Den 27. juni 2019 tiltrådte Simon Kollerup som erhvervsminister. Siden har nordjyden siddet i ”det flotteste kontor på hele Slotsholmen,” som den tidligere turguide på Christiansborg fortæller, da han byder velkommen. Siden sine turguidedage i 2007 har Kollerup fået en uddannelse som cand.scient.pol., et par ordførerskaber og ambitioner med på vejen.

Som erhvervsminister har Simon Kollerup tre politiske hovedfokusområder: Den grønne omstilling, der skal skabe erhvervseventyr for danske virksomheder; Danmark i bedre balance, der skal sikre, at væksten også sker i Danmarks yderområder; Og til sidst den danske samfundskontrakt, der skal sikre, at samfundsansvar belønnes, og uansvarlighed straffes.

Et ægteskab er det også blevet til. Kollerup er en familiemand, sådan én der tog sine børn med på første arbejdsdag: ”De skal vide, hvor far er, når han er på arbejde,” som Kollerup udtalte til TV MIDTVEST ved sin tiltrædelse.

»En flyvende f@*kfinger til erhvervslivet.«

- Simon Kollerup

Hvordan har det været at træde ind i rollen som erhvervsminister?

”Jeg har været utrolig glad for modtagelsen fra erhvervslivet. Der var selvfølgelig enkelte,” siger Kollerup og smiler skævt, ”særligt én iværksætter som på de sociale medier følte trang til at skrive – før jeg faktisk nåede at sætte mig i stolen – at jeg var en flyvende f@*kfinger til erhvervslivet. Men i alle de virksomheder og organisationer, jeg har besøgt, har jeg kun oplevet gode samarbejder, professionelle med- og modspil, samt en grundlæggende forståelse for erhvervslivets udfordringer. Jeg glæder mig til de næste mange år i rollen.”

Fra grøn omstilling til erhvervseventyr
Kort efter valget lancerede den nye S-regering med nogle af sine støttepartier sit nye klimamål: 70 procent reduktion af udledningen af drivhusgasser i 2030 i forhold til niveauet i 1990. Det lyder måske som et simpelt mål, men siden 1990 har Danmark været blandt de mest ambitiøse lande, når det handlede om klimadagsordenen. Energisektoren har allerede været igennem en enorm omstilling, og især vindmøller og energiforbedringer har bragt vores udledning ned.

Men med den nye regering fik Danmark også en klimalov, der skal hjælpe med virkeliggørelsen af 70 procent reduktionsmålet i 2030. Klimaloven blev indgået med en bred politisk aftale og sikrer, at den til enhver tid siddende regering er forpligtet mod reduktionsmålet. Kollerup peger på, at en del af den grønne omstilling skal komme fra erhvervslivet:

”Vi skal være i stand til at skabe et grønt erhvervseventyr ud af den grønne omstilling. Det er en mærkesag for mig. Det er et mål, jeg kommer til at forfølge sammen med dem, der vil være med i dansk erhvervsliv. Dem er der heldigvis rigtig mange af i dag. Men jeg ser egentlig en mulighed for at bruge den samfundsforandring, der er i Danmark – og vel egentlig hele verden – til også at kunne trække en ny vækst og et nyt eksporteventyr for dansk erhvervsliv.”

Klimapartnerskaber og kæpheste
Som led i samarbejdet med erhvervslivet præsenterede Mette Frederiksen, Simon Kollerup og Dan Jørgensen den 13. november 2019 Danmark for 13 klimapartnerskaber, der repræsenterer alle grene af dansk erhvervsliv. Partnerskaberne skal præsentere regeringen for en række initiativer, som regeringen kan videreføre til en klimahandlingsplan.

Hvad er dine forventninger til klimapartnerskaberne?

”Nogle nye bud. Hvordan kan vi politikere understøtte erhvervslivet i at træffe de rigtige valg for at nå målet på 70 procent? Det værste, der kan ske, er, hvis klimapartnerskaberne bliver en anledning til at ride gamle kæpheste ind i manegen igen. Det ville ikke være arenaen at gøre det på.”

»Alle har gamle forslag i skufferne [...] Men så udnytter man ikke det her rigtigt.«

- Simon Kollerup

Kæpheste som hvad?

”Jamen, alle har gamle forslag i skufferne, som ikke lykkedes i den ene eller anden sammenhæng, og som kan hives frem igen. Men så udnytter man ikke det her rigtigt. Klimapartnerskaberne er en mulighed for at bringe vores erhvervsliv på forkant i den grønne omstilling med noget nyt.”

Bliver klimapartnerskaberne så noget, som virksomhederne forpligter sig til?

”Det hele skal gerne munde ud i klimahandlingsplaner, som gør, at vi når vores målsætning. Så spørgsmålet om, hvor meget de binder, bliver først aktuelt, når klimapartnerskaberne bliver løftet til klimahandlingsplaner.”

Riv det pap ned og tænd lyset
Da voldene omkring København blev nedlagt i 1850’erne, begyndte købstæderne også at brede sig. Siden da har danskere søgt fra landet mod byerne. Bevægelsen fra land mod by skaber forskellige udfordringer i Danmark. De største danske byer kæmper med boligmangel, trafikpropper, forurening og støj. Samtidig kæmper landsbysamfund med at beholde og tiltrække indbyggere, der kan være med til at betale til kommunekassen og skabe liv og udvikling.

Simon Kollerups far, Karsten Kollerup, har en lang politisk karriere bag sig i kommunalbestyrelsen i Hanstholm Kommune, hvor familien har boet i flere generationer. Faren var aldrig bleg for at stå forrest og blev måske derfor valgt som tillidsmand af kollegerne på Lild Klitplantage i 1977. Måske er det også derfor, farenposerede med Thorvald Staunings buste på Christiansborg til Simons Facebook ved sønnens første åbningsdag i 2012. Og måske er det også derfor som familiefar og ikke erhvervsminister, at Simon Kollerup drejer på sin vielsesring, da samtalen leder over på væksten i Danmarks yderområder:

»Centraliseringen har haft en høj pris for mange lokalsamfund i Danmark.«

- Simon Kollerup

”Det er en vigtig prioritet for mig at være med til at skabe et Danmark i balance. Når man kommer ud i Danmark, så opdager man hurtigt – og jeg ved, hvad jeg taler om, jeg kommer selv fra Thy – hvordan centraliseringen har haft en høj pris for mange lokalsamfund i Danmark. Og det skal vi simpelthen have vendt om. Derfor bliver det vigtigt at skabe et Danmark i balance, hvor vi har et sammenhængende land,” siger Kollerup og drejer på sin vielsesring ved journalistens spørgsmål.

Hvordan kan erhvervslivet spille en rolle i forhold til at skabe bedre balance i Danmark?

”Der har særligt detailhandlen en stor rolle at spille. Der bliver slukket for lyset og hængt gråt pap ude i butiksfacaderne. Det pap skal vi have revet ned, og så skal vi have tændt lyset igen. Vi har lige fremlagt en vækstplan for handel og logistik, der sætter fokus på, hvordan vi kan bevare liv og aktivitet i vores bymidter. Og der mener jeg, at det brede erhvervsliv kan være med til at tænke nyt og løfte ansvaret. Vores erhvervsliv er jo det, der altid har skabt liv i vores bymidter.”

De der flyver fra reden
Aldersgennemsnittet stiger i de små byer og landdistrikterne. Ifølge Danmarks Statistiks folketal er gennemsnitsalderen i landdistrikterne steget med 3,7 år fra 2010 til 2019. Omvendt lever den gennemsnitligt yngste befolkning på 37,6 år i tre af Danmarks største byer, nemlig Aarhus, Odense og Aalborg. Ungerne flyver fra reden og lander i storbyerne.

”Hvorfor flytter de unge mennesker fra lokalområdet? Jeg kan tage mig selv som eksempel: Det var for at tage en uddannelse, som jeg ikke kunne tage lokalt,” siger Kollerup og drejer igen eftertænksomt på vielsesringen:

»Der skal være lige muligheder for at realisere sig selv.«

- Simon Kollerup

”Vi skal have flere uddannelsestilbud ude i landet. Og hvis vi er rigtig gode, så får vi uddannelsestilbuddene og erhvervslivet til at spille sammen. Det er min tilgang som socialdemokrat: Selvom vi er stillet med forskellige vilkår, om det er socialt, etnisk eller – som her – geografisk, så vil jeg insistere på, at der skal være lige muligheder for at realisere sig selv og skabe et godt og trygt liv.”

Er det noget, I vil komme med et udspil på i 2020?

”Senere. Jeg nævner det, fordi det er vigtigt for mig. Det er et meget stort arbejde, der skal i gang. Og dét kommer vi til at gøre her i 2020.”

Samfundskontrakt og rød løber
Den sidste af Kollerups tre politiske hovedfokusområder er forestillingen om en samfundskontrakt, der belønner virksomheder, der opfører sig ansvarligt - og lader hammeren falde over virksomheder, der ser igennem fingre med hvidvask og andre former for regulering.

”Samfundskontrakten er en ledestjerne i min politiske tænkning. Man kan ikke gå hen og tage den ned fra en hylde og læse i den. Men den er ret nem at forstå: Så længe man opfører sig ordentligt, og driver en velordnet, god virksomhed over for sine medarbejdere, sine kunder og det samfund, man er en del af. Så vil man opleve en erhvervsvenlig regering og en erhvervsvenlig minister, som vil rulle den røde løber ud for erhvervslivet – det kan være alt fra byrder til alle mulige andre rammevilkår.”

Til gavn for dansk erhvervsliv
Den danske samfundskontrakt har forbrugerrettigheder og lige konkurrencevilkår i højsædet, men forbrugere lægger en stadig større del af deres indkøb hos udenlandske netbutikker og platforme som Wish, Amazon og Aliexpress. Her sælges alt fra batterier til børnelegetøj til ofte meget lave priser. Men de lave priser kan dække over alt fra manglende produktsikkerhed til decideret momssvindel.

Træningstøjet, der matcher nytårsforsættet, kan i dag købes fra sofaens bekvemmelighed. Det er først, når pakken skal hentes på posthuset, at indkøbet kræver fysisk aktivitet. Pakken har derimod bevæget sig rigeligt. Selvom der stod Wish på hjemmesiden og ordresedlen, står der Weiyu Wang fra Lingdu i Kina på pakken. Ingen på pakkens lange rejse har bekymret sig om bagateller som moms. Og hele indkøbet – inklusiv pakkeporto – koster en brøkdel af, hvad et tilsvarende træningssæt ville koste i en dansk butik.

”Samfundskontrakten er til gavn for dansk erhvervsliv, fordi langt de fleste danske virksomheder driver en fuldstændig ordentlig virksomhed. Og de mennesker skal jo opleve, at vi som samfund tager afstand fra, at folk snyder sig til konkurrencefordele eller har en lettere gang på markedet.”

Ingen store skattelettelser
Så samfundskontrakten skal slå hårdt ned på bøllerne og give lempelige veje for dem, der gør det rigtige?

”Vi har en opgave i at gøre hverdagen lettere for dem, som opfører sig ordentligt. Jeg har store forventninger til, at regeringen nu har samlet Erhvervslivets EU- og Regelforum (som Dansk Erhverv er repræsenteret i red.) – som måske er lidt af en teknisk titel – men som har potentialet til at gøre hverdagen meget lettere for helt almindelige erhvervsdrivende i Danmark. Og det er klart en målsætning for mig at kunne gøre netop det. Jeg er ikke sikker på, at der kommer store skattelettelsesprogrammer fra vores side som løsning på hverdagens problemer. Men bøvlet og det, der gør hverdagen besværlig, når man faktisk forsøger at opføre sig ordentligt, det skal vi fjerne. Det skal nok udfordre mig selv lidt, men det gør jeg gerne, hvis det kan hjælpe dansk erhvervsliv.”