Mærkningsordninger i den danske detailhandel

Når man køber produkter i den danske detailhandel, skal man ikke lede længe for at finde mærker på alt lige fra fødevarer til elektronik. Der kommer hele tiden nye mærkningsordninger til i takt med, at forbrugerne ønsker at leve sundere og mere miljøbevidst. Der er ingen tvivl om, at mærkningsordningerne er kommet for at blive og forbrugerne navigerer da også i høj grad efter dem, når de køber produkter. 

Lige knap to ud af tre danskere (64 pct.) tillægger således mærkningsordninger nogen, stor eller meget stor betydning, når de køber ind. Der er sket et mindre fald fra 2016, hvor det tilsvarende tal var 70 pct. Det er ikke nogen markant forskel, men alligevel stor nok til, at det ikke blot kan tilskrives statistisk støj. En forklaring kunne være, at væksten i antallet af mærkningsordninger forvirrer forbrugerne så meget, at nogle vælger helt at se bort fra mærkningsordningerne, når de handler ind. Der er i skrivende stund ca. 60-65 mærkningsordninger i detailhandlen, som er uafhængige og kontrolleret af tredjepart. De resterende mærkningsordninger, som udgør flertallet af mærkerne derude, driver virksomheder og brancher selv i forbindelse med markedsføringen af produkterne, og de er ikke uafhængigt udviklede og kontrollerede. Her er forbrugerkendskabet typisk lavt og det er op til forbrugerne at vurdere mærkets kvalitet. De mange virksomhedsmærker kan forvirre og gøre det svært for danskerne at vide, hvilke mærker de skal rette sig efter. En anden forklaring kan være at forbrugerne i dag forholder sig til andre temaer, som der ikke er mærker der dækker tilstrækkeligt ind, fx være mærker for klima og genbrug.