Den gode læreplads

D. 11. oktober inviterede Dansk Erhverv, Center for Ungdomsforskning (CeFu) og Sydbank Fonden til konference om den gode læreplads. På konferencen blev der sat fokus på praktisk oplæring i virksomheder, og CeFu præsenterede forskningsresultater om læring på lærepladsen, herunder hvad en god læreplads er.

 

Konference om den gode læreplads
Baggrunden for konferencen er at sætte fokus på den praktiske oplæring i virksomhederne, der udgør størstedelen af de unges erhvervsuddannelse. Gode læreforløb har stor betydning for at mindske frafald og sikre, at vi får uddannet flere faglærte i fremtiden.

På konferencen blev de nyeste resultater om læring på lærepladsen præsenteret, herunder hvad en god læreplads er set med virksomhedernes og de unges øjne. Sammen med centrale aktører var der debat om, hvad vi kan gøre for at sikre gode lærlingeforløb i fremtiden.

Læs mere her: Konference d. 11. oktober: ”Plads til at lære – på lærepladsen” (cefu.dk)

Anbefalinger fra resume af nyeste forskning

1. Forventninger:
   Både faglig attitude og faglige kundskaber er vigtige brikker i at understøtte den professionsfaglige dannelsesproces hos de unge i lære. Skab klarhed om vægtningen af de to forskellige forventningssæt, og afstem med de unge, hvad der forventes af dem, og hvad de forventer af virksomheden. Indled evt. lærepladsforløbet med en forventningssamtale og skab rum for løbende forventningsafstemninger undervejs i lærepladsforløbet.
2. Mening i rutinearbejde:
   Skab tydelighed om, hvorfor også rutineopgaver, rengøringsopgaver og lign. er vigtige for produktionen og har værdi for både virksomheden og de unges dannelsesproces i lærepladsforløbet.
3. Dialog og relationer:
   Prioriter og understøt dialog og kommunikation med de unge i lære og sikre, at de unge ved, hvem de skal gå til med spørgsmål eller usikkerheder – særligt i starten af lærepladsforløbet. Det tager tid for de unge at blive i stand til at leve op til den selvstændighed, der efterspørges fra virksomhedernes side, og det tager tid at kunne bede mester, vejleder eller uddannelsesansvarlig i virksomheden om noget. Det handler om at opbygge tillid og gode relationer mellem de unge og vejlederne i virksomheden.
4. Plan for lærepladsforløb:
   Hav en plan for de unges lærepladsforløb, så de er bevidste om deres forløb og har overblik over, hvornår der er nye opgaver, og hvad meningen med de forskellige typer af opgaver er, i relation til virksomheden.
5. Ansvar:
   Balancér mellem at give de unge ansvar for egne opgaver og processer, samtidig med at der tages hensyn til, at de er nye i virksomheden og er i lære i et uddannelsesforløb.
6. Ung-til-ung-relationer:
   Der kan med fordel arbejdes med at skabe læringsrelationer mellem unge, der lige er startet i lære i virksomheden, og unge, som er lidt længere i deres lærepladsforløb. Denne type af ung-til-ung-relationer i virksomheden styrker både de nye lærlinges og de lidt mere erfarne lærlinges læring i forløbet.
7. Virksomheden i verden:
   Styrk den samfundsmæssige dimension af lærepladsdannelsen. Fortæl den unge om faget samt virksomhedens rolle og betydning i samfundet: lokalt, nationalt og/eller internationalt. Fx hvordan arbejder virksomheden med FN’s verdensmål? Hvilken rolle har virksomheden i lokalsamfundet? Dette kan bidrage til at aktivere de unges mening med faget og deres lærepladsforløb samt styrke deres engagement i lærepladsforløbet og virksomheden.
8. Lærlingen i virksomheden:
   Styrk den personlige dimension af lærerpladsdannelsen. Giv rum for, at lærlingene kan blive bevidste om deres faglighed og blive stolte over at være del af virksomheden. Tal med lærlingene om egne drømme, mål, værdier og fremtidsperspektiver – og forholdet mellem disse og faget/virksomheden. Dette kan danne afsæt for et længerevarende forhold til virksomheden.

Læs mere her: Plads til at lære (cefu.dk)