Danmark har alle forudsætninger for at blive verdens bedste til offentlig-privat samarbejde

Da Ulrik Ahrendt-Jensen i fjor var tiltrådt som adm. direktør for OK-Fonden, besøgte han efterfølgende samtlige enheder og arbejdspladser i fonden. På et bosted i Jylland kom der en hærdebred mand i 50’erne, en tidligere stofmisbruger med tatoveringer langt op ad halsen, hen til ham og sagde lidt brysk: ”Jeg skal lige snakke med dig.” Beboeren fik tårer i øjnene, da han fortsatte: ”Uden OK-Fonden havde jeg været død nu.” Det er en af de oplevelser, som Ulrik Ahrendt-Jensen holder fast i, når drift, strategi og politisk interessevaretagelse forsøger at tage al hans opmærksomhed.

Ikke vækst for enhver pris
OK-Fonden driver et hospice, 12 psykiatriske bo- og behandlingssteder, to socialøkonomiske virksomheder og 16 plejecentre landet over - og der er flere på vej. Derudover administrerer OKFonden 1.300 boliger, hvoraf 500 er fordelt på 30 seniorbofællesskaber. 

”Vi synes, at vi har noget godt - noget kvalitet - at byde på i forhold til både beboere, pårørende, medarbejdere, kommuner og andre interessenter. Derfor vil vi også gerne vækste, men ikke for enhver pris - kun når det giver mening. Vi tager imod alle - også borgere med meget komplekse udfordringer. Men hvis vi ikke har de rigtige muligheder for at løse opgaven, anbefaler vi hellere et andet tilbud. Ligesom vi takker nej, hvis vi ikke kan stå inde for den økonomiske ramme,” siger Ulrik-Ahrendt Jensen.  

Derfor er kvalitet, effekt, omkostninger og priser aktuelle fokuspunkter for ham, når det handler om offentlig-privat samarbejde. 

Skarpt fokus på lige vilkår 
Kan Danmark blive verdensmester i offentlig-privat samarbejde? Det ser Ulrik Ahrendt-Jensen som et mål, det er muligt at opnå: ”Vi har alle forudsætningerne, for vi har alle aktørerne. Vi har en stærk offentlig sektor, og vi har også rigtig mange gode udbydere på den private side. OK-Fonden vil meget gerne invitere til og deltage i udviklingsarbejdet med at skabe endnu stærkere alliancer, og vi stiller altid gerne op til dialog med kommuner og borgere. Det fordrer, at vi også tager den vigtige debat om rammevilkårene. Dem, der spiller på den private side, skal have samme vilkår som dem, der spiller på den offentlige side,” påpeger han og fortsætter: ”Det handler om åbenhed om, effekt og kvalitet, om transparens omkring omkostninger og om priser på de ydelser, vi leverer. Dér synes vi ikke, at vi har lige vilkår i dag.”  

"Dem, der spiller på den private side, skal have samme vilkår som dem, der spiller på den offentlige side."
- Ulrik Ahrendt-Jensen, adm. direktør i OK-Fonden

Regnskabet er helt gennemsigtigt 
På friplejehjemsområdet skal prissætningen ifølge serviceloven ske ved, at ”taksterne fastsættes på baggrund af samtlige budgetterede, direkte og indirekte langsigtede omkostninger ved levering af ydelsen eller drift af tilbuddet.”  

”I OK-Fonden regner vi alt med, når vi beregner en døgntakst. Der er fuld transparens i vores detaljerede regnskab, og det er der ikke nødvendigvis i kommunernes. Som privat virksomhed er vi nødt til at have styr på alle vores omkostninger. Men det er ikke vores indtryk, at alle kommuner får det hele med. Der kan for eksempel være tekniske, administrative og sundhedsfaglige funktioner, der fungerer på tværs af kommunen, og som ikke regnes med som en andel af udgiften til en plejehjemsplads. En af de typiske undladelser er også indirekte ejendomsomkostninger som forsikring og husleje af egne bygninger. Jeg tror ikke, at kommunerne snyder bevidst. Netop derfor skal vi have specifikke og ens krav til alle leverandører,” påpeger Ulrik Ahrendt-Jensen. 

Succesen rammer os i nakken
OK-Fonden har undersøgt fem sammenlignelige plejehjem i fem forskellige kommuner. Her viser det sig, at der kan være op til 25 procent forskel på kommuners beregnede udgifter til en plejehjemsplads.  

”Knap en tredjedel kan forklares med bedre personalenormeringer. Men hovedparten kan ikke forklares og må tilskrives forskelle i beregningsgrundlaget,” mener Ulrik Ahrendt-Jensen.  

Taksterne giver også andre udfordringer: ”Der er i nogle kommuner en tendens til, at vi får de beboere, der kræver betydelig ekstra pleje, uden at betalingen stiger tilsvarende. Hvor bevidst det er, ved jeg ikke. Men der er i hvert fald meget store forskelle i kommunernes adfærd og betalingsvilje på det punkt. På den ene side er vi kede af, at det forholder sig sådan. På den anden side er vi stolte over at blive betroet de mest udsatte beboere. Men det er en succes, der også rammer os i nakken.” 

Administrerende direktør, Ulrik Ahrendt-Jensen, OK-Fonden - Foto: Nicolai Lorenzen

”Vi” gør hinanden stærke 
Når det kommer til betalingen, er det ellers ofte den modsatte opfattelse, som OK-Fonden bliver mødt med: ”Vores tilbud er populære, og vi har stort set aldrig ubenyttede pladser. Det får måske nogen til at forestille sig, at vi alene er et eftertragtet alternativ til det offentliges tilbud, fordi vi får flere penge. Vi har højst de samme og til tider færre penge at gøre godt med. Op til 20 procent viser konkrete eksempler,” påpeger Ulrik Ahrendt-Jensen og fortsætter: ”Men vil vi være bekendt, at man nogle steder bruger meget store beløb på offentlige tilbud, hvis en ordentlig privat aktør kan gøre det billigere og måske bedre? Flere penge er ikke nødvendigvis det samme som bedre kvalitet. Der er behov for, at de eksisterende ressourcer bliver udnyttet meget bedre, og at vi bliver enige om, hvordan vi definerer og dermed får den bedste kvalitet for pengene.”  

”Der er på det seneste opstået en attitude om ”dem og os”. Det er vi rigtig kede af, for vi føler, at dér, hvor det går bedst, er dér, hvor der er et ”vi” i samarbejdet."
- Ulrik Ahrendt-Jensen, adm. direktør i OK-Fonden

Der er også en anden vigtig sten, han vil have ryddet af vejen: ”Der er på det seneste opstået en attitude om ”dem og os”. Det er vi rigtig kede af, for vi føler, at dér, hvor det går bedst, er dér, hvor der er et ”vi” i samarbejdet. Dér, hvor kommuner byder os velkommen, dér er vi gode til at spille hinanden rigtig stærke. Jeg håber, at fortællingen om offentlig-privat samarbejde i medier - og blandt ledende politikere - i højere grad kommer til at handle om det ”vi”, som er virkeligheden rigtig mange steder. 

Meget mindre ideologisk modstand
Generelt ser Ulrik Ahrendt-Jensen ingen kobling imellem kommunernes politiske farve og graden af offentlige udbud på omsorgsområdet: ”Vi oplever ikke, at ”røde” kommuner selv udfører opgaverne, mens de ”blå” foretrækker private aktører. Det går helt på tværs. Derimod er de ideologiske forskelle mere grundfæstet blandt partierne på Christiansborg. I øvrigt er den ideologiske modstand i mange kommuner ikke nær så udtalt som tidligere. Det er som om, at de, der tidligere var modstandere, er blevet mere trygge ved os og er gode til at fokusere på at løse den fælles kerneopgave: At sikre velfærd til borgerne.”

Medarbejdere med dømmekraft og handlekraft 
OK-Fonden er en af de virksomheder, der hører til Danmarks handlekraftige erhvervsliv. ”Det er ikke kun ledelsen, der bestræber sig på handlekraft. Det gælder også den enkelte medarbejder,” forklarer Ulrik Ahrendt-Jensen.  

Ingen af de mere end 2.000 medarbejdere er i tvivl om, hvilke retningslinjer de skal følge i det daglige arbejde. Retningslinjerne er kogt ned til fem værdier, der på skrift kan være i en brystlomme. Det drejer sig om ”Ligeværdigt samarbejde”, ”Høj faglighed”, ”Plads til forskellighed”, ”Familien er værdifuld” samt ”Æstetiske omgivelser”. 

Ulrik Ahrendt-Jensen er meget imponeret af medarbejdernes individuelle handlekraft: ”Det er både dømmekraft og handlekraft. Medarbejderne har naturligvis regler at støtte sig til, men når reglerne i den konkrete situation viser sig ikke at slå til, som det for eksempel kan ske her under corona-krisen, så handler medarbejderne selv. De skal ikke vente på andres beslutninger. De tænker sig om, bruger deres dømmekraft, træffer en beslutning - og handler. Var det ikke den rigtige beslutning, så lærer vi af det. Det vigtigste er at handle, når det er nødvendigt.  

Administrerende direktør, Ulrik Ahrendt-Jensen, OK-Fonden - Foto: Nicolai Lorenzen

Nedbryd faggrænser 
Friheden til at bruge sin dømmekraft og handlekraft anser Ulrik Ahrendt-Jensen også som en motiverende faktor for at kunne rekruttere og fastholde kvalificerede medarbejdere på et område der har udfordringer med at skaffe tilstrækkelig arbejdskraft. Sygefraværet i OK-Fonden ligger med enkelte undtagelser meget lavt, mellem 2,5-4,5 procent. Alt efter hvor meget coronaen spiller ind.  

Ulrik Ahrendt-Jensen mener i øvrigt, at en del af personalebehovet kan opfyldes ved at nedbryde faggrænser, have fokus på lavt sygefravær og tage andre faggrupper ind end de traditionelle. For eksempel pædagoger til at stimulere beboerne til aktiviteter, så det øvrige plejepersonale kan fokusere på deres faglighed. ”Der ligger også en arbejdskraftreserve i at blive bedre til at udfordre og udvikle vores medarbejdere. Så undgår vi, at mange sundhedsfaglige medarbejdere går ud i andre brancher. 

Ser frem til at blive mere frisat 
OK-Fonden ser også ind i en fremtid med behov for nye specialer blandt medarbejderne. ”Der er på alle områder tiltagende behov for personligt tilpassede tilbud til beboerne. Det gælder ikke alene i forhold til beboernes egne konkrete ønsker, om de vil have suppe eller et par stykker smørrebrød til frokost. Det gælder også omkring beboernes behov for sundhedsfaglig omsorg, for der bliver flere og flere ældre med et mere komplekst sygdomsbillede. Det øger behovet for hybride tilbud og er nok noget af det, vi har mulighed for at håndtere mere fleksibelt end kommunerne,” mener Ulrik Ahrendt-Jensen.  

Han ser i det hele taget frem til at blive mere frisat - og til at kunne finde nye, gode velfærdsløsninger i samarbejde med andre. ”Plejehjem bygges og indrettes efter ens standarder, og det er ærgerligt. De mennesker, der har behov for en plejebolig, og som måske har spinket og sparet, skal have mulighed for at bo, som det passer dem. Fremtidens plejeboliger bør i højere grad afspejle den almindelige boligmasse. Derfor vil OK-Fonden arbejde målrettet med temaet “Boliger for Livet”, som er en udvikling og fornyelse af måden, vi tænker at bo og leve på - hele livet.”  

Ulrik Ahrendt-Jensen håber også, at det bliver mere udbredt, at visiterede plejehjemsbeboere krydser kommunegrænsen. Dels for at kunne tilbyde det bedste, der er til rådighed, og dels for at udnytte kapaciteten.