Gemt

Indisk ansvar og nordisk tillid

Som dansk landechef for milliardvirksomheden Tata Consultancy Services er Ruchikar Dalela ikke i tvivl om, hvad der gør Danmark og Norden til noget helt specielt. Men hvad og hvem har formet den 44-årige inder, der har brugt det meste af sit liv på at udvide TCS’ kontorer rundt om i verden?

Nyhed

25. maj 2021

Af Mathias Veis, kommunikationskonsulent, Dansk Erhverv

Ruchikar Dalela sidder først med en udadvendt charme, rank ryg og et blomsterdekoreret lommetørklæde i den sorte blazers brystlomme. Men da landechefen for den danske afdeling af milliardvirksomheden Tata Consultancy Services (TCS) reflekterer over sin første tid i virksomheden, synker han lidt sammen – dog alligevel med samme kække smil.

"Når jeg ser tilbage, undrer jeg mig over, hvorfor jeg ikke blev fyret," griner han, "jeg gjorde ikke tingene ret godt, og jeg er imponeret over den enorme tålmodighed, som mine chefer gennem tiden har haft med at forme mig."

Ruchikar Dalela, dansk landechef, Tata Consultancy Services

Ruchikar Dalela er også formet af de mange lande, han har besøgt og boet i. Som barn af en rejselysten universitetsprofessor har den indiske landechef set det meste af verden. Den nuværende hjemstavn har også gjort indtryk på den 44-årige far til to, der har boet i Danmark i snart seks år.

“Sidste år, lige før nedlukningen, skulle min kone og jeg til middag hos en ven. Vi var forsinkede og havde glemt at købe blomster. Der lå en blomsterhandler ude foran en SuperBrugs. Blomsterfyren var der ikke, men kassedamen i brugsen sagde, at vi bare kunne tage nogle blomster og betale dagen efter. Hvis det var sket i Frankrig, skulle vi vise pas, kørekort og underskrive gældspapirer. De nordiske lande og især Danmark er tillidslande.”

Hvorfor skulle der være mere tillid her end andre steder?

”Måske er det noget i vandet eller i det nordiske DNA. Måske er det fordi – i modsætning til mange andre lande – at de nordiske lande ganske enkelt ikke kan mure sig inde, simpelthen fordi nogle ressourcer ikke er her. Men det er godt. For innovation sker kun, når du udfordrer dig selv ved at gå ud i verden.”

 

Danskerne lider ikke af Bill Gates-syndrom
Ruchikar Dalelas karriere og TCS’ ekspansion følger på mange måder hinanden. Da han begyndte, var der knap 50.000 ansatte hovedsageligt baseret i Indien. I dag har TCS 285 kontorer fordelt på 46 lande med næsten en halv million ansatte.

I 2006 var Ruchikar Dalela med til at udvide kontoret i Paris, i 2012 udvidede han kontoret i Helsinki, og i 2015 kom turen til København, hvor han altså i dag er landechef. Men trods TCS’ størrelse ser Ruchikar Dalela værdien i det små.

”Jeg tror ikke, at et lands innovationsevne kan måles på antallet af Facebook’er og Amazon’er, det producerer. Det er den brede underskov af ideer, der tæller. Fordi de små er bedst til at innovere. Her er det danske innovations- og opstartsøkosystem et af de sundeste i verden,” fortæller Ruchikar Dalela.

Er denne nordiske mentalitet noget, som du også ser hos større danske virksomheder?

”Uden tvivl. Danske direktører lider ikke af Bill Gates-syndrom. Misforstå mig ikke, jeg elsker Bill Gates. Men i Danmark ved folk, at de ikke ved alt. Selvom TCS ikke er så velkendte i Danmark, så lytter danskerne alligevel og er åbne for at prøve nye ting.”


Godt begyndt er …

I 1998 gik Ruchikar Dalela direkte fra sin ingeniørgrad ved Birla Institute of Technology i Østindien til sit første arbejde hos TCS i Mumbai i Vestindien – en rejse på godt 1800 km eller svarende til strækningen fra København til Rom. Trods den lange rejse havde Ruchikar Dalela kun begyndt sin rejse hos TCS, hvor han i dag har arbejdet i 22 år. Da han skulle evalueres hos TCS efter første år og fik sin karakter, husker han, hvordan han var præget af den universitetstankegang, han kom fra:

”Jeg fik 8,2 ud af 10. Jeg tænkte, at det da var fantastisk – hvad mere har man brug for.”

Men han husker også, hvordan hans daværende chef, Natarajan Chandrasekaran – eller bare Chandra som Ruchikar Dalela kalder ham – kaldte ham ind på sit kontor.

”Det øjeblik, jeg trådte ind ad døren, sprang Chandra op fra sin kontorstol og pegede på sin computerskærm. ”Ruchikar!” sagde han med en streng, faragtig stemme. ”Du fik kun 8,2 – hvorfor skal jeg lade dig blive hos os?” Jeg blev helt forvirret. Jeg havde jo fået en fremragende karakter. Men så sagde han: ”Du kunne let have fået 10. Du har potentialet. Vær ikke tilfreds med 8,2.” Det ramte mig som et lyn. Godt nok er ikke godt nok. Chandra blev i øvrigt senere adm. direktør og er i dag formand for hele Tata Group. Han gik i den grad efter 10.”


Et moderne mirakel

Da corona ramte verden, formåede TCS at flytte 80 procent af sine halv million ansatte til hjemmekontorer i løbet af bare tre uger. Topprioriteten for TCS var dengang sikkerhed og produktivitet. TCS’ computere har adgang til systemisk vigtig information som bank- og hospitalsdata. Derfor skulle alt være sikkert. Men hvor ledelsen oprindeligt havde overvejet, hvordan TCS’ medarbejdere skulle holde produktiviteten oppe, fandt de hurtigt ud af, at produktiviteten bare steg og steg.

”Vi blev alarmerede. Virkelig alarmerede. Inden COVID-19, hvis jeg var på vej til kontoret og fik et opkald, ville jeg bede personen ringe tilbage, når jeg var ankommet. Men når du arbejder hjemme, tager du jo bare opkaldet. Folk skulle ikke længere pendle - og uden morgenturen sprang folk bare direkte fra sengen til arbejdspladsen ved køkkenbordet. Folk arbejdede fra tidlig morgen til sen aften. Vi så, at folk var i fare for at brænde ud,” fortæller Ruchikar Dalela.

Hvad gjorde I?

”Ledelsen ville hjælpe medarbejderne til at håndtere hjemmearbejdspladsen bedre. Noget af en opgave med så mange mennesker. Derfor lancerede vi det ene initiativ efter det andet for at stoppe arbejdet. Folk må helt sikkert have tænkt: Åh gud, ikke mere.”

Hvilke initiativer havde I i Danmark?

”Blandt andet online yogakurser fra 18.00-18.30. For hvis du dyrker yoga, kan du ikke arbejde.”

Dyrker du selv yoga?

”Da jeg blev programmør i Mumbai, begyndte jeg til yoga. Desværre fik jeg snart så travlt, at jeg var nødt til at stoppe. Men sidste år sagde min nuværende chef til mig: ”Du anser sikkert din smartphone for at være et moderne mirakel. For bare to år siden kunne du sikkert ikke forestille dig de ting, du kan gøre med den i dag. Men spørger du nogensinde dig selv, om du har for travlt til at oplade den? Du bliver nødt til at oplade, hvis der skal komme et mirakel.”

”Nu dyrker jeg yoga to timer om dagen.”