Fotografen skyder Lars Fruergaards portrætfoto til magasinet på Marienborgs græsplæne. Den 53-årige direktør tripper lidt på stedet.

”Man bør ikke lade statsministeren vente,” siger topdirektøren.

Lars Fruergaard har arbejdet i Novo Nordisk siden 1991, og efter flere udstationeringer og udnævnelser blev han adm. direktør i januar 2017. Men der gik ikke lang tid fra, at Fruergaard satte sig i CEO-stolen på Novo Allé 1 i Bagsværd, før miljø- og klimainitiativerne piblede frem.

Hvad var din motivation til at sige ja til formandskabet for Life Science og biotek?

”Når regeringen ringer og spørger, om jeg vil stå i spidsen for klimaet, så er jeg beæret. Det er værd at bruge sin tid på,” siger Fruergaard med midtjysk ydmyghed – han er fra Skals – og fortsætter:

”Den energi og mobilisering, der er omkring klima, overgår al forstand. Da vi lancerede vores miljøstrategi internt, fik vi den stærkeste og mest positive modtagelse af medarbejderne. Og da regeringen indkaldte til klimamøde på Marienborg, så troppede alle CEO’erne op på række. Det fortæller lidt om, hvor meget klimaet fylder. Så det er en fed måde at bruge sin tid på.”

Følg forbrugeren
Verden har aldrig været så optaget af klimaet som i dag. I 2019 blev klima det store danske valgtema. Ordet ”climate” fik for første gang flere end en milliard søgeresultater på Google, og så underskrev 11.000 forskere en advarsel om klimakrisen. Ikke så lidt på ét år. Folkestemningen må siges at være på klimaets side.

»Hvad der er en omkostning nu, vil være eksistensberettigelse om 10 år«

- Lars Fruergaard

”Når jeg kører på genbrugspladsen for at aflevere plastik, så er plastikcontaineren proppet. Folk afleverer mere plastik, end genbrugspladsen er dimensioneret til, fordi den blev dimensioneret for fem år siden, hvor der ikke kom ret meget plastik. Nu afleverer alle plastik.”

Hvad betyder den adfærd for jeres sektor?

”Vi kan bruge den adfærd som temperaturmåling på fremtiden. Mange af os udvikler produkter med lange livscyklusser. Det kan tage 5-10-20 år at udvikle et produkt inden for Life Science og biotek. Og hvis opfattelsen af produktets negative miljø- og klimapåvirkning kan ændre sig over tid, så er der et reelt behov for også at kunne ændre produktets miljø- og klimapåvirkning. De fleste pensionskasser har fx en klimascreening. Dvs. at en børsnoteret virksomhed kan blive fravalgt af investorer, hvis den ikke er på den rigtige side af miljø- og klimaagendaen. Hvad der er en omkostning nu, vil være en eksistensberettigelse om 10 år.”

Sæt dig på 120 insulinpenne
Novo Nordisk skriver i sine vedtægter, at selskabet tilstræber at drive sin virksomhed på økonomisk, miljømæssig og socialt ansvarlig vis. Derfor arbejder Novo Nordisk på at nedsætte CO2-udledninger, bl.a. skal alle dens fabrikkers energi være CO2-neutral fra første halvår af 2020.

”Næste ambition er nul miljøpåvirkning. Vi har fx et samarbejde med designvirksomheden Hay, der omarbejder vores insulinpenne til kontorstole. 120 penne bliver til en plasticstol. Medarbejderne er fuldstændig vilde med at sidde på de stole. Det taler til folks miljøbevidsthed. Og det inspirerer så folk til at komme med gode idéer til kantinen, toiletterne, mødelokalerne osv. Novozymes, som bor lige nede ad vejen, har i flere år udviklet alternative energikilder,” siger den adm. direktør for mere end 40.000 medarbejdere.

»Hvis Lars har en, så vil jeg også«

- Lars Fruergaard

Hvad har miljø- og klimaambitionerne betydet for dig?

”Jeg har meget rejseaktivitet. Det skal vi finde en løsning på. Og i januar 2020 får jeg fx min nye firmabil (red., en Audi e-tron), en elbil. Og så er der mange andre ledere, der også køber elbil, for hvis Lars har en, så vil jeg også have en. Og hvis nogen så har en firmabil, og den ikke kører på el, hvad sker der så lige for dig?!”

Hvad var jeres tilgang til miljøstrategien?

”Det var ikke miljøafdelingen alene, der udarbejdede miljøstrategien. Det har været et involverende forløb, hvor produktionen, R&D og alle andre folk i Novo Nordisk har været med. Og da strategien blev præsenteret for direktionen, sad folk allerede og solede sig i den.” Så processen bliver forankret.

Det lyder jo meget godt.

”Men det er ikke nok.”

Hvad mener du?

”Med klimapartnerskabet skal vi komme med løsninger, der har et globalt sigte. Selvom Danmark har et af verdens største negative aftryk per indbygger, er vi alligevel så lille et land, at vi er ligegyldige i det store regnskab. Løsningerne skal kunne løse problemer på et globalt niveau.”

At finde løsninger til andre
Som formand for branchegrupperingen for Life Science og biotek skal Lars Fruergaard præsentere en række initiativer til regeringen, der kan sænke CO2’en i atmosfæren. Ifølge regeringens rapport for klimapartnerskaberne udledte Life Science og biotek omkring 0,05 millioner ton CO2 i 2017. Hvilket er ca. 0,1 procent af de samlede udledninger, som de tretten sektorer i klimapartnerskaberne tilsammen udledte i 2017.Sektorens udledninger er derfor meget små, men Fruergaard mener, at muligheden for at finde løsninger til andre er stor:

”Det er måske i virkeligheden det mest spændende for mig ved klimapartnerskabet. Vi kan spille ind med nogle innovative løsninger. Selvfølgelig skal forbrug reduceres. Men det er de innovative løsninger, der batter. Vi skal finde en måde at opfange CO2 eller skabe CO2-neutrale energikilder.”

Hvilke barrierer findes der?

”Det er et spørgsmål om at træffe et valg: Skal virksomheden være CO2-neutral eller ej?”

[De fire formænd: Michael Løve, direktør i Netto, Lars Fruergaard Jørgensen, adm. direktør i Novo Nordisk, Eva Berneke, adm. direktør i KMD, og Jens Bjørn Andersen, adm. direktør i DSV Panalpina]

Fra finansiering til eksportmarked
Du sagde, klimapartnerskabet skal have et globalt perspektiv. Hvordan skaber vi så det næste eksporteventyr?

”Hvis man tager vores vindmøllesektor, var der nogle gunstige vilkår i begyndelsen. Og vindmøllerne er i dag en af de drivende sektorer i Danmark. Det handler om at komme over den første hurdle.”

»Afkastet kommer først senere.«

- Lars Fruergaard

Hvad er den første hurdle?

”For at give et eksempel: Det første menneskelige genom blev sekvenseret i 2003 og kostede 2,7 mia. dollars. I dag kan du få dit eget genom sekvenseret for ca. 200 dollar. Forskning og udvikling af ny teknologi er typisk dyrt i begyndelsen. Afkastet kommer først senere. Men hvordan kan man så skabe den første finansiering? Jo. Måske kan pensionskasser hjælpe med finansiering, og hvis regeringen så hjælper med tilskud til de virksomheder, der først køber ind i den nye teknologi. Derefter kan den nye teknologi få kapital, tilskud til drift og en validering af sit koncept. Derefter kan du skalere og komme videre på eksportmarkedet.”

Hvad var så jeres første hurdle?

”At ledelsen skulle ville det. Fordi, hvis ledelsen ikke melder klart ud, så gider folk ikke være med på det. Folk finder hurtigt ud af, hvad ledelsen synes er smart. Det, jeg italesætter som adm. direktør, bruger folk tid på. Folk finder hurtigt ud af, hvilke emner der er på agendaen på ledelsesgangen. Vi skulle derfor som ledelse, direktion og bestyrelse sammen sætte agendaen. Ellers blev det en papirøvelse, der ikke skabte resultater.”