Flygtningekvinders ledighed bekymrer

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at det går fremad i forhold til flygtninges erhvervsfrekvens. Antallet af flygtninge med et lønmodtagerjob i alderen 16-64 år er steget med 5.900 siden tredje kvartal 2015. Men ser man isoleret på kvinderne, er tallene knapt så opløftende. Gennem hele perioden har mandlige flygtninges erhvervsfrekvens været langt højere end de kvindeliges. I andet kvartal af 2017 var mændenes lønmodtagerandel 33,8 procent, mens kvindernes blot var 10,4 procent.

”Det er meget problematisk, at vi fortsat har så stor en andel af flygtningekvinderne, som står uden for arbejdsmarkedet. Al erfaring viser, at jo længere tid, en person er uden for arbejdsmarkedet, desto sværere bliver det, at få den pågældende i sving. Derfor er det vigtigt, at vi får disse kvinder tættere på arbejdsmarkedet. Det vil være godt for den enkelte flygtningekvinde, for integrationen og for de mange virksomheder, som i stadigt stigende grad mangler arbejdskraft,” siger Peter Halkjær, arbejdsmarkedspolitisk chefkonsulent i Dansk Erhverv.

Særligt fokus på kvinderne

Peter Halkjær mener, at der er brug for at styrke indsatsen i forhold til at få kvinder med flygtningebaggrund i arbejde.

”Vi erfaringsmæssigt, at disse kvinder, når de arbejder, typisk er en både god og stabil arbejdskraft, som virksomhederne sætter stor pris på. Skal vi have kvinderne mere i spil, så kræver det blandt andet, at jobcentrene træder i karakter og får sikret, at flere kvinder kommer i virksomhedsrettet aktivering. Det er et greb, som vi ved, har en god effekt, og vi har gennem et stykke tid set, at langt flere mænd end kvinder med flygtningebaggrund kommer i denne aktivering,” siger Peter Halkjær.

Peter Halkjær tilføjer, at hvis erhvervsfrekvensen blandt flygtninge skal markant højere op, så kræver det en række yderligere tiltag.