{{title}}
{{body}}
;
{{tagline}}
{{body}}
| {{tag}}
{{body}}
{{body}}
{{item.label}}
{{f.label}}
{{Body}}
{{receiptRedirectText}}
Fejlkode: {{resetErrorCode}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{data.labels.body}}
{{data.labels.body}}
Her kan der kun vælges en:
Her kan der vælges flere:
Bemærk: ved valg af flere bliver søgningen smallere!
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{scrollHint}}
{{textLabels.successBody}}
{{data.qrText}}
{{Description}}
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{errorBody}}
{{noResultsBody}}
Her kan du som firmaadministrator ændre de 5 primære kontaktpersoner i jeres firma.
Følgende er nu registreret og vil danne grundlag for kontingentopkrævningen.
Samlet lønsum: {{formattedPayrollFunction}}
Antal ansatte: {{payrollRegistration.numberOfEmployees}}
Antal ansatte d. 30/9: {{payrollRegistration.numberOfEmployees309}}
Vi har sendt dig en kvittering pr. mail.
Har du rettelser, bedes du besvare den mail, vi har sendt dig eller kontakte os per telefon på {{MemberDepartmentPhonenumber}}.
Med venlig hilsen
Økonomisekretariatet
{{headerSubText}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{headerSubText}}
{{additionalInformation.sustainability.subtitle}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionFocus}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionPotential}}
{{additionalInformation.investors.subtitle}}
{{additionalInformation.investors.businessModel.label}}
{{additionalInformation.companyStatus.label}}
{{additionalInformation.companyOtherArtifacts.label}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{eventCard.text}}
25. maj 2021
SF’s beslutningsforslag, B 262, angående indførelsen af en Ja Tak-ordning, blev førstebehandlet i Folketinget den 11. maj.
Behandlingen viste, at der ikke var et flertal for at stemme beslutningsforslaget igennem. Erhvervsministeren meldte, at regeringen vil stemme imod, bl.a. med henvisning til arbejdspladserne på trykkerierne og at lokalmedierne ville blive truet. Udover regeringen og de borgerlige partier, som alle var imod forslaget, var det Radikale Venstre hverken for eller imod, og henviste bl.a. til at de sidste års udvikling havde vist effektiviteten af Nej Tak-ordningen.
Skal drøftes igen efter svar fra EU
Erhvervsministeren udtrykte dog forståelse for at mindske miljøbelastningen og henviste under debatten til affaldsforliget, hvor det fremgår, at regeringen skal undersøge fordele og ulemper, samt det juridiske aspekt fsva. EU-retten, ved en Ja Tak-ordning. Erhvervsministeren vil indkalde aftalepartierne til drøftelse heraf, når afdækningsarbejdet er færdiggjort. Karakteren af disse drøftelser vil afhænge af svaret fra EU-Kommissionen, men indikerede, at dette også kunne omhandle ændringer ved den nuværende ordning, såfremt det er muligt at gøre den mere miljøvenlig, end den er i dag.
Kommissionen udtalte i 2012 på forespørgsel fra det daværende Erhvervs- og Vækstministerium, at en obligatorisk Ja Tak-ordning vil være i strid med EU-retten, idet ordningen vil begrænse udenlandske detailkæder i at reklamere over for danske forbrugere.
Dansk Erhverv mener at Nej Tak er en meget effektiv ordning
Den nuværende Nej Tak-ordning kendes af ca. 99 procent af danskerne, og over halvdelen har enten tilmeldt sig Nej Tak eller Nej Tak+. Dette tyder på, at ordningen er udbredt i befolkningen, og at langt de fleste af dem, der ikke ønsker at modtage reklamer, har meldt sig fra. Det er nemt at framelde sig.
Udviklingen viser også, at der er sket en kraftig reduktion i de trykte reklamer. Siden 2010 er volumen af trykte reklamer halveret, og udviklingen fortsætter; i 2019 blev der uddelt 64.000 ton reklamer, mens der i 2020 kun blev uddelt 57.000 tons.
Trykte reklamer er forbrugernes foretrukne og derfor vigtige for detailhandlen. En Ja Tak-ordning vil ikke kun have konsekvenser for detailhandlen, som stadig i vid udstrækning bruger trykte reklamer som en lønsom markedsføringskanal, men også lokale aviser, foreninger, mindre serviceerhverv m.m.
Endeligt produceres de danske reklamer på papir af bæredygtigt skovbrug, og lever i vid udstrækning op til de højeste miljøstandarder – både i trykkeriet og distributionen. Af disse årsager mener Dansk Erhverv, at en indførelse af en Ja Tak-ordning mest af alt vil være et symbolpolitisk tiltag, som skader mere end det vil gavne miljømæssigt.
Dansk Erhverv følger sagen tæt og arbejder aktivt for at fastholde den velfungerende danske Nej Tak ordning i både Danmark og Bruxelles.
Debatten i Folketinget kan høres her: Forslag til folketingsbeslutning om at indføre en reklamer ja tak-ordning (ft.dk).