Et nyt analyseinstitut på kulturområdet skal styrke kulturlivet og ruste det til fremtiden

Kulturlivet skal styrkes og rustes til fremtiden. Derfor er Danske Kulturbestyrelser, KL, Dansk Erhverv, Center for Kulturevaluering ved Aarhus Universitet og Augustinus Fonden gået sammen om at udarbejde et konkret forslag til et nyt analyseinstitut på kulturområdet.

 

I de forgange halvandet år har store dele af kulturlivet været sat på standby. Kultur- og oplevelseserhverv, der lever og ånder for at samle mange mennesker, har alle mærket konsekvenserne af COVID-19, og det har samtidig vist sig vanskeligt at etablere effektive kompensationsordninger. Krisen har dog også været en fremkaldervæske på, hvor stor betydning kulturen har for danskerne.

En betydning, der er underbelyst grundet manglende overblik over kulturområdets mangfoldige og sammensatte økonomi. Som samfund har vi samtidig brug for at få et bedre indblik i kulturens betydning for det enkelte individ - og for samfundet som helhed. Derfor er Danske Kulturbestyrelser, KL, Dansk Erhverv, Center for Kulturevaluering ved Aarhus Universitet og Augustinus Fonden gået sammen om at udarbejde et konkret forslag til et nyt analyseinstitut på kulturområdet blandt andet med inspiration fra idrætslivet.

”Som kulturminister var jeg i sin tid med til at etablere idrættens analyseinstitut, og det har været en stor glæde at se, hvordan instituttet har gjort en kæmpe forskel for vores forståelse af sport- og idrætslivet i Danmark. Nu er tiden så kommet til, at vi får etableret et tilsvarende institut på kulturområdet, som med tal og analyser både kan styrke kulturlivet og ruste det til fremtiden,” siger Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv.

Nødvendigt med opbakning
Sammen har parterne konkretiseret et oplæg, som de håber, vil vinde genklang i både kulturlivet og blandt de politiske beslutningstagere.

”Et analyseinstitut i kultursektorens mange sektorer skal arbejde i tæt samarbejde med organisationer, civilsamfund og myndigheder, men på armslængde af de mange krydsende interesser. Det er vigtigt, at der er opbakning til et uafhængigt analysearbejde,” vurderer Finn Schumacker fra Danske Kulturbestyrelser og uddyber: 

”Analyserne skal selvfølgelig give os et langt bedre overblik over kulturlivets betydning både for den enkelte, for kulturvirksomhederne og for samfundet generelt. Men analyserne skal også kunne sætte dagsorden og teste konsekvenserne af aktuelle forslag, både inden og efter at de er sat i værk. Det kræver derfor både mod og uafhængighed og ikke mindst bred opbakning og tillid fra kulturlivet.”

Heldigvis har coronaen bragt kulturlivet tættere sammen og på ny aktualiseret behovet for flere analyser og mere viden på kulturområdet.

Lokale faciliteter og kompetencer
Kulturlivets udvikling sker ofte i tæt samspil med lokalmiljøet, og derfor har kommunerne en afgørende rolle. En kortlægning af de kulturpolitiske indsatser bør derfor ske på tværs af ministerier, styrelser og de kommunale forvaltningsgrene og i samarbejde med relevante organisationer.

”Der er et stort behov for meget bedre at kunne forstå og dokumentere de helt basale sammenhænge, hvor kulturen spiller en aktiv rolle. Vi har i mange år drøftet mulige effekter ved en udbredt strategisk kulturpolitik, men mangler stadig en fælles og dybere kortlægning af indsatser, så vi ved hvad virker, og hvordan vi kan bruge midlerne bedst muligt,” siger Leon Sebbelin, formand for KL's Kultur-, Erhverv- og Planudvalg.

Et nyt analyseinstitut skal i sidste ende medvirke til, at kulturlivet kan fremmer både egne og samfundsmæssige mål mest muligt, stå økonomisk mere robust overfor fremtidige udfordringer, og at politiske beslutningstagere får et bedre grundlag at træffe politiske beslutninger ud fra, der kan styrke kulturen og befolkningens engagement i kulturlivet.