Knap hver tredje kunde siger nej til cookies - er Google Consent Mode løsningen?

Google Consent Mode kan potentielt løse en stor udfordring for netbutikker og andre med hjemmesider, der oplever, at de besøgende siger nej til cookies, men der mangler stadig dokumentation.

Mange netbutikker og virksomheder med websites har i overensstemmelse med myndighedernes anbefalinger ændret deres cookiebanner, så det er lige så nemt at sige nej til cookies mv., som at sige ja.

”Mange virksomheder har i den forbindelse oplevet, at ca. 30% af de personer, der besøger netbutikken, siger nej til alle cookies – uanset cookiens formål. Det tal vil sikkert blive ved med at stige,” siger Carsten Rose Lundberg, chefkonsulent i Dansk Erhverv.

Hvis kunden siger nej til statistikcookies betyder det, at hjemmesideejerne ikke kan få indsigt i, hvor længe de besøgende bliver på siden, hvilke varer de klikker på og ikke mindst hvor mange besøgende, der er på siden på samme tid. Det gør det bl.a. vanskeligt eller umuligt,

• at tilpasse ressourcer til fx online kundesupport, så der sikres en god brugeroplevelse, og at kunder/besøgende ikke kommer til at vente unødig lang tid,
• at tilpasse hardware-ressourcer, så alle kunder/besøgende sikres en ensartet og god brugeroplevelse,
• at identificere og udbedre uhensigtsmæssigheder eller deciderede fejl i brugeroplevelsen, f.eks. optimering af brugerrejsen og check out flow.

Mange har arbejdet på løsninger, der igen gør det muligt at følge de besøgende, men alle spekulationer er, så vidt vi ved, strandet på, at der enten sættes en cookie, bruges en lignende teknologi eller at der behandles personoplysninger, som kræver et samtykke fra brugeren.

Google er udbyder af en af de mest benyttede webstatistikplatforme, Google Analytics, og derfor er det ikke overraskende, at Google nu også kaster sig ind i den kamp. Våbnet er Google Consent Mode til Analytics.

”Selvom løsningen stadig er i beta stadie, og dokumentationen mildest talt er sparsom, er der ikke nogen tvivl om, at Consent Mode er et godt forsøg på at afbøde det drastiske fald i indhentning af webstatistikdata. Der er ikke tale om den hellige gral eller en tilbagevenden til de tider, hvor vi fik data på og om alle vores besøgende, men lidt er bedre end ingenting,” forklarer Carsten Rose Lundberg.

Brug af Google Consent Mode vil ikke gøre det muligt at følge den enkelte besøgende rundt på sitet, for det kan være i strid med GDPR, hvis den besøgende ikke har givet samtykke til behandling af personoplysninger, der identificerer eller udpeger den besøgende.

”Lidt forenklet betyder det, at i de tilfælde, hvor den besøgende ikke har givet samtykke til statistik, registreres sidevisninger, men ikke besøg – hver sidevisning vil tælle som et nyt besøg,” siger Carsten Rose Lundberg.

For at benytte Google Consent Mode, forudsættes det, at netbutikken indsamler samtykke via en Consent Platform, som fx Cookiebot eller Cookie Information, eller at samtykke er indsamlet på anden vis. Google Consent Mode indsamler nemlig ikke samtykke, men respekterer den besøgendes valg. Hvordan data fra besøgende med og uden samtykke kommer til at optræde i Analytics er på nuværende tidspunkt et åbent spørgsmål.

”Vi afventer, at Google Consent Mode bliver bredere tilgængeligt og ikke mindst, at detaljeringsgraden i dokumentationen øges, så vi får mulighed for at vurdere løsningen op imod Cookiereglerne og Persondataforordningen (GDPR),” forklarer Tina Morel, juridisk chefkonsulent i Dansk Erhverv.

Juridisk baggrund:

I efteråret 2019 udsendte Erhvervsstyrelsen en ny vejledning om, hvordan samtykke til cookies skal indhentes. Få måneder efter fulgte Datatilsynet op med en vejledning om, hvordan virksomhederne indhenter samtykke til behandling af oplysninger om hjemmesidebesøgende. De personoplysninger, der typisk indsamles via cookies og andre teknologier er f.eks. Ip-adresse, device, oplysning om hvad kunden klikker på osv.

De to regelsæt spiller tæt sammen, og vi antager, at der kan indhentes samtykke til cookies og til behandling af personoplysninger via samme banner.

Det nye i de to vejledninger er, at der i bannerets øverste lag skal være to lige iøjnefaldende knapper, som giver den besøgende mulighed for at sige ja til (alle) cookies/behandlingsformål og mulighed for at afvise (alle) cookies.

De besøgende skal samtidig i det øverste lag af banneret, have mulighed for at ”granulere samtykket” - dvs. at sige ja til nogle af de formål, hvortil der bruges cookies/behandles personoplysninger og ikke andre.

Er oplysninger om IP-adresse, device, browsertype, netværkslokation mv. personoplysninger?

Mange tror, at de ikke behandler personoplysninger, når de indsamler oplysninger om de besøgendes brug af deres hjemmeside. Men det er ikke nødvendigvis korrekt. GDPR gælder for enhver information om en identificeret eller en identificerbar person. For at afgøre om en person er identificerbar, bør alle tænkelige midler tages i betragtning, der med rimelighed kan tænkes bragt i anvendelse for direkte eller indirekte at identificere eller at udpege en person. Det fremgår også af GDPR, at lokaliseringsdata og onlineidentifikatorer er personoplysninger. Helt anonyme oplysninger anses ikke for at være personoplysninger. Personoplysninger, der behandles kortvarigt, med henblik på at generere anonym statistik, kan også være personoplysninger.

Grundlaget for behandling af oplysninger om hjemmeside besøgende

Datatilsynet har i vejledningen fra februar 2020 udtalt, at behandling af oplysninger om hjemmesidebesøgende normalt kræver, at den besøgende giver samtykke til behandlingen, men det kan dog ikke udelukkes, at behandlingen i nogle tilfælde kan ske efter interesseafvejningsreglen. Det drøfter vi i øjeblikket med Datatilsynet.

Læs Datatilsynets vejledning

Læs Erhvervsstyrelsens vejledning