Oversergenten har indtaget lageret

En aften for flere år siden var Alexandre de Azevedo i byen og kom i snak med en ung kvinde. Da hun spurgte til Alexandres levevej, og han fortalte, at han var professionel soldat, knaldede hun ham en lussing.

Det er et eksempel på negative holdninger til professionelle soldaters mentalitet og personlighed. Der kan også være fordomme om, hvorvidt en person med en militær karriere kan være relevant at ansætte i det civile erhvervsliv - både hos soldaten selv og virksomhederne.

Alexandre slog naturligvis ikke igen. Men episoden og andre negative oplevelser medførte, at han fremover blot nævnte, at han beskæftigede sig med logistik, når han blev spurgt.

Fra oversergent til teamleder
Alexandre, der er 32 år, har tilbragt 11 år i det danske forsvar. Foruden soldatens grundliggende færdigheder har han erhvervet sig faglige kompetencer i logistik og ledelsesmæssig uddannelse som befalingsmand. Alexandre har været udsendt 3 gange til henholdsvis Kosovo, Afghanistan og Kuwait med ansvar for forsyningerne til de udstationerede danske tropper.

I dag arbejder han fortsat med logistik, men nu ikke længere som oversergent i det danske forsvar. Nu gælder det stillingen som teamleder for 12 medarbejdere på lageret hos ventilations- og isoleringsgrossisten Øland i Brøndby.

Alexandre havde det ellers fint i Forsvaret og stod på dørtrinnet til en officersuddannelse. Men på kort tid blev der vendt op og ned på det hele, da han skulle være far. Han havde det mere end svært ved at se sig selv som soldat kombineret med et familieliv med sin nu etårige datter Asta og hendes mor.

Men hvordan skifter man spor?

VELKOMMEN HJEM har støttet 330 veteraner
Det blev VELKOMMEN HJEM, der fik den opgave. Organisationens formål er at støtte veteraner i overgangen fra det militære til det civile arbejdsmarked. Det sker gennem et forløb med en mentor, hvor fokus er på at afdække veteranens kompetencer og interesser.

VELKOMMEN HJEM blev stiftet i 2016 og har i den forløbne periode støttet cirka 330 veteraner i skiftet fra en militær til en civil karriere. Foreningen tæller i dag 40 danske virksomheder og et samarbejde med Forsvaret. Hertil kommer 120 mentorer fra fortrinsvis de tilknyttede virksomheder.

Da Alexandre de Azevedo kontaktede VELKOMMEN HJEM, blev Jutta Baltodano knyttet til ham som mentor. Hun er Senior Recruitment Consultant i Nets Denmark, der udbyder digitale betalingsløsninger.

”Det, der går igen hos veteraner, og også hos Alexandre, er identitetsfølelsen ved at arbejde i Forsvaret. De har oftest ikke prøvet andet. Derfor kan det være svært at se mulighederne, eller formidle, hvordan de kompetencer, de har fået med fra militæret, kan bruges i en civil kontekst. I Alexandres tilfælde er arbejdet med logistik i militæret og civilt dog sammenligneligt. Det stod ret hurtigt klart for Alexandre i vores sparring, at det var det, han gerne ville og kunne bruge sin baggrund til,” fortæller hun.

Vil give andre succes
Jutta Baltodano kunne blandt andet give ham større indsigt i egne styrker:

”Han var fra starten meget opsat på at lægge en konkret plan og følge den, for han er meget handlekraftig. Men han var ikke helt bevidst om alle sine egne styrker, eksempelvis hvor god han er til at lede andre. Han trives bedst, når folk omkring ham har det godt, og han sætter værdi i at få det bedste frem i mennesker og give dem succeser. Alexandre så det ikke selv som noget særligt: ”Sådan er jeg bare”, sagde han, og det er netop en god medmenneskelig kompetence som leder.”

Om sin sparring med Jutta siger Alexandre:

”Jeg lærte hurtigt, at jeg ikke har ”spildt” 11-12 år af mit liv på at være soldat. Jeg kommer faktisk ud med nogle bundsolide kompetencer, som er eftertragtet på jobmarkedet. Det absolut bedste, Jutta har gjort for mig, er, at hun har banket en masse selvtillid ind i mig i forhold til, hvad jeg kan, og hvem jeg er.”

Personlige kompetencer er vigtigere end faglighed
Alexandre de Azevedo blev så her i foråret 2020 ansat hos Øland, rekrutteret blandt 72 ansøgere. Virksomhedens driftchef, Flemming M.Z. Andersen, har selv været professionel soldat og gik i ansættelsesprocessen efter en teamleder med en baggrund i enten eliteholdsport eller militæret.

”Først og fremmest var det de personlige kompetencer, vi kiggede efter. Det behøvede ikke at være en dygtig fagperson, for det faglige skal vi nok lære vedkommende. Med personer med militær baggrund ved vi, hvad de kan på et vist grundniveau. De har lært at være tro mod principper og arbejde inden for klare rammer. De har en teamfølelse, hvor de skal have alle med.

De har en holistisk tilgang til opgaverne og kan samarbejde og prioritere. Det nytter jo ikke at komme dagen efter, hvis artilleriet er under beskydning og mangler ammunition,” siger Flemming Andersen.

Javel, hr. oversergent!
På spørgsmålet om, hvilke forskelle der er på at arbejde i Forsvaret og i det civile, svarer Alexandre:

”Det er muligt at ændre på vilkårene og gøre en forskel. I Forsvaret er der ofte for få ressourcer, og de kan ikke flyttes rundt. Det kan vi her.”

Flemming Andersen supplerer:

”Her skal problemerne løses på lavest mulige niveau. Det passer godt med, at soldater er vant til at træffe hurtige beslutninger.”

Alexandre begyndte i jobbet midt under coronakrisen, og han føler sig godt modtaget af sit team og har ikke mødt fordomme:

”Medarbejderne skulle lige se mig an, og de kan godt lave sjov med min militære fortid. De kalder mig ”oversergenten” eller siger ”javel”, når jeg beder dem om noget. Militæret er kendt for korte, præcise meldinger som for eksempel ”det er modtaget”.

Dem er medarbejderne stille og roligt ved at tage til sig,” fortæller han.

Glem alt om Basserne
VELKOMMEN HJEM ledes til daglig af karriererådgiver Helene Djursø. Hun fortæller, at der kan være flere barrierer for en soldat, hvis den militære karriere skal skiftes ud med en civil arbejdsplads.

”Barriererne ligger hos både virksomhederne og soldaterne. Virksomhederne har tendens til at rekruttere, som de altid har gjort. De har ikke altid blik for, at erfaringer og andre uddannelser end de traditionelle kan være lige så gode. Eksempelvis har en soldat, der har været udsendt, tilegnet sig kulturforståelse, som kan gavne en internationalt orienteret virksomhed,” siger hun.

Helene Djursø peger også på fordomme hos virksomheder:

”De tænker på billedet af den stereotype soldat fra tegneserien Basserne, eller veteraner med psykiske udfordringer som for eksempel PTSD. Men det er heldigvis kun et lille mindretal, langt størstedelen har masser af ressourcer.”

Bagud på point
Om soldaternes barrierer siger hun:

”Personer med en militær karriere er bagud på point, når de vil skifte spor. De har oftest aldrig været på den anden side af hegnet, men er gået lige fra skolen. De har en stor identitet i Forsvaret, hvor de primært har deres netværk og taler et specielt sprog. Derfor kan det være svært for dem selv at oversætte, hvad de er gode til uden for militæret. Vores opgave er at udfordre dem og gøre dem bevidste om, hvad de kan og vil – og hvad de brænder for - så de ikke risikerer at gå forkert.”

Til gengæld er veteraner ikke bagud på point, når det gælder disciplin:

”Ude på de civile arbejdspladser er det dem, der undrer sig, når kolleger kommer for sent til møder eller ikke har forberedt sig,” siger Helene Djursø.