{{title}}
{{body}}
{{tagline}}
{{body}}
| {{tag}}
{{body}}
{{body}}
{{item.label}}
{{f.label}}
{{Body}}
{{receiptRedirectText}}
Fejlkode: {{resetErrorCode}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{data.labels.body}}
{{data.labels.body}}
Her kan der kun vælges en:
Her kan der vælges flere:
Bemærk: ved valg af flere bliver søgningen smallere!
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{scrollHint}}
{{textLabels.successBody}}
{{data.qrText}}
{{Description}}
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{errorBody}}
{{noResultsBody}}
Her kan du som firmaadministrator ændre de 5 primære kontaktpersoner i jeres firma.
{{headerSubText}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{headerSubText}}
{{additionalInformation.sustainability.subtitle}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionFocus}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionPotential}}
{{additionalInformation.investors.subtitle}}
{{additionalInformation.investors.businessModel.label}}
{{additionalInformation.companyStatus.label}}
{{additionalInformation.companyOtherArtifacts.label}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{eventCard.text}}
Fremtidens velfærd er udfordret af et stigende demografisk pres, og en nødvendig grøn omstilling er i gang. Samarbejdet mellem det offentlige og det private er vigtigt for at finde de rigtige løsninger, og vi har derfor sat Sophie Hæstorp Andersen, regionsrådsformand i Region Hovedstaden, og Betina Hagerup, direktør i Dansk Erhverv, i stævne og stiller spørgsmålet: Hvordan gør vi Danmark til verdens bedste til offentlig-privat samarbejde?
24. november 2020
Hvis der er noget, Sophie Hæstorp Andersen (A), regionsrådsformand i Region Hovedstaden, og Betina Hagerup, direktør i Dansk Erhverv, kan blive enige om, så er det, at coronakrisen er et pragteksempel på, hvor stort et potentiale, der er i samarbejdet mellem det offentlige og det private i Danmark. Private virksomheder, der omstiller produktionen for at hjælpe sundhedsvæsnet. Offentlige beslutningsprocesser, der er kortere end nogensinde. Et tæt samarbejde om test og værnemidler.
”Vi stod sammen om at beskytte både borgerne og erhvervslivet. I samarbejdets ånd fandt vi løsningerne, og vi fandt dem hurtigt. Vi havde ikke tid til at være mistroiske over for hinanden, fordi der lå så stort et pres på at handle,” siger Sophie Hæstorp Andersen, der også mener, at krisen har styrket relationen mellem det offentlige og det private.
Betina Hagerup nikker og siger: ”Vi er virkelig rykket sammen i bussen under COVID-19. Vi har haft en vifølelse, og det var lige meget, om du var offentlig eller privat. Vi løste tingene sammen, fordi det var nødvendigt for patienterne og for Danmark.”
De to kvinder er sat i stævne under overskriften ”hvordan bliver vi verdens bedste til offentlig-privat samarbejde?”, og det står hurtigt klart, at de er enige om meget. Især, når det kommer til ambitionerne.
Vigtigt for dansk erhvervsliv
Betina Hagerup har et ønske. Hun vil gerne have et paradigmeskifte inden for offentlig-privat samarbejde. En renæssance, hvor der igen er fokus på at gøre hinanden bedre.
”Jeg synes, vi har talt os for langt fra hinanden det seneste årti. Det er en del af Danmarks DNA at få samarbejdet til at virke - både til gavn for borgerne og for erhvervslivet,” siger hun og uddyber, at vi skal væk fra ”dem og os”-retorikken.
Sophie Hæstorp Andersen vil gerne være med. Hun fremhæver, at det danske erhvervsliv har en helt særlig evne, der også kom til udtryk under corona. ”Det danske erhvervsliv har en indre forpligtelse til også at give noget tilbage til samfundet. Det er der, vi finder nerven hos hinanden. Det er der, vi udvikler noget sammen, der kan sætte spor i resten af verden,” siger hun.
Betina Hagerup mener også, at det offentlige spiller en vigtig rolle i Danmarks erhvervsudvikling. ”Samarbejdet har været med til at drive en erhvervsudvikling på kommercielle vilkår. Det betyder meget for vores eksport, at vi kan demonstrere, at vi på hjemmemarkedet har succes med vores produkter, uanset om det er insulin eller ambulancekørsel. Det reflekterer, hvordan vi fremstår på eksportmarkedet,” siger direktøren i Dansk Erhverv og fortsætter: ”Mit ønske er, at vi er fælles om at få talt det her op. At vi har en vi-fortælling. At vi er villige til at indgå i et forpligtende samarbejde, og at vi har fælles målsætninger. Jeg tror, at offentlig-privat samarbejde har et fantastisk potentiale, og at det er kimen til vores næste eksporteventyr.”
Regionrådsformanden er enig. ”Hver gang vi bruger 100 kroner i regionerne går 50 af dem til private virksomheder. Jeg er helt overbevist om, at erhvervslivet er med til at vise løsningerne og vejen frem,” siger Sophie Hæstorp Andersen, der også gerne ser, at erhvervslivet kommer på banen i spørgsmålet om den grønne omstilling. ”Hvordan får vi løsninger, som er mere klimavenlige i fremtiden? Jeg tror, at erhvervslivet ligger inde med ideer og muligheder, vi slet ikke har hørt om endnu,” siger Sophie Hæstorp Andersen.
Vi skal turde meget mere – sammen
Sophie Hæstorp Andersen trækker igen paralleller til de gode erfaringer under coronakrisen. Her peger hun på, at hun har oplevet en risikovillighed fra erhvervslivet, der har været et tydeligt resultat af, at tingene ikke var, som de plejede.
”Det er den ånd, vi skal bevare i det videre samarbejde. Vi bliver nødt til at have større tillid til hinanden. At vi vil hinanden det bedste,” siger hun. ”Jeg er enig. Vi skal turde noget mere.
Det er ikke kun inden for innovation. Det er også bredere, for eksempel også indenfor drift,” siger Betina Hagerup og peger på, at erhvervslivet netop kan spille en rolle i alle aspekter af kæden, men at det kræver, at samarbejdet starter tidligere i processen.
”Hånden på hjertet: Vi er ikke altid gode nok til at tænke erhvervslivet ind i processen tidligt,” svarer Sophie Hæstorp Andersen, der også gerne vil være med til at udfordre de eksisterende løsninger og modeller. Hun understreger dog, at det altid skal være med patienten og borgeren i fokus.
”Det skal ikke bare give mening på bundlinjen i det private erhvervsliv. Det skal først og fremmest være til gavn for patienterne.”
”Hånden på hjertet: Vi er ikke altid gode nok til at tænke erhvervslivet ind i processen tidligt.”
- Sophie Hæstorp Andersen, regionsrådsformand i Region Hovedstaden
Fælles udfordring
Det demografiske pres hænger som en sky over det danske velfærdssamfund. Et stigende antal ældre og flere kronikere kan blive en af de helt store udfordringer fremover. Allerede i 2030 vil den ændrede befolkningssammensætning koste knap 30 milliarder kroner.
Hvordan kan vi samarbejde om at løse udfordringen fra det demografiske pres?
”Vi bliver nødt til at tænke i andre baner, så vi kan levere de nødvendige løsninger til borgerne. Jeg tror, det private kan være med til at skalere på området og sætte eksempelvis robotter og droner i spil,” siger Betina Hagerup og understreger, at digitalisering og automatisering er en vigtig vej ud af problemet.
Sophie Hæstorp Andersen mener også, at teknologi og nytænkning er en vigtig ingrediens. Hun påpeger dog, at en af barriererne er statslige myndigheder og bureaukratiske regler. Derfor opfordrer hun Betina Hagerup til en alliance.
”Så skal vi i fællesskab udfordre statens myndighed. Der er en stor lyst til at prøve ting af i sundhedsvæsnet, men nogle gange oplever vi en bremseklods. Hvad siger statens luftfart til droner? Vi skal sørge for, at myndighederne er med,” siger hun.
Et paradigmeskifte
Et vigtigt samarbejdspunkt mellem det offentlige og private er indkøb. Her har regionerne sat mere fokus på værdibaserede indkøb, og Betina Hagerup og Sophie Hæstorp Andersen er enige om, at det er vigtigt at kigge på langt flere parametre end pris og kvalitet, når det offentlige køber ind.
”Der vil være nye teknologier, der er dyrere end det, vi er vant til. Men i længden vil de ikke nødvendigvis være dyrere,” siger Sophie Hæstorp Andersen, der også peger på, at det offentlige skal være klar til at lave de nødvendige investeringer i nye teknologier, der måske koster mere nu, men som er billigere på den lange bane.
”Ja, det er i innovationen, at besparelsen ligger,” siger Betina Hagerup og fortsætter: ”Vi er på vej over i et paradigmeskifte. Vi vil have udbud, og vi vil have dialog om de her problemstillinger. Jeg har ikke en løsning på, hvordan modellen skal se ud, men vi skal tænke innovation ind.”
I den forbindelse påpeger hun, at en øget hjemtagning har indfundet sig, både fra regioner og kommuner - og det er bekymrende. Sophie Hæstorp Andersen mener ikke, at stigningen i hjemtagning er voldsomt stor, men medgiver, at den er nok til, at man lige kan løfte en pegefinger.
”Det er kun, hvis ikke de private leverer på pris og kvalitet, at vi vil hjemtage. Vi ved godt, at vi er med til at sende nogle signaler politisk i forhold til hvilke opgaver, vi sender i udbud,” siger Sophie Hæstorp Andersen.
Vi er hinandens forudsætninger
Begge har masser af eksempler på, hvornår det har været vellykket at inddrage private virksomheder. På Rigshospitalets Hjerteafdeling sørger en privat virksomhed for eksempel for al planlægning og lagerstyring, hvor de honoreres efter resultater, hvilket har optimeret det kliniske flow. En anden virksomhed har indgået et samarbejde med Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler om anvendelse af kunstig intelligens i billeddiagnostik.
”Hvis vi griber det rigtigt an, giver det mange muligheder at inddrage det private erhvervsliv,” siger Sophie Hæstorp Andersen. ”Min oplevelse er, at virksomheder gerne vil ind i maskinrummet og tænke med. Hvis vi får et samarbejde mellem det offentlige og private, der er baseret på, at vi er hinandens forudsætninger i stedet for modsætninger, så kan vi få helt nye perspektiver og løsninger på konkrete opgaver,” siger Betina Hagerup. Sophie Hæstorp Andersen nævner i den forbindelse byggeriet af det nye hospital i Nordsjælland, hvor regionen inviterede virksomheder ind for at prøve løsninger af.
”Hvis vi griber det rigtigt an, giver det mange muligheder at inddrage det private erhvervsliv.”
- Sophie Hæstorp Andersen, regionsrådsformand i Region Hovedstaden
”Det giver helt andre perspektiver for os, men virksomheder får også en ahaoplevelse, når de ser, hvorfor vi gør, som vi gør i det offentlige. Der er ting, vi ikke bare lige kan gøre, enten på grund af patientrettigheder eller en overenskomst,” siger hun og understreger, at den fælles forståelse går begge veje.
Håndslag og forpligtende samarbejde
Sophie Hæstorp Andersen og Betina Hagerup er enige om, at vi skal have det som ambition at være verdens bedste til offentlig-privat samarbejde, og at vi ikke er i mål endnu. Så hvad skal vi gøre? Og hvordan undgår vi, at det bliver ved de gode intentioner og ikke sker i praksis?
Betina Hagerup peger på, at det kræver bedre rammevilkår og et forpligtende samarbejde og målsætninger, og ikke mindst mere dialog.
”Hvis vi kan give hinanden håndslag på, at vi skal være verdens bedste, så er det en start,” siger hun. Sophie Hæstorp Andersen melder sig klar til at være med.
”Jeg tror også på, at et forpligtende samarbejde er vejen frem. Vi har nogle store udfordringer lige nu, med klimakrisen og det demografiske pres. Hvis vi ikke griber dem rigtigt an, kommer vi til at spilde milliarder på forkerte løsninger. Jeg tror, offentligprivat samarbejde er løsningen på vores udfordringer,” siger hun.