Stor chance for at nummeroplysningen kan bevares trods nye EU-krav

Mens telefonen og især mobilen spiller en stadig større rolle i den enkelte virksomheds og borgers dagligdag, så risikerer EU at rulle pigtråd ud for en ellers fornuftig udnyttelse af mulighederne i telekommunikation.

Det drejer sig om EU’s såkaldte ePrivacy-forordning. Den skal beskytte elektronisk kommunikation omkring cookies, direct marketing og nummeroplysningstjenester.

I EU-Kommissionens oprindelige forslag til forordningen var der blandt andet et krav om, at borgerne skal give deres forudgående samtykke til at blive optaget i offentligt tilgængelige nummerregistre - populært sagt i telefonbogen.

”Det vil blive både besværligt og dyrt at indhente samtykke hos den enkelte. Resultatet vil være en udvandet version af den nummeroplysning, der i mange år har tjent danske borgere, myndigheder og virksomheder godt,” siger chefkonsulent Poul Noer, Dansk Erhverv.

Det vil koste cirka 50 kr. pr. kunde at indhente samtykke
For eksempel skønner TDC, at det vil koste cirka 50 kr. pr. kunde at indhente samtykke til nummeroplysningen 118, som virksomheden i dag har forsyningspligt på at levere. Desuden forventer teleselskabet, at en stor andel af kunderne vil have svært ved at tage stilling eller slet ikke give samtykke, når de bliver spurgt. Det vil forringe værdien af registeret.

Derfor vil forretningsmodellen for mange virksomheder lide skade, blandt andet for markedsføringsvirksomheder, inkassovirksomheder og ikke mindst deres respektive kunder samt indsamlingsorganisationer og tilsvarende andre socialøkonomiske virksomheder med behov for at kunne opsøge donationer bredt.

Regeringen og Dansk Erhverv er enige om en pragmatisk løsning
Men nu lysner det for nummeroplysningen i den videre proces med ePrivacy-forordningen i EU. Det ansvarlige ministerium er Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet under Lars Christian Lilleholt, som på linje med Dansk Erhverv har arbejdet for en pragmatisk løsning. De er enige i det hensigtsmæssige i, at alle telefonnumre med navns nævnelse fortsat bliver samlet i et offentligt tilgængeligt register. Som udgangspunkt skal det ske, uden at nogen umiddelbart skal give deres samtykke hertil:

”Alle skal naturligvis fortsat have mulighed for aktivt at kunne fravælge at blive optaget i registeret. Men den danske regering har skabt forståelse for problemet i Bruxelles og opnået en ny artikel i det forslag til forordningen, som Ministerrådet om kort tid skal tage stilling til,” fortæller Poul Noer.

Intet er sikkert endnu
Ifølge den foreslåede artikel i forordningen kan EU’s medlemsstater ved lov beslutte, at en persons data kan indgå i et offentligt tilgængeligt nummerregister under forudsætning af, at personen har ret til at afvise at indgå i registeret.

”Punktet indebærer altså, at det enkelte EU-land selv kan beslutte, om det vil have et offentligt register, hvor hver enkelt person skal give sit forudgående samtykke. Eller som udgangspunkt tage alle med og med ret til at sige fra, sådan som det i dag uden problemer er praksis i Danmark,” siger Poul Noer.

Han understreger dog, at intet er sikkert endnu. Den politiske proces med forordningen er fortsat i fuld gang. Der venter hårde forhandlinger mellem EU-Kommissionen, Ministerrådet og Europa-Parlamentet.

Skal regne med modstand i Europa-Parlamentet
Poul Noer fortæller, at det i modsætning til et EU-direktiv er usædvanligt, at en forordning ikke entydigt skal være gældende i samtlige EU-lande. Men at en artikel i forordningen kan vælges til eller fra af hvert enkelt medlemsland.

”Hvis Ministerrådet tilslutter sig den nye artikel, vil den stå stærkt i forhold til forhandlingerne med EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet. Vi skal nok regne med mere modstand i Europa-Parlamentet. Den toneangivende ordfører på forordningen er mest tilhænger af, at folk aktivt skal give deres samtykke til at stå opført i et register. Hos en række EU-lande er der en vis generel modstand mod registrering, men i dette tilfælde er modstanden mere af principiel karakter og bunder ikke i konkrete problemer. Hos både de telepolitiske ordførere i Folketinget og hos de danske EU-parlamentarikere er der stor forståelse for de problemer, som danske virksomheder kan løbe ind i med det oprindelige forslag til forordningen. Men ingen af Danmarks medlemmer af Europa-Parlamentet er centralt placeret i de kommende forhandlinger om forordningen,” siger Poul Noer.

Han forventer, at de afgørende forhandlinger mellem EU-Kommissionen, Ministerrådet og Europa-Parlamentet går i gang til september.