Gemt

Black Friday kickstarter julehandlen

Black Friday strækker sig i højere grad over en hel uge, og de danskere som vil bruge penge på dagen bruger flere end sidste år og handler primært tøj og elektronik, viser analyse fra Dansk Erhverv.

Nyhed

Black Friday 2019 - Analyse

pdf

Download

Nyhed, 26. november 2019

Black Friday er efterhånden blevet en dansk tradition, som uofficielt markere starten på årets julehandel. Men i modsætning til tidligere år, strækker den danske black friday sig i 2019 over hele ugen og foregår i højere grad på nettet.

”Selvom flere og flere danskere siger, at de vil handle på Black Friday, endte Black Friday sidste år med ikke at være lige så stor som året før. Det skyldes, at detailhandlen spreder tilbuddene ud over flere dage end før, og derfor fordeler forbruget sig over hele ugen, i stedet for kun at falde på fredagen. Vores tal viser, at flere vil prøve at finde tilbud i løbet af weekenden end på selve Black Friday.”, udtaler Matthias Lumby Vesterdal, politisk konsulent i Dansk Erhverv.

 

27 procent af danskerne forventer, at benytte et Black Friday tilbud i år, og det er en lille stigning i forhold til sidste år, hvor 25 procent forventede at handle på dagen.

”Derudover kan vi se, at der er et markant ryk imod at orientere sig online for at finde de bedste tilbud – også selvom det ikke er her de ender med at købe varen. Det går hurtigt og kan give forbrugerne et overblik.” siger Matthias Lumby Vesterdal og henviser til at 43 procent vil handle både online og i fysiske butikker i forbindelse med dette års Black Friday mod 25 procent sidste år.

Tøj og elektronik topper
Mange forskellige butikker lokker med Black Friday-tilbud, men ifølge Dansk Erhvervs måling bliver det primært tøj og elektronik, som ender i de fysiske og digitale indskøbskurve.

”Hver anden vil købe tøj eller elektronik i forbindelse med Black Friday, med en klar tendens til at mænd foretrækker elektronik, mens kvinder vælger tøjvarer.” siger Matthias Lumby Vesterdal. Den næstmest populære varekategori blandt kvinderne er kategorien personlig pleje, mens mænd har tøj på andenpladsen.

Kontakt

Handel

Matthias Korth Vesterdal

Chefkonsulent