Gemt

Hver fjerde iværksætter har haft behov for hjælpepakker, men har ikke kunnet søge

En undersøgelse blandt Dansk Erhvervs iværksættermedlemmer viser, at hver fjerde har haft behov for kompensation fra hjælpepakker, men har enten ikke opfyldt kriterierne for kompensation, eller har haft svært ved at søge.

Nyhed

Analyse nr. 3 | 2021 - Marts

Dansk Erhverv har undersøgt, i hvilket omfang iværksætterne har fået adgang til kompensation fra hjælpepakker i forbindelse med Coronakrisen. Undersøgelsen viser, at 60 pct. af iværksætterne ikke har søgt kompensation. Det er på trods af, at 27 pct. af disse har svaret, at de har haft behov for kompensation. Grunden til at de ikke har søgt skyldes, at der ikke har været en kompensationsordning, der passede til virksomhedens situation, eller fordi de ikke har kunnet gennemskue reglerne for at søge. 

imagey9ck.png 

De iværksættere der har haft begrænset mulighed for at søge kompensation, falder i to grupper. Enten er virksomheden så ny, at den ikke kan vise fald i omsætning eller modsat har virksomheden haft en positiv vækst i omsætning, men langt mindre end virksomhedens investeringer lagde op til. 

”Coronakrisen har ramt iværksætterne hårdt. Det gælder særligt de iværksættere, der har haft svært ved at leve op til krav for hjælpepakker. Mange iværksættere og vækstvirksomheder har ikke kunne modtage hjælp fra kompensationsordningerne, da de ikke har kunne vise fald i omsætningen på 30 pct. Enten fordi de er så nye, at de ikke har haft omsætning, eller fordi de er inde i en vækstrejse, hvor omsætningen er steget – men langt fra til det niveau, som virksomhedens investeringer og ansættelser normalt ville have ført til."- udtaler Jasmina Pless og fortsætter:

"Det har medført stort underskud for  vækstvirksomhederne. Iværksættervirksomhederne må ikke falde mellem to stole, for hvis de gør, risikerer vi at komme ud på den anden side af krisen uden sunde virksomheder og en befolkning, der ikke har mod på at starte og drive virksomhed."

Dansk Erhverv har igennem hele Corona-forløbet arbejdet aktivt for, at hjælpe de danske virksomheder til de bedst mulige kompensationsordninger for at stå imod krisen.

Hver fjerde iværksætter har haft behov for hjælpepakker, men har ikke kunnet søge

pdf

Download

Kontakt

Erhvervspolitik & Analyse

Christine Sinkjær-Rasmussen

Seniorøkonom