Bliv klogere på reglerne om TV-overvågning

TV-overvågning kan give anledning til mange spørgsmål, særligt i forhold til samspillet med GDPR. Dansk Erhverv afholdt derfor et webinar den 17. november 2020 med Datatilsynet, som oplægsholder. Nedenfor kan du læse om arrangementets highlights og blive klogere på hvilke love, der gælder samt læse om opbevaring og videregivelse af TV-overvågning.

Hvilke love gælder for TV-overvågning?
TV-overvågningsloven og Databeskyttelsesreglerne er de to mest relevante regelsæt. TV-overvågningsloven regulerer navnlig, hvilke fysiske områder private virksomheder, organisationer mv. og private borgere må TV-overvåge samt opbevaring og videregivelse af disse TV-optagelser. Databeskyttelsesreglerne regulerer virksomheders, organisationers mv. behandling af personoplysninger i forbindelse med TV-overvågning. Derudover kan overvågningen være omfattet af nogle af straffelovens bestemmelser samt arbejdsretlige regler og principper, hvis overvågningen finder sted på en arbejdsplads.

Hvornår gælder TV-overvågningsloven?
TV-overvågningsloven gælder, når alle de følgende betingelser er opfyldt:

• Der er tale om overvågning af personer,
• overvågningen er vedvarende eller gentages regelmæssigt, og
• der er tale om et fjernbetjent eller automatisk virkende kamera.

Man må ikke foretage TV-overvågning af gade, vej, plads, fortov, sti eller lignende områder, der benyttes til almindelig færdsel. Hertil gælder dog en række undtagelser f.eks. tankstationer, overdækkede butikscentre og lignende områder, hvor der drives erhvervsvirksomhed.

Hvornår gælder databeskyttelsesreglerne?
Databeskyttelsesreglerne gælder ved enhver form for behandling af personoplysninger (billeder) i forbindelse med TV-overvågning. Hertil kan nævnes, at en personoplysning er enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person. Databeskyttelsesreglerne gælder ved siden af TV-overvågningsloven.

De registreredes rettigheder
I forbindelse med TV-overvågning har de personer, der registreres, nogle rettigheder. De mest relevante rettigheder ses oplistet nedenfor:

• Skiltningskrav
• Retten til indsigt
• Retten til sletning

Det fremgår af skiltningskravet i TV-overvågningsloven, at private og offentlige myndigheder, der foretager TV-overvågning af steder eller lokaler, hvortil der er almindelig adgang ved skiltning eller på anden tydelig måde, skal give oplysning herom. Formålet med skiltningen er at give personer mulighed for at tilpasse adfærd eller undgå overvågning. Der er intet krav til placering af skiltet, men der skal gives tydelig og klar besked om, at der er overvågning. Skiltet skal indeholde et piktogram, en tekst og henvisning til yderligere information. Hvis kameraet i sig selv ved sit udseende eller placering kan give lige så tydelig besked om, at der overvåges, er dette nok i sig selv.

Efter databeskyttelsesreglerne har den registrerede ret til at se de oplysninger, der behandles om den pågældende samt modtage en række oplysninger om den behandling, der foretages. Der findes dog en række undtagelser til retten til indsigt:

• Hvis meddelelsen af indsigt vil krænke andres rettigheder
• Hvis afgørende hensyn til private interesser overstiger hensynet til den registreredes interesse i at modtage oplysningerne (hensynsafvejning) 
• Offentlige myndigheder kan undlade at give indsigt, hvis oplysningerne kan undtages efter offentlighedslovens §§ 19-29 og 35
• Hvis anmodningen er åbenbart grundløs eller overdreven – dette kan for eksempel være ved TV-overvågningen af et stort område med flere kameraer, eller hvis den registrerede bliver ved med at anmode om indsigt hele tiden.

Derudover skal det nævnes, at den registrerede skal modtage en egentlig kopi af oplysningerne, herunder udlevering af optagelsen. Man skal som dataansvarlig sørge for, at det alene er oplysninger om den registrerede, hvorfor man eventuelt skal sløre eller skære andre personer ud.

Man har som registreret ret til at få slettet sine personoplysninger, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Dette kan for eksempel være, hvis det ikke længere er nødvendigt at behandle oplysningerne i henhold til det formål, hvortil de er indsamlet, eller hvis behandlingen af personoplysningerne er ulovlig. Hvis betingelserne er opfyldt, er den dataansvarlige forpligtet til at slette oplysningerne om den registrerede.

Opbevaring og videregivelse
Optagelser fra TV-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed må videregives i tre situationer:

1. Når den registrerede har afgivet samtykke,
2. når det følger af lov, eller
3. når optagelserne skal videregives til politiet med henblik på at opklare kriminalitet.

Du må som erhvervsdrivende videregive TV-optagelser internt i din organisation eller til andre erhvervsdrivende i kriminalitetsforebyggende øjemed, men kun:

• Hvis optagelserne viser formodede gerningspersoner,
• de formodede gerningspersoner er anmeldt til politiet af den erhvervsdrivende senest samme dag,
• der foreligger konkrete grunde til at tro, at de formodede gerningspersoner vil begå tilsvarende kriminalitet mod den kreds af erhvervsdrivende, der skal videregives til
• og videregivelsen sker i et lukket system som f.eks. Crimestat

TV-overvågningsoptagelser må som maksimum opbevares i 30 dage. Opbevaring ud over 30 dage kan ske, hvis det er nødvendigt for en konkret tvist, eller hvis det er i forbindelse med behandling af oplysningerne i kriminalitetsforebyggende øjemed. Det er kun optagelsen af selve gerningspersonen, som må gemmes.

Dansk Erhverv har opfordret Datatilsynet til at opdatere deres vejledning om brug af TV-overvågning.