Skæve energiafgifter kaster grus i den danske vækstmaskine

Tager man afgiften på el som eksempel, så varierer elafgiften fra 0,4 øre pr. KWh for de virksomheder, der betaler mindst, til 91,0 øre pr. kWh for dem, der betaler mest. Nogen betaler altså 200 gange mere end andre.

Den enorme forskel skyldes, at afgiftssatserne varierer afhængig af, om virksomhedernes energiforbrug er defineret som proces- eller rumvarmeenergi og om virksomhederne har adgang til godtgørelse. Typiske danske servicevirksomheder betaler høje afgifter og stilles dårligere end deres udenlandske konkurrenter. Det fremgår af nedenstående tabel over det typiske energiafgiftsniveau i forskellige brancher i international sammenligning.
Energiafgifter i udvalgte sektorer i 2014. (Dkr. pr. Gigajoule)
Kilde: Folketingets Skatteudvalg 2014 spørgsmål 186 og 713.
Anm. Tallet for hoteller i Danmark vedrører 2015.

Skæv erhvervsudvikling og velstandstab
Når virksomhederne stilles over for forskellige afgiftssatser på eksempelvis elektricitet, opstår der en forvridning. De virksomheder, der betaler lave afgifter, beskyttes, mens de, der betaler høje afgiftssatser, belastes og hæmmes i forhold til at realisere deres vækstmuligheder. Resultatet af skævvridningen er et nationaløkonomisk velstandstab, som rammer os alle. 

Rammebetingelserne bør generelt være ens for virksomhederne. Det gælder også satserne for energiafgifter, og derfor efterlyser Dansk Erhverv politisk mod til at tilpasse afgifterne på energi i de forskellige brancher til et mere ensartet niveau.

Beskyttede hjemmemarkedserhverv er fortid
Det traditionelle argument for det nuværende diskriminerende afgiftssystem har været, at virksomheder, der bruger procesenergi, er konkurrenceudsatte og eksportorienterede, mens eksempelvis servicevirksomheder lever beskyttet på hjemmemarkedet.

Sondringen mellem konkurrenceudsatte og ikke-konkurrenceudsatte erhverv er en illusion i dagens Danmark. I dag påvirkes næsten alle virksomheder af globaliseringen og er derfor i et eller andet omfang udsat for international konkurrence.

Men selv høje afgifter på energiforbrug i virksomheder, der måtte befinde sig på et fuldstændig beskyttet hjemmemarked, er et samfundsøkonomisk problem, fordi afgifterne stadig indirekte belaster Danmarks konkurrenceevne, da afgifterne bliver væltet over på andre dele af samfundet.

Derfor er det på tide at fjerne skævhederne i afgiftssystemet.