Lov om beskyttelse af whistleblowere bliver vedtaget i dag

Dansk Erhverv forventer, at Folketinget vedtager lov om beskyttelse af whistleblowere i dag klokken 13.15. Det betyder blandt andet, at virksomheder med 250 ansatte eller derover skal etablere whistleblowerordninger til indberetning af oplysninger om alvorlige lovovertrædelser og øvrige alvorlige forhold senest den 17. december 2021.

 

På trods af tidligere udmeldinger om, at Folketingets Retsudvalg udsatte behandlingen af forslaget til lov om beskyttelse af whistleblowere til efterår 2021, er der nu fundet en midlertidig politisk løsning, som et bredt flertal bakker op om. Folketinget forventes at vedtage lovforslaget i dag.

Dansk Erhverv anbefaler derfor virksomheder med flere end 249 ansatte at begynde at orientere sig i de kommende forpligtelser om etablering af interne whistleblowerordninger, som træder i kraft den 17. december 2021. Dansk Erhverv har på baggrund af det oprindelige lovforslag udarbejdet et foreløbigt notat om interne whistleblowerordninger. Da der kan komme en række afklaringer i løbet af de kommende måneder, vil Dansk Erhverv opdaterer notatet løbende.

Her er formålet med loven om beskyttelse af whistleblowere
Loven om beskyttelse af whistleblowere har til formål at gennemføre direktivet af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten i dansk ret (whistleblowerdirektivet). Loven medfører, at der skal etableres whistleblowerordninger på en lang række private og offentlige arbejdspladser til indberetning af oplysninger om alvorlige lovovertrædelser og øvrige alvorlige forhold.

Fristen for etablering af en intern whistleblowerordning afhænger af virksomhedens størrelse. Virksomheder med flere end 249 ansatte skal etablere en ordning senest den 17. december 2021. For private virksomheder med mellem 50 og 249 ansatte træder forpligtelsen først i kraft den 17. december 2023.

Med loven indføres der samtidigt en omfattende ramme for beskyttelse af whistleblowere, herunder et forbud mod enhver form for repressalier mod whistlebloweren.

Dansk Erhverv har tidligere beskrevet indholdet af loven om beskyttelse af whistleblowere, og forventer at afholde webinar herom til efteråret.

Koncernudfordringen er løst midlertidigt
Dansk Erhverv har tilbage i maj skrevet, at Folketingets Retsudvalg udsatte behandlingen af lovforslaget om beskyttelse af whistleblowere. Udsættelsen skyldtes først og fremmest en væsentlig udfordring i lovforslaget, hvorefter koncerner med flere selskaber (med over 250 medarbejdere) ikke kan opretholde eller etablere én fælles whistleblowerordning. 

EU-Kommissionen har nemlig i implementeringsprocessen stillet krav om, at virksomheder med mere end 250 ansatte skal have en selvstændig whistleblowerordning. Det betød, at større koncernforbundne virksomheder ikke kunne opretholde eller etablere én fælles whistleblowerordning, men derimod skulle oprette en whistleblowerordning i hvert datterselskab.

Det er den danske regering, Folketinget, en række arbejdsgiverorganisationer, herunder Dansk Erhverv, og større danske virksomheder imod. Forpligtelsen til at etablere whistleblowerordninger i hver enkelt juridisk enhed i en koncern vil nemlig svække beskyttelsen af whistleblowere bl.a. på grund af en unødvendig risiko for uensartet og/eller mindre specialiseret behandling af sager og manglende koncernoverblik.

Dansk Erhverv har sammen med en række øvrige arbejdsgiverorganisationer og større danske virksomheder været i dialog med Retsudvalgets medlemmer og Justitsministeriet om udfordringen, hvor der nu er fundet en midlertidig politisk løsning, som et bredt flertal bakker op om.

I det lovforslag, som forventes at blive vedtaget i dag, er der nu indført to følgende muligheder:

- Koncernforbundne selskaber kan opfylde forpligtelsen til at etablere interne whistleblowerordninger gennem en koncernfælles ordning, således at et moder- eller koncernselskab kan modtage indberetninger, forestå kontakten med whistlebloweren og forestå opfølgning på indberetningen, herunder gennemføre nødvendige undersøgelser. En sådan koncernfælles whistleblowerordning skal leve op til samtlige krav, der i øvrigt fremgår af lovforslaget.

- En intern whistleblowerordning kan outsources helt eller delvist til et koncernforbundet selskab, herunder et moder- eller datterselskab. Det betyder, at en arbejdsgiver har mulighed for at udpege en arbejdsgiver i et koncernforbundet selskab til at varetage funktionen som whistleblowerenhed og dermed håndtere de nævnte opgaver.

Der er samtidigt indført mulighed for justitsministeriet til at ophæve de to nævnte muligheder, hvis det til december 2021 må anses for tilstrækkelig klart, at direktivet ikke giver mulighed for, at koncerner kan opfylde forpligtelsen til at etablere interne whistleblowerordninger med en koncernfælles whistleblowerordning. Ved denne vurdering vil der bl.a. skulle lægges vægt på, hvordan Europa-Kommissionen og andre EU-lande fortolker direktivet, herunder om der er forskellige fortolkninger af direktivet i forskellige EU-lande, og om en række større lande overhovedet har lagt sig fast på en fortolkning.

Dansk Erhverv bemærker
Dansk Erhverv vil nu på EU-plan arbejde for, at den endelige implementering af direktivet vil ske med mulighed for at opretholde de eksisterende og velfungerende whistleblowerordninger i større koncerner samt, at man i de andre EU-lande bakker op om den danske løsning for implementeringen af direktivet.