Store kvalitetsforskelle på danske gymnasier

Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing i Region Midtjylland er Danmarks bedste almene gymnasium til at udfordre og løfte sine elever langt over evne. Her får den gennemsnitlige elev karakterer, der ligger 0,64 karakterpoint højere, end hvad man kan forvente. Samme billede gør sig gældende for Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern, hvor eleverne på HHX får 0,59 karakterpoint mere end forventet, mens tallet på Rybners HTX linje er 0,77 karakterpoint.

Omvendt kniber det andre steder i forhold til at løfte eleverne – her har nogle af gymnasierne en negativ løfteevne – de får ganske enkelt ikke nok ud af deres elevers potentiale. På Mariagerfjord Gymnasium får gennemsnitseleven 0,61 karakterpoint mindre end forventet, mens det på Varde Handelsskole og Handelsgymnasium, for HTX-eleverne er 0,70 karakterpoint mindre end forventet. Den gennemsnitlige HHX’er fra CELF på Lolland-Falster får heller ikke fuld karaktervaluta i forhold til potentialet.

Det viser tal fra Dansk Erhverv, der har analyseret 194 almene, tekniske og handelsgymnasier for deres evne til at løfte elevernes faglige niveau, efter der er taget højde for den enkelte elevs karakterer fra folkeskolen samt bl.a. forældrenes uddannelse og jobsituation.

”Nu har vi lavet denne analyse over nogle år, og det er bekymrende, at der er så stor forskel på gymnasierne i Danmark. Der burde være langt flere, som løfter eleverne, end tilfældet er i dag. Vi bruger mange penge på uddannelse i Danmark, og disse tal tyder på, at vi skal blive bedre til at belønne kvalitet,” siger Mads Eriksen, uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv.

Beløn kvalitet – indfør løfteevne-taxameter
Dansk Erhverv foreslår, at det nuværende færdiggørelsestaxameter erstattes af et løfteevnetaxameter, der belønner skolerne for, hvor meget de løfter eleverne, og hvorvidt de er inde i en positiv udvikling. Forslaget koster ikke staten noget, da det ene taxameter vil erstatte det andet.

”I dag belønner vi ikke kvalitet. Når en elev får huen på hovedet, udløser det mellem 14.000 og 21.000 kroner uanset undervisningskvaliteten, eller om eleven er blevet så dygtig, som muligt,” siger Mads Eriksen og fortsætter:

”Vi kan godt bruge de hundredvis af millioner, som bruges i systemet, anderledes, så der er større fokus på, hvordan vi opfylder elevernes fulde potentiale, og får hældt mest mulig viden på dem.”

Provinsen løfter bedst
Analysen viser store kvalitetsforskelle gymnasierne imellem og tegner et billede af, at de bedste gymnasier ligger i provinsen – især i Region Midtjylland. På top ti over de almene gymnasier, der løfter eleverne mest, ligger seks i Region Midtjylland. Også handelsgymnasierne i Region Midtjylland bulder derudaf og løfter eleverne over det forventede. Og på de tekniske gymnasier er det Syddanmark og Midtjylland, der topper oversigten.

”Gymnasierne burde gøre mere ud af at lære af de bedste. Man har nogenlunde de samme rammer i Midtjylland som i hovedstaden. Derfor burde man også med meget få greb kunne løfte eleverne i resten af landet lige så godt, som de gør i det midtjyske,” siger Mads Eriksen.

Hvor godt er dit gymnasium: Se hvordan de enkelte gymnasier, handelsgymnasier og tekniske gymnasier ligger placeret her 

Test dit snit: Se hvad du bør få – eller burde have haft - i gennemsnit i gymnasiet her 

Fakta: Dansk Erhvervs analyse bygger samlet set på 1.402.114 karakterobservationer fordelt på 295.008 elever. Gymnasier er ikke medtaget på listen, hvis de i enten 2015, 2016 eller 2017 har under 200 skriftlige karakterobservationer, eller under 45 elevobservationer (og under 150 elever over de tre år samlet set). Løfteevnen er beregnet som et gennemsnit hen over de seneste 3 år.