Smuk aflysning

Et folketingsmedlem tippede Søren Eskildsen, Skanderborg Festivalklubs ordførende direktør, et par timer før statsministerens tale. 

Da Mette Frederiksen lukkede landet, var det ikke til at vide, om der kunne holdes festival. Og om det kunne ruinere festivalen. 

Når han mærker stressen, søger Søren Eskildsen naturen. Han vandrer ad hærvejen, cykler langs nedlagte skinnenet eller søger shelter. Har han været for fraværende for længe, tager han sønnerne med. Da mobilen ringede den 6. april, sad han ved bålet på en shelterplads ikke langt fra bøgeskoven ved Skanderborg, hvor han nogle måneder senere ventede 55.000 festivalgæster og 15.000 frivillige. To fædre og fire sønner om et tændt bål i en skov, og så opkaldet fra et folketingsmedlem, som i al fortrolighed røbede, at landets statsminister to timer senere ville holde en tale, og hvad hun ville sige. 

”Der er sket noget. Jeg bliver nødt til …,” begyndte Søren Eskildsen, da opkaldet var forbi.  

”Du behøver ikke sige mere. Jeg kører dine drenge hjem i morgen.” 

(Skanderborg Festivalklubs ordførende direktør, Søren Eskildsen, i bøgeskoven.)

Hvad-nu-hvis
Den 6. april aflyste statsministerenfestivaler og større forsamlinger.Lederne bag Smukfest i Skanderborg så coronatruslen tidligt. Et liv i sikkerhedens tjeneste har givet festivalens sikkerhedschef, Thomas Rydahl, kort sølvgråt hår og ansigt som en kampvant oberst i en Hollywoodfilm. Rydahl kender direktørerne, som med et tomt blik rækker budgetønskerne tilbage og siger noget, hvor ordet ”dyrt” indgår, og hvor sikkerhedschefen har lært sig sit svar: ”Så skulle du prøve en ulykke”. I starten af februar i år sad han til en sikkerhedskonference i München og hørte om noget, der mindede ham om SARS. På det tidspunkt var corona i de danske medier stadig en historie fra Wuhan. I flyet hjemad besluttede sikkerhedschefen at skrive et notat til Søren Eskildsen. 

Sikkerhedsfolk laver ofte hvad-nu-hvis-øvelser. Hvor sandsynligt er det, at noget sker? Hvor slemt er det? Hurtigt blev  coronapandemien sandsynlig og slem. Allerede før Mette Frederiksen lukkede landet, spaltedes festivalplanlægningen i to. Det meste af organisationen kørte videre med festival as usual-planlægning af det 80 millioner kroner dyre arrangement med musikprogram fra Aarhus Symfoniorkester til Iggy Pop. Men direktør Eskildsen, sikkerhedschef Rydahl og seks andre ledere trak sig ud og begyndte at planlægge scenarier. 

På en uge omformes en bøgeskov ved Skanderborg til samfund med et indbyggertal som Esbjerg, landets femtestørste by. Nøglen er, at det meste gøres som året før. Så længe lederne er erfarne, behøver de frivillige medhjælpere ikke være det. Sådan en organisation er god til gentagelser, ikke til at improvisere. ”Det er stressende at tænke i for mange scenarier,” siger Søren Eskildsen. 

Lettelse og panik
Direktørkontoret tæt på bøgeskoven er den slags, hvor du siger ja til mere arbejde, større ansvar og lavere løn. Men dengang han arbejdede med forretningsudvikling i Danske Bank, kunne Eskildsen ikke stille i sit Fjällräven-tøj og lugte af bål og mand. 

Søren Eskildsen havde udelukkende fokuseret på scenarier for aflysning. Der går jura i det, når regningen skal fordeles. Mest af alt behøvede Søren Eskildsen klarhed. 

”Da hun havde talt, mærkede jeg lettelsen. Det var det bedste, der kunne ske. Det kan lyde mærkeligt. Et helt år giver vi alt for at lave den bedste festival. Og så står vi i en situation, hvor det er bedre at blive tvunget til at aflyse end at skulle gennemføre noget, som måske ikke kan gennemføres. Statsministeren tvang os til at aflyse, og hun talte om støtteordninger. Dér vidste jeg, at der ville blive en festival i 2021,” siger Søren Eskildsen. 

Ikke alle i bestyrelsen og ledelsen delte lettelsen. ”Panik” er et af ordene, direktøren bruger, når han beskriver de følgende timers diskussion over Zoom og Teams. Det er fordelen ved at gå forberedt ind i krisen. Du har en idé om, hvem der skal gøre hvad. Trækket med lønnedgang på ti procent er vendt. Ideen om at hente støtte hos kommunen er tænkt. Kommunikationen med festivalgæster og sponsorer er planlagt, så de fleste accepterer at flytte deres tilgodehavende til næste års festival. Du kan ikke scenarieplanlægge dig ud af alt, men har du 6o procent af planen nedskrevet – og det vurderer Søren Eskildsen, at festivalledelsen havde – så er du langt.  

Klokken to var han tilbage på shelterpladsen. Det var koldt, og hans yngste på syv søgte over i farens sovepose. Søren Eskildsen hørte sønnens efterhånden rolige åndedræt, men selv forblev festivaldirektøren vågen. Fra to til fem lagde han planer, så stod han op, tilberedte amerikanske pandekager og tog på kontoret i sit Fjällräven-tøj. Nogle timer frem var der krisemøder med medarbejderne, men over frokost kunne han tage hjem, gå i bad og omsider sove. 

Søren Kottal Eskildsen 

• Ordførende direktør for Skanderborg Festivalklub siden 2017. Startede i studieårene med at arbejde som frivillig på festivalen, over årene med stigende ansvar. Sideløbende med erhvervskarrieren tog det frivillige arbejde i Skanderborg så meget tid, at hustruen mente, at familien lige så godt kunne flytte til byen. 

• Kandidat i Informationsvidenskab fra Aarhus Universitet i 2006. Arbejder fra 2000 til 2009 i Danske Bank i feltet mellem IKT og forretningsudvikling. Herefter følger tre år ved Alexandra Instituttet ved Aarhus Universitet, hvor Eskildsen arbejder med forretningsudvikling og kommercialisering af IKT. Fra 2012 til 2014 arbejder han med markedsudvikling og PR i EnergiMidt. 2014-15 er han chefkonsulent ved Finanssektorens Uddannelsescenter, så udannet i Crowd Safety Management ved Buckinghamshire New University, hvorefter hans erhvervskarriere endeligt opsluges af festivalen, startende med jobbet som sikkerhedschef.