Danmark som verdensmester i grøn omstilling

Af: Ulrich Bang, klima- og energichef, Dansk Erhverv.

Danmark har alle forudsætninger for at blive det land i verden, der går forrest i den grønne omstilling. Til både at gøre den grønne omstilling til en eksportsucces og selv formå at leve op til tårnhøje målsætninger.  

Klimabelastningen skal ned med 70 procent inden 2030. Det er en bunden opgave, der kræver handling – både fra Christiansborg og fra erhvervslivet. Det kræver mere end kødfrie dage og klimavenlige kostråd. Det kræver en endnu mere ambitiøs grøn skattereform. Der skal også i højere grad indtænkes offentlig indkøbspolitik, økonomiske incitamenter til erhvervslivet og meget mere, hvis vi skal nå i mål.  

For det er nu, vi skal gennemføre den grønne omstilling, der kan inspirere resten af verden. Det er nu, vi skal vise, at Danmark har viljen og evnen til at gå foran og vise vejen. Det skylder vi de kommende generationer.  

Nye grønne eksporteventyr 
Historien om det danske vindeventyr har længe været fremhævet som en af vores absolutte styrkepositioner – men der er plads til flere på listen. Grønne danske iværksættere arbejder på højtryk for at udvikle nye løsninger, der kan gøre forhindringer til forretninger. Efterspørgslen efter nye klimaløsninger rummer et stort eksportpotentiale. Derfor kan nye teknologier være med til at nedbringe vores CO2-aftryk, samtidig med at de kan omdannes til vækst og velfærd. 

Særligt bioteknologiske løsninger, såkaldte Bio solutions, er et oplagt indsatsområde. Bio Solutions kan være alt fra bionedbrydeligt plastik og innovativt foder til alternativer til pesticider og byggematerialer med minimalt eller sågar positivt klimaaftryk. Branchen har potentiale til at blive en af de helt store motorer i den grønne omstilling.  

Målt på drivhusgasudledningen er markedet for klimaløsninger inden for transport og landbrug dobbelt så stort som det grønne marked for løsninger til energisektoren, fordi energisektoren allerede har taget sit kvantespring. Klimagevinsterne er store, og det samme er de økonomiske.  

Læs også: Forbrugsmagt i den grønne omstilling

Motivation til adfærdsændring  
Et bredt politisk flertal indgik i december en aftale om en grøn skattereform. En vigtig aftale, hvor især fradrag for investeringer og en plan for en fremtidig klimaafgift er fornuftige elementer. At fradraget for forskning og udvikling er forlænget til 2022 er gode nyheder. Men vi mener, det skal være permanent, så virksomhederne kan regne med, at placering af forskning og udvikling i Danmark er den rigtige vej at gå. 

Forskning og udvikling er en hovednøgle i grøn omstilling, og derfor ønsker vi i Dansk Erhverv, at fradraget på 130 procent bliver gjort permanent, samtidig med at loftet for fradrag hæves. For hvis vi skal i mål med den ambitiøse målsætning, er erhvervslivet et naturligt omdrejningspunkt. Det er her, de grønne løsninger kommer fra. Der skal være et klart incitament til at investere i den grønne omstilling. Motivationen er afgørende for at skabe forandring. Det skal være forureneren, der betaler, og det skal kunne betale sig at investere i miljørigtige løsninger.

"Det er ikke alle steder, der er nævneværdige omkostninger ved at forurene. Det betyder, at grønne løsninger har svært ved at konkurrere med sorte løsninger. Det skal der laves om på."
- Ulrich Bang, klima- og energichef, Dansk Erhverv

For det er virksomhederne, der gør det nemt for forbrugerne at være grønne. Det er virksomhederne, der udtænker grøn transport, der gør det muligt at handle grønt og at vælge den klimavenlige menu. Men der er brug for en national strategi for området for at forløse sektorens både klimamæssige og økonomiske potentiale. Det grønne valg skal være det nemme valg, og det bliver det kun ved at fjerne barriererne for nye grønne løsninger. 

Folketingets grønne skattereform indeholder ikke en ensartet klimaafgift på CO2, men i første omgang en forhøjelse af energiafgifterne på olie, kul og gas for alle erhverv – inklusiv mineralogiske processer, som i det nuværende afgiftssystem reelt er afgiftsfritaget. 

Vi mener, det er en unødvendig omvej. Fremfor at forhøje energiafgifterne burde man med det samme indføre en ensartet CO2 afgift fra 2024, som gradvist kan stige frem mod 2030, og samtidig nedsætte selskabsskatten. Fordi vi mener, man skal beskatte det, man vil have mindre af, altså udledning af klimagasser, og samtidig lempe skatten for virksomheder, så der skabes arbejdspladser og velstand, hvilket jo er det, vi alle vil have mere af.   

Hvis man gør det, så kan virksomhederne allerede nu planlægge deres grønne investeringer, og vi kan bringe Danmark i førertrøjen på den grønne omstilling. For i dag er det ikke alle steder, der er nævneværdige omkostninger ved at forurene. Det betyder, at grønne løsninger har svært ved at konkurrere med sorte løsninger. Det skal der laves om på. 

Potentialet er enormt. Ikke alene kan vi i Danmark gå forrest og vise vejen for en grønnere fremtid og overdrage et langt mindre klimabelastet samfund til vores børn og børnebørn. Vi kan også sikre os en konkurrencefordel på et af de mest lukrative områder. For alle taler om klima, men det er handling, der er brug for. 

Vi skal forpligte os 
Dansk Erhverv har et mål om, at danske virksomheder skal være verdens bedste til at indfri potentialet i den grønne omstilling, og virksomhederne har handlekraften. Men vi kan ikke indfri potentialet, hvis vi uhensigtsmæssigt begrænser erhvervslivets muligheder. 

I Dansk Erhverv mener vi, at vækst og grøn omstilling er hinandens forudsætning - ikke modsætninger. Danmark kan og skal gennemføre den grønne omstilling og samtidig skabe arbejdspladser, velstand og fremgang, og det er nu, vi skal i gang. Vi skal bruge handlekraften. 

Grøn skattereform Regeringen indgik i december 2020 en bred aftale om en grøn skattereform.  I den politiske aftale fremgår det, at der er lempelser for erhvervslivet på i alt knap 6 mia. kr. frem mod 2025.  Aftalen indeholder blandt andet: At hæve grænsen for straksafskrivninger, en tilskudspulje til grøn omstilling, en forlængelse af fradraget for forskning og udvikling samt nedsættelse af en ekspertgruppe, der i 2021 og 2022 skal komme med en plan for fremtidige klimaafgifter.