Hvor kommer velstanden, velfærden og sammenhængskraften fra?

Danmarks velstand i dag og i fremtiden er afgørende for, hvilken velfærd vi kan tilbyde hinanden.

Kort sagt er velstanden afgørende for, at vi som samfund har råd til at give danskerne den nyeste og bedste behandling på sygehusene og den fremmeste medicin på markedet. Og når vi er trygge ved, at vores forældre har en værdig alderdom, og at vores børn bliver passet af gode pædagoger, kan vi trygt gå på arbejde.

Men vi står som samfund over for store udfordringer, der de kommende år vil presse vores velstand og velfærd.

Men vi står som samfund over for store udfordringer, der de kommende år vil presse vores velstand og velfærd.

Pandemi og recession, global protektionisme, den internationale tech-konkurrence, klimakrise og et velfærdssamfund under demografisk pres er omsiggribende forandringer, der vender op og ned på verdensordenen og på vilkårene for det danske samfund, som vi kender det.

Lad os kigge lidt nærmere på sidstnævnte udfordring – velfærdssamfundet under demografisk pres.

I takt med, at vi i fremtiden vil leve længere, vil antallet af ældre vokse markant. Og mange fra de store årgange fra efterkrigstiden har netop nået folkepensionsalderen eller gør det snart. Danmark vil derfor i de kommende år opleve, at en stigende andel af befolkningen bliver ældre og forlader arbejdsmarkedet.

I 2030 vil der være 160.000 flere danskere end i dag, der er 80 år eller ældre. Samtidig vil antallet af danskere i alderen 18-64 år være godt 7.000 lavere. I 2040 er forskellen endnu større.

I 2000 var der knap 4 personer i arbejdsstyrken pr. borger over 64 år. I 2020 er der ca. 2,5 personer i arbejdsstyrken pr. borger over 64 år. Tallet falder til knap 2 personer i 2040.

Ændret alderssammensætning i befolkningen koster, ifølge beregninger fra Finansministeriet, knap 30 mia. kr. frem til 2030, hvis vi skal opretholde det serviceniveau, vi har i den offentlige sektor i dag. Kort sagt: Færre personer skal forsørge flere. Og udgifterne bliver større.

Dette demografiske pres udfordrer ikke kun økonomien og kvaliteten i vores fælles velfærd. Det stiller nye krav til, hvordan vi samarbejder om velfærden, og hvordan vi sikrer borgeren de bedste muligheder. Og det stiller krav til, hvordan vi skal sikre, udvikle og finansiere den.

Vi skal som erhvervsliv, lønmodtagere og samfund tjene mere, hvis vi skal sikre den velfærd, vi kender. Og endnu mere, når det er en politisk ambition, at der skal prioriteres endnu flere ressourcer til området.

I 2000 var der knap 4 personer i arbejdsstyrken pr. borger over 64 år. I 2020 er der ca. 2,5 personer i arbejdsstyrken pr. borger over 64 år. Tallet falder til knap 2 personer i 2040.

Vi har brug for en fornyet politisk debat
Men vi kan ikke forvente, at vores muligheder og velfærdsydelser forbliver, som vi kender dem. I hvert fald ikke, hvis fokus i den politiske debat de kommende år alene handler om, hvordan vi skal fordele velfærden.

Vi har som samfund sovet i timen og alt for ofte overladt den politiske debat til alene at handle om, hvordan vi skal fordele vores fælles velstand. Og ikke mindst har vi i for høj grad uimodsagt givet plads til udsagn om, at investeringer i erhvervslivets rammevilkår er en trussel mod velfærden. Det er slet og ret forkert. Det skal vi ændre på.

Vi mangler i Danmark et tvingende nødvendigt fokus på, hvad vi skal leve af i fremtiden – hvor pengene skal komme fra.

Politik skal selvfølgelig handle om, hvordan vi som samfund fordeler værdierne – og i sidste ende hvordan vi udmønter velfærden. Men vi må aldrig glemme visionerne og en velfunderet politisk og samfundsmæssig plan for, hvordan vi skal tjene de penge, der skal finansiere vores fælles velfærd.

Alt andet vil være uansvarligt.

Vi skal investere i forskning og danske styrkepositioner. Vi skal styrke erhvervslivets rammevilkår og lempe byrder. Ellers risikerer vi at blive en generation, der ikke formår at sikre, at vores børn og børnebørn har de samme eller bedre muligheder som os selv.

Det kan vi ikke være bekendt.

Ellers risikerer vi at blive en generation, der ikke formår at sikre, at vores børn og børnebørn har de samme eller bedre muligheder som os selv. Det kan vi ikke være bekendt.

I Dansk Erhverv har vi en vision om, at Danmark skal være verdens bedste land at drive virksomhed i. For kun hvis vi arbejder i en sådan fælles retning som samfund og med et sådant mål for øje, kan vi sikre fortsat velstand og muligheden for som samfund at kunne tilbyde verdens bedste velfærd.

Men det er samtidigt også vigtigt at understrege, at vi ikke betragter visionen som et svar alene.

Vi ønsker også et opgør med ”dem og os”. For velstand, sundhed og velfærd er hinandens forudsætninger – ikke modsætninger.

Det private og det offentlige er gensidigt afhængige.

Vi skal væk fra tankegangen om, at initiativer altid er på bekostning af andre. Et sundhedsvæsen, der giver de bedste, innovative behandlinger, er afgørende for danskernes livskvalitet, trivsel og arbejdsevne.

Danmark mister konkurrenceevne, hvis daginstitutionerne lukker tidligt – ligesom Danmark mister konkurrenceevne, hvis skatterne hæves.

Vi kan vende store samfundsudfordringer til muligheder
Vi opfordrer til, at en fornyet politisk debat mødes med afsæt i de samfundsudfordringer, vi skal løse, og med respekt for erhvervslivet som en afgørende samfundsaktør.

Det offentlige og private er i skrivende stund i samarbejde i gang med at vende klimakrisen til en mulighed for Danmark. Vi har indledt en grøn omstilling, der kan inspirere resten af verden.

Det er klogt. For erhvervslivet kan være med til at vende udfordringer til muligheder. Gøre forhindringer til forretninger. Trække Danmark i gang igen.

Og derfor: Vi må for alt i verden ikke svække erhvervslivets handlekraft – slet ikke midt i den historiske recession, vi befinder os i. Snarere skal vi sikre erhvervslivet de bedst mulige konkurrencebetingelser og sikre et stærkt offentlig-privat samarbejde. Kun på den måde kan vi sikre velstand og velfærd i fremtiden. Skabe arbejdspladser, velstand og fremgang.

Vi skal samarbejde om de store samfundsudfordringer, og herunder det demografiske pres på vores velfærdssamfund. Det offentlige, private og civilsamfund skal samarbejde om at skabe de bedste velfærdsløsninger, skræddersyet til den enkelte borgers behov. Det er derfor, vi har som mål, at Danmark skal være verdens bedste land til offentlig-privat samarbejde.

Vi mener, at velfærd bedst skabes, når civilsamfund, kommuner, regioner, stat og virksomheder samarbejder om at levere hjælp og serviceydelser af høj kvalitet og med borgeren i centrum – og med gennemsigtighed i priserne.

Brug handlekraften, Danmark
For at sparke debatten i gang om erhvervslivets rolle i samfundet, og hvad vi skal leve af i fremtiden, lancerer vi i Dansk Erhverv i denne uge kampagnen ”Brug handlekraften, Danmark”.

Med kampagnen rækker vi hånden ud til beslutningstagerne i Danmark.

Og vi spørger indledningsvist, hvad det er, Danmark kan? Hvor kommer velfærden, sammenhængskraften og resten af butikken fra?

Vi ønsker at sætte gang i debatten og dialogen om, hvordan vi på bedst mulig vis sikrer velstand og velfærd i fremtiden.

Vi tror på tæt samarbejde. Og som vi skrev i flere avisannoncer, da nedlukningen af Danmark under corona-krisen krævede allermest af samfundet: ”Sammenhold er det stærkeste hold, en nation kan stille med”.

Vi tror på tæt samarbejde. Og som vi skrev i flere avisannoncer, da nedlukningen af Danmark under corona-krisen krævede allermest af samfundet: ”Sammenhold er det stærkeste hold, en nation kan stille med”.

Vi ved, at et opråb fra en erhvervsorganisation kan blive hørt som en interessevaretagers arbejde for særinteresser. Og ja, bedre betingelser for erhvervslivet i Danmark vil betyde, at virksomhederne kan tjene flere penge. Men det betyder også, at vi som samfund får råd til mere og til den velfærd, vi forventer så meget af.

Vi skal handle nu, hvis vi skal sikre velfærd og sammenhængskraft. Det er nu, vi skal skabe nye offentlig-private samarbejder. Det er nu, vi skal digitalisere, effektivere og simplificere. Det er nu, vi skal afvikle bureaukrati og udvikle iværksætteri. Det er nu, vi skal gennemføre den grønne omstilling, der kan inspirere resten af verden.

Brug handlekraften, Danmark.