Sæt den grønne omstilling fri

Af: Tore Stramer, cheføkonom, Dansk Erhverv.

Hvis regeringen gav tilskud til varmepumper, ville du så købe nye varmepumper for at energioptimere din virksomhed? Det er ikke utænkeligt, at regeringen vil foreslå et sådan tilskud, men samfundsøkonomisk er tilskud til varmepumper bare ikke den bedste og billigste strategi. Det er uhyre vigtigt, at man målrettet sikrer den billigste og mest effektive reduktion af CO2-udslippet.

Et bredt flertal i Folketinget har valgt en fremgangsmåde, hvor der forhandles om ét område ad gangen. På den måde vil man sikre, at der er sammenhæng mellem klimamålsætningen og tiltagene, der skal stilles for at nå målet – typisk tekniske krav. Altså en form for politisk detailstyring, hvor man løbende vil kunne tilpasse tiltagende, hvis den ventede klimaeffekt udebliver.

Af regeringens ambitiøse 70-procentsmålsætning kan Danmark nå en 44 procent reduktion med de allerede vedtagne politiske tiltag. Det skyldes, at dansk økonomi generelt kan bryste sig af at være energieffektiv – ikke mindst i en international sammenligning. Vi har i dansk økonomi kunne mønstre end høj økonomisk vækst siden 1990 uden samtidig at øge energiforbruget. Særligt den vedvarende energi fra vindmøller har løftet energieffektiviteten mærkbart. Konkret er vores økonomi vokset med cirka 60 procent siden 1990, mens vores totale energiforbrug har været konstant.

Danmark har dermed også formået af bryde den negative kobling, der tidligere har været mellem økonomisk vækst og et øget energiforbrug. Det er den udvikling, der skal styrkes og intensiveres over de kommende mange år, hvis vi skal nå i mål med den ambitiøse klimamålsætning.

Læs også: Viruskrisen må ikke løbe med al opmærksomheden

Politisk detailstyring er ikke effektivt
Men hvorfor er politisk detailstyring ikke måden at nå i mål med regeringens egen ambitiøse klimamålsætning? Jo, det er der flere grunde til.

For det første er det meget vanskeligt at detailstyre tiltagende på en måde, der sikrer den billigste og mest effektive reduktion af CO2-udslippet. Hvis politikerne skal sidde og udvælge nye teknologier og løsninger, så vil det samtidig betyde et indirekte fravalg af andre løsninger, der kan vise sig at være langt mere effektive. Der er simpelthen en betydelig risiko for, at den rigide detailstyring ender med at fordyre og skævvride omstillingen.

For det andet er der risiko for, at man ikke i tilstrækkelig grad honorerer virksomhedernes grønne investeringer. Simpelthen fordi det kan være vanskeligt at måle, hvor stor en reduktion investeringerne i ny grøn teknologi giver den enkelte virksomhed. Mange virksomheder er i dag afhængige af internationale forsyningskæder og leverancer, hvor det hurtigt kan blive en overordentlig vanskelig opgave præcist at beregne reduktionen af en given grøn investering.

For det tredje så giver den løbende detailstyring anledning til unødig usikkerhed: Virksomhederne mangler simpelthen en fast og sikker strategi til at styre deres investeringer efter. Virksomheders investeringer i teknologi afhænger i høj grad af de regler, tilskud og afgifter, der gælder nu og i fremtiden. Så længe der ikke er klare politiske rammer, vil det uundgåeligt skabe usikkerhed til skade for investeringsaktiviteten i danske virksomheder – og dermed dansk konkurrenceevne.

Dansk Erhvervs udspil
Derfor har Dansk Erhverv forslået en højere afgift på CO2-udledninger, der dækker alle sektorer. Det er løsningen, som vi vurderer, vil være mest effektiv og ikke mindst billigst. Danmark skal kort og godt øge priserne på det, vi vil have mindre af – altså C02-udledning. Indfasningen skal ske fra 2024 og frem, så vi får lagt luft til corona-krisen.

Samtidig foreslår vi at indføre et bundfradrag for særligt konkurrenceudsatte brancher med stor udledning af drivhusgasser. På den måde undgår vi, at en klimaafgift skubber produktion og dermed også udledning ud af landet.

"Vi foreslår at indføre et bundfradrag for særligt konkurrenceudsatte brancher med stor udledning af drivhusgasser."
- Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv

Med den anden hånd skal vi mindske prisen på det, vi gerne vil have mere af. Derfor forslår vi at gøre det billigere at drive virksomhed ved at lempe erhvervsbeskatningen.

En sådan tilgang vil sikre, at virksomhederne får faste og gennemskuelige incitamenter til at nedbringe udledningen så effektivt og billigt som muligt. Usikkerheden om de fremtidige rammevilkår vil samtidig blive reduceret mærkbart, hvilket vil styrke omstillingen. Det er langt at foretrække frem for en løbende politisk detailstyring. Det er ekstremt vigtigt med klare og faste rammer, da virksomhedernes investeringer i høj grad afhænger af de regler, tilskud og afgifter, der er forventes at være gældende i investeringens levetid.

Indfri potentialet
Den grønne omstilling er en stor og krævende udfordring, der vil præge årerne fremover – både herhjemme og i udlandet. Derfor er det ekstremt vigtigt, at det er en opgave, vi løser så effektivt som muligt. På den måde sikrer vi, at klimaudfordringerne går hånd i hånd med en stærk konkurrenceevne og en stigende produktivitet. Det er væsentligt for at sikre en fortsat fremgang i velstanden, hvor der også vil være plads til at løfte andre væsentlige samfundsudfordringer.

Danmark er heldigvis godt på vej og har allerede en lang række virksomheder, der er førende inden for vedvarende energi. Den succes skal vi bygge videre på, samtidig med at vi skal danne de optimale rammer for nye teknologier og innovation på det grønne område.

Her spiller de danske virksomheder en absolut hovedrolle. Det er derfor også vigtigt at politikerne sætter den grønne omstilling fri, og skaber rammerne for at virksomhederne kan komme med de nye teknologier og løsninger, der skal indfri de ambitiøse klimaambitioner.