Gemt

Politisk udspil fra Dansk Erhverv: Et civilsamfund i balance

Efter satspuljen: Dansk Erhverv har udarbejdet politisk udspil med principper og anbefalinger til en fremtidig finansiering af civilsamfundet. Det handler om at styrke civilfundet til også i fremtiden at kunne gøre det, de er bedst til, nemlig hjælpe samfundets mest udsatte.

Nyhed

DANSK ERHVERV | SUNDHED OG VELFÆRD - 30. APRIL 2019

I Danmark har civilsamfundet historisk og aktuelt spillet en betydelig rolle i udviklingen af vores velfærdssamfund. Som bærer af social sammenhængskræft og medborgerskab har civilsamfundet afgørende indflydelse på, hvordan vi sikrer udsatte borgere rettigheder, og hvordan vi konstant fornyer socialpolitiske indsatser for de mennesker som størst behov for, at fællesskabet holder en hånd under dem.

Ét af de velkendte problemer for civilsamfundsbranchen har været (og er fortsat) spørgsmålet om trygheden i finansieringen. Det at kunne planlægge sammenhængende over tid. Organisationerne og foreningerne får ganske enkelt midler for ganske få år ad gangen. De oplever derfor en ”patchwork-økonomi”, hvor deres samlede finansiering består af en lang række delelementer fra puljer, fonde og lignende med et ganske kortsigtet formål.

Det siger næsten sig selv, at det i sidste ende går ud over det, som det hele handler om; nemlig civilsamfundets indsatser for ofte udsatte medborgere.

Post satspulje: Hvad nu?!
Med indgåelsen af Finansloven for 2019 tog man et tiltrængt opgør med den struktur. Her blev den omdiskuterede satspulje afskaffet. At der måtte ændringer til, var åbenlyst. Svindelsagen fra Socialstyrelsen i Odense var (ikke kun i offentlighedens øjne) det sidste søm i ligkisten.

Satspuljen var på alle måder blevet en uoverskuelig størrelse, som ingen kunne gennemskue. Heller ikke dem, der administrerede pengene, og de politikere, der delte pengene ud.

Så langt så godt. Men man kastede en bold op, uden at gribe den igen. Hvad skulle træde i stedet for satspuljen? Hvordan skulle man nu hente finansiering? Hvordan ville man sikre en balance imellem hensynet til drift på den ene side og behovet for udvikling på den anden? Hvad med projekter, der lige havde fået bevilget midler? Hvad med de projekter, der har udløb, men som skulle have været forhandlet? Spørgsmålene var mange. Svarene få.

Vi har en stolt tradition for at understøtte civilsamfundets rammevilkår gennem brede politiske aftaler på Christiansborg. 

Men med opsigelsen af satspuljeordningen er der skabt en bekymrende usikkerhed om rammevilkårene for civilsamfundsorganisationernes arbejde på det frivillige sociale område. 

Dansk Erhvervs branchenetværk for frivillige og sociale organisationer opfordrer derfor til en bred politisk aftale, der skaber ro og forbedrer rammevilkårene på baggrund af de både positive og negative erfaringer man har fra tiden med satspuljeordningen. Udspillet fremsætter en række principper og anbefalinger, som indspark til denne vigtige debat.

Et civilsamfund i balance udspil fra Dansk Erhvervs branchenetværk

pdf

Download