Gemt

Medarbejderkonflikter i danske virksomheder

Virksomhedsledere og lønmodtagere svarer enslydende, at større interne konflikter kun optræder i hver femte virksomhed årligt. Til gengæld oplever lønmodtagerne i højere grad end virksomhedslederne, at konflikterne ikke bliver løst.

Nyhed

28. Medarbejderkonflikter i danske virksomheder

pdf

Download

Analyse nr. 28 | 2019 - maj

Uenigheder og forskelligheder er en naturlig del af livet, når forskellige mennesker mødes. Løses uenighederne imidlertid ikke konstruktivt, kan de udvikle sig til større konflikter. Dansk Erhverv har sat sig for at undersøge omfanget af større interne konflikter på de danske arbejdspladser. For at få så dækkende et billede som muligt, indgår svar fra både virksomhedsledere og lønmodtagere i det følgende. Virksomhedsledernes perspektiver stammer fra en medlemsundersøgelse, som Dansk Erhverv har foretaget blandt egne medlemmer, mens Norstat har indsamlet data for Dansk Erhverv blandt et repræsentativt udsnit af danske lønmodtagere for at afdække deres syn på sagen.

Resultaterne peger i en særdeles positiv retning i forhold til, at langt de fleste medarbejdere og ledere ikke oplever, at der er større interne konflikter på deres arbejdsplads. Omkring fire ud af fem virksomhedsledere og lønmodtagere oplever ikke, at der har været større interne konflikter på deres arbejdsplads i løbet af det seneste år. Dog oplever lønmodtagerne i højere grad end virksomhedslederne, at konflikterne ikke er blevet løst. Større konflikter, der ikke bliver løst, kan medføre samarbejdsproblemer, mistrivsel og mangelfuld opgaveløsning. For at komme konflikterne til livs, bør medarbejderne blive bedre til at inddrage deres leder i konflikterne. I dag sker det kun i halvdelen af tilfældene, og hvis lederne skal kunne udrede tilsandede konflikter, kræver det som minimum, at medarbejderne bliver bedre til at inddrage lederne i de konflikter, der måtte opstå.

Kontakt

Arbejdsmiljø

Anne-Marie Røge Krag

Arbejdsmiljøchef, souschef
Medarbejderprofil