Forbudt at opkræve gebyr på betalingskort

Den nye betalingslov forbyder at overvælte – surcharge – betalingskortgebyrer på kunden. Forbuddet gælder både for fysisk handel og onlinehandel.

Fra 1. januar 2018 kun vil være tilladt at overvælte gebyret på betalinger med firmakort og betalingsinstrumenter, der i øvrigt ikke er omfattet af EU-reglerne.

Forbuddet bliver indført på trods af dansk modstand i EU, da et flertal blandt EU-landene ikke har tilladt, at gebyret overvæltes på forbrugerne.
Dansk Erhverv har været modstander af et forbud, da mindsker mulighederne for butikkerne til at skabe klare incitamenter hos forbrugerne til at vælge de billigste og mest effektive betalingsformer.

Dansk Erhverv vurderer, at forbuddet mod overvæltning vil øge både de fysiske butikkers og netbutikkernes udgifter til kortgebyrer, når man ikke længere må synliggøre overfor kunderne hvilke betalingskort, der er billigst.

Det bliver muligt at sige "nej tak" til visse korttyper

De nye regler vil samtidig tydeliggøre, at butikkerne frit kan bestemme hvilke korttyper, som de ønsker at modtage. Eksempelvis kan en butik afvise af modtage kreditkort og kun modtage debitkort fra f.eks. Mastercard.

Mobile betalingsløsninger anses som kortbetaling 

Når en kunde betaler via en app, så er betalingsløsningen tilknyttet et betalingskort, hvorfor det i følge betalingsloven er en kortbetaling.
Det betyder, at det heller ikke er tilladt som forretningsdrivende at opkræve gebyr fra en kunde, når kunden betaler med en mobil betalingsløsning, der er tilknyttet et betalingskort. 

En betaling med en mobil betalingsløsning kan også være baseret på en konto-til-konto-overførsel. Det vil sige, at den bagvedliggende transaktion er en direkte kontooverførsel fra kundens konto til forretningens konto.
Her er det tilladt at opkræve et gebyr, når kunden betaler med en mobil betalingsløsning, der er baseret på en konto-til-konto-overførsel. 

Er man i tvivl om, hvorvidt der er tale om en kortbetaling eller en kontooverførsel, kan man kontakte sin indløser for mere information. 

Tilladt at tilbyde rabatter på udvalgte korttyper

En forretning må gerne tilbyde rabatter eller lignende til kunder, der anvender bestemte korttyper.

Forretningen kan f.eks. tilbyde kunden rabat, hvis man foretrækker, at kunden betaler med et bestemt betalingskort. En rabat kan f.eks. være fri fragt, prisreducering eller loyalitetsprogrammer.

Forbuddet gælder ikke for "betalingskortordninger med tre parter"

Forbuddet gælder ikke, hvis kunden betaler med et kort udstedt af en ”betalingskortordning med tre parter”.
I en betalingskortordning med tre parter indgår kortselskabet både aftale med betaleren og forretningen om brug og modtagelse af kortet. Det vil sige, at kortselskabet både er udsteder og indløser af betalingskortet.

Eksempler på betalingskortordninger med tre parter kan være Diners Club eller American Express.
Opkrævning af gebyrer fra kunder, der anvender Diners Club og American Express, er kun tilladt, hvis en forretning har en direkte indløsningsaftale med henholdsvis Diners Club eller American Express.
Hvis en forretning i stedet modtager Diners og American Express via en anden indløser, er det ikke tilladt at opkræve et gebyr for transaktionen fra kunden.

Link til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning om forretningers opkrævning af gebyrer

Øvrige ændringer: Misbrug af kort og mulighed for at afvise kontanter
Den nye betalingslov ændrer også reglerne, hvis kundens betalingskort bliver misbrugt. Hvor hovedreglen førhen var, at kunden skulle betale 1.100 kroner i selvrisiko, falder beløbet nu til 375 kroner.
Selvrisikoen stiger, hvis kunden for eksempel ikke har givet besked til udstederen snarest muligt efter, at kunden har opdaget, at andre har fået kendskab til koden.

Blandt de øvrige forhold, som den nye lov ændrer, er kontantreglen. 
I fremtiden har fysiske butikker, der modtager betaling med kort, mulighed for at afvise at tage imod kontanter efter kl. 22 og frem til kl. 6 om morgenen.
I områder, hvor der er stor risiko for røveri, kan butikker få udvidet det tidsrum til at gælde allerede fra kl. 20. Det er erhvervsministeren, som fastsætter, i hvilke områder der kan være forhøjet risiko for tyveri.