Vi skal generobre, hvad corona tog fra os

Af: Brian Mikkelsen, adm. direktør, Dansk Erhverv 

Kan du huske, hvor du var, da du første gang hørte om corona? Alle husker, hvor de var, da Kennedy blev skudt. Da flyene ramte World Trade Center. Men vi husker ikke, hvornår vi første gang hørte om corona. 

Men så blev Italien ramt. Så Spanien. Så Tyskland. Og den 11. marts gik Mette Frederiksen op på talerstolen i Statsministeriet og sagde, at Danmark lukkede ned. Danmark lukkede sine grænser. Lukkede butikker. Lukkede ned for store dele af økonomien.  

Corona-krisen er den største økonomisk krise, som Danmark har set i fredstid. 

Det blev den 11. marts, der hænger fast i hukommelsen. 

Som en mukkert i panden 
Mange danske virksomheder har følt konsekvenserne som en mukkert lige i panden. Og den 11. marts begyndte mange danske virksomheder simpelthen at styrtbløde. 

En undersøgelse fra Dansk Erhverv fra april viste, at to ud af tre virksomheder oplevede, at omsætningen nærmest kollapsede. Særligt én branche blev hårdt ramt. I oplevelseserhvervene oplevede 98 procent af virksomhederne lavere omsætning som konsekvens af nedlukningen.  

Samme undersøgelse fortæller også, at Dansk Erhvervs medlemmer i gennemsnit har mistet 32 procent af deres omsætning i perioden fra marts til april på grund af corona. 

Der skal ikke være nogen tvivl: Dansk erhvervsliv havde akut behov for førstehjælp. 

Fra dialog til politiske forslag 
Fra første dag da krisen ramte, havde Dansk Erhverv intensiv dialog med medlemmer fra alle brancher. Vi lyttede til hver enkelt virksomheds situation og branchernes udfordringer. Vi koordinerede de mange tilbagemeldinger, og på baggrund af den tætte medlemsdialog blev der udviklet konkrete forslag, som Dansk Erhverv videregav direkte til regeringen, de politiske partier, ministerier, styrelser og til regeringens corona-enhed, hvor Dansk Erhverv fik fast plads.   

Udover konkrete forslag til kompensationsordningerne foreslog Dansk Erhverv blandt andet også følgende: Et FoU-fradrag på 130 procent, som blev gennemført - dog med et loft på 50 millioner kroner i merfradrag og i en 1,5-års periode; Et aktivitetsafhængigt AUB-bidrag, så der ikke opkræves unødigt mange penge fra virksomheder; Bedre almene boliger og offentlige bygninger, der skal sikre et lavt energiforbrug i driften af bygningerne og stille krav til byggematerialer med en lav klimapåvirkning. 

Den tætte dialog fortsatte under hele krisen. Regeringen og et samlet Folketing lyttede til erhvervslivet og samarbejdede om løsningerne, så de konkrete forslag hurtigt blev omsat til hjælpepakker, der kunne afbøde nogle af de værste slag. Hurtigt viste der sig også brug for justeringer og efterfølgende forlængelser af hjælpepakkerne, hvor medlemmernes input igen blev taget direkte med videre som indspil til den politiske proces.  

Også Dansk Erhvervs juridiske rådgivning var glødende. Medlemmerne havde behov for sparring om alt fra ansættelsesret til erhvervsjura. Der blev blandt andet oprettet en særlig erhvervsjuridisk hotline, fordi efterspørgslen var så stor. 

Et maraton – ikke et hundredemeterløb 
Under krisen bidrog Dansk Erhverv også i tæt samarbejde med resten af DA-fællesskabet, FH og regeringen til en trepartsaftale om lønkompensation. Lønkompensationsordningen blev annonceret bare fire dage efter regeringens corona-enhed mødtes første gang. Så man kan roligt sige, det gik stærkt for sig. Derfor blev ordningen også løbende justeret og forbedret efterfølgende.   

I kølvandet på første pakke kom flere hjælpepakker til, der alle var skridt i den rigtige retning. Der er eksempelvis blevet godkendt over 50.000 ansøgninger om lønkompensation, og samtidig blev der lavet ordninger for faste omkostninger, kulturlivet, arrangementer, selvstændige og mange flere. Godt 100.000 danske virksomheder har fået godkendt ansøgninger til Folketingets mange hjælpepakker.  

Men pakkerne er mere end godkendte ansøgninger og millioner – de har sikret mange job. Ifølge en analyse fra Dansk Erhverv fra juni, så har blandt andet 70 procent af de virksomheder, som har søgt lønkompensationsordningen, undgået at opsige medarbejdere som følge af støtte fra ordningen. I perioden 9. marts til 8. juli har 263.000 været på midlertidig lønkompensation. Hvis Danmark ikke havde pakkerne, ville vi have set en eksplosion i antallet af ledige, som havde været uden sidestykke i dansk historie. Dog vil der fortsat være risiko for afskedigelser i forbindelse med afviklingen af hjælpepakkerne. 

For selvom hjælpepakkerne var et skridt i den rigtige retning, så er vejen gennem krisen et maraton – ikke et hundredemeterløb. 

Skal vi gennem krisen med færrest mulige konkurser og mindst muligt tab af arbejdspladser, så skal vi investere og handle os ud af krisen. 

Generobre det tabe 
Når alt det er sagt, har Dansk Erhverv selvfølgelig dyb forståelse for, at corona-krisen både er en økonomisk og en sundhedsmæssig krise. Men den danske økonomi har oplevet noget af en nedtur – og nu er det tid til at generobre det tabte.  

Derfor har Dansk Erhverv udarbejdet forslag til en række reform- og finanspolitiske tiltag, der være med til at genstarte dansk økonomi. Det er anbefalinger, der kan være med til sikre fremgang for dansk økonomi ved at skabe eksport, investeringer i fremtidens teknologi, jobsikkerhed og højere indenlandsk forbrug. 

Sådan generobrer vi det tabte – sådan genstarter vi økonomien.