberettet
Antal ansatte omregnet til fuldtidsansatte (årsværk i {{year-1}})
Antal ansatte (talt i hoveder) ansat i september måned {{year-1}}
Hvis du har yderligere kommentarer kan du skrive dem her:
Vi kontakter dig, hvis vi har spørgsmål til denne indberetning
Følgende er nu registreret og vil danne grundlag for kontingentopkrævningen.
Samlet lønsum: {{formattedPayrollFunction}}
Antal ansatte: {{payrollRegistration.numberOfEmployees}}
Antal ansatte d. 30/9: {{payrollRegistration.numberOfEmployees309}}
Vi har sendt dig en kvittering pr. mail.
Har du rettelser, så bedes du besvare den mail, vi har sendt dig eller kontakte os per telefon på {{MemberDepartmentPhonenumber}}.
Med venlig hilsen
Økonomisekretariatet
{{headerSubText}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{headerSubText}}
{{additionalInformation.sustainability.subtitle}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionFocus}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionPotential}}
{{additionalInformation.investors.subtitle}}
{{additionalInformation.investors.businessModel.label}}
{{additionalInformation.companyStatus.label}}
{{additionalInformation.companyOtherArtifacts.label}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{eventCard.text}}
24. juni 2019
I årevis har for den offentlige sektor kørt med kunstigt lave priser og takster på deres egne velfærdstilbud. Det har man, fordi ikke alle omkostninger på eksempelvis et plejehjem eller socialt tilbud er regnet med. Konsekvensen er at borgeren ikke altid får den bedste tilbud til prisen, at borgerens frie valg mellem offentlig og privat hæmmes og at vi som samfund ikke får mest muligt for skattekronerne.
Der mangler økonomiklasse gennemsigtighed taksterne. Den gennemsigtighed vil Dansk Erhverv nu sikre til gavn for borgerne, der i sidste ende vil få flere og bedre velfærdstilbud.
Prisgennemsigtighed betyder at det er muligt for forbrugerne at sammenligne prisen for den samme ydelse hos forskellige udbydere. Forbrugernes mulighed for at orientere sig om prisen for en ydelse medvirker til, at forbrugerne kan vælge den billigst mulige ydelse i forhold til kvaliteten
Hos Dansk Erhverv tøver man ikke med at kalde økonomisk gennemsigtighed for en bunden opgave. Markedsdirektør i Dansk Erhverv Mette Feifer siger:
Særligt de store velfærdsområder, socialområdet og ældreområdet er præget af, at kommunerne har svært ved at medregne alle deres egne omkostninger i konkurrencen med vores medlemmer.
Der er mange fordele ved, at der er fuld gennemsigtighed og information om det reelle udgiftsniveau for velfærdsydelser. Både for den enkelte kommune, de ikke-offentlige leverandører, for skatteyderne og de borgere, der har brug for hjælp.
Læs Dansk Erhvervs velfærdsudspil her:
26. juni 2019. Højeste prioritet til de kommende økonomiforhandlinger bør være takstreform og krav om anvendelse af OECD’s principper for prissætning af offentlige ydelser, siger markedschef Morten Jung i Altingets artikel. Læs med her.
25. juni 2019. Kommuners tilbud til ældre og socialt udsatte fremstår ifølge Dansk Erhverv ofte billigere end private alternativer, fordi ikke alle omkostninger tælles med, står der blandt andet i Altingets artikel. Læs med her.
20. juni 2019. Det er dyrt for skatteborgerne, rammer udsatte grupper og forhindrer kommunale politikere i at kunne styre efter det, der er bedst og billigst. Hvert år bruges 45 mia. kr på sociale tilbud, som ingen reelt kender de sammenlignelige priser på. Derfor er konkurrencen sat ud af kraft, står der blandt andet i Berlingskes artikel. Læs med her.