Bocians klumme: Hvornår kommer den næste krise?

Danmarks Statistik vurderer, at den økonomiske aktivitet skrumpede en smule fra 2. til 3. kvartal i år – nærmere bestemt med 0,3 pct. Dermed blev seks kvartaler i træk med fremgang i økonomien afløst af et lille tilbageslag.

Selvom det i udgangspunktet naturligvis ikke er positivt, når vi som samfund bliver en smule fattigere – så er der mange årsager til, at de dårlige nyheder ikke stjal de store overskrifter. Den vigtigste forklaring er måske nok, at Danmark samme dag spillede den afgørende kvalifikationskamp mod Irland, så medierne havde fokus et helt andet sted. Ser vi bort fra den medietekniske forklaring, så er der dog også en mere reel forklaring. Der er ikke noget, som tyder på, at tilbagegangen i dansk økonomi i 3. kvartal markerer indgangen til en længere periode med lav vækst eller krise i dansk økonomi. Alt tyder derimod på, at opsvinget kommer til at fortsætte over de kommende kvartaler – hvor længe er det naturligvis svært at vide, men ikke usandsynligt et par år mere.

Når jeg ikke vurderer, at opsvinget i dansk økonomi er ved at ebbe ud, skal det ikke mindst ses i lyset af, at europæisk økonomi fortsat ser ud til at være på vej frem. Selvom vi opfatter os selv som verdens navle, så må vi nok også erkende, at det godt kan være, at navlen er i centrum, men den bestemmer hverken fart eller retning. Vi er i Danmark økonomisk meget tæt forbundet med resten af Europa, og i Europa var væksten i 3. kvartal ganske høj og alt tyder på, at fremgangen kommer til at fortsætte over de kommende kvartaler.

Hvornår ender opsvinget så? Tja, det er svært at vide, men mit bud er, at vi skal 2-3 år frem i tid. Om et par år vil renten i Europa sandsynligvis blive sat op, og det vil ikke være første gang, at højere renter får et opsving slået ud af kurs. Risikoen knyttet til renteudviklingen bliver ikke mindre af, at vi i disse år i Europa fører en eksperimentel pengepolitik. Centralbankrenterne er negative og dertil kommer, at den Europæiske Centralbank støtteopkøber obligationer i markedet i et forsøg på at holde markedsrenterne nede. Det gør, at det risikofrie afkast er ekstremt lavt, hvilket sender investorerne på jagt efter afkast i mere og mere eksotiske projekter. Det giver en ikke ubetydelig risiko for bobledannelse - og når bobler brister, så øger det risikoen for en hård krise.

Det er dog ikke kun renteudviklingen, som det er værd at holde øje med. Den næste krise kan også tage sit udgangspunkt i, at vores arbejdsmarked allerede på nuværende tidspunkt er meget stramt. Mange virksomheder mangler allerede nu arbejdskraft, og manglen på arbejdskraft vil sandsynligvis stige over de kommende år, hvis jeg ellers har ret i, at opsvinget fortsætter på den korte bane. Så vores lokale arbejdsmarkedet er desværre også en risiko, som vi skal forholde os til, når vi skal se mod næste krise.

Det er oplagt at kigge på tidligere kriser, når man skal give et bud på den næste – men det er naturligvis værd at understrege, at alle kriser har deres eget karakteristika, og det kan meget vel være, at den næste krise kommer til at adskille sig markant fra den seneste. Men mit bedste bud er, at der trods alt kommer til at gå noget tid, før vi behøver at finde de dybeste panderynker frem. Når det er sagt, så er det med kriser som med sporvogne og piger, der kommer altid en til.