Søges: Hænder, hoveder og reformer

Af: Brian Mikkelsen, adm. direktør, Dansk Erhverv

Ledige hoveder og hænder er for alvor blevet en mangelvare i Danmark. Tallene og historierne taler deres tydelige sprog: Det sidste halve år har der hver dag i gennemsnit været 600 forgæves forsøg på at rekruttere medarbejdere til ledige stillinger. I alt er det 110.000 stillinger. Stillinger, der kunne have skabt yderligere vækst og velstand i Danmark. 

For vi befinder os midt i en tid, hvor manglen på arbejdskraft er historisk høj.

Billedet er det samme, om du taler med højteknologiske eksportvirksomheder, der har brug for specialister, eller butikker og restauranter, der akut efterspørger både faglært og ufaglært arbejdskraft.  

Og manglen på medarbejdere er ikke bare tal og data. Bag de skræmmende statistikker er der mennesker. Mennesker, der må løbe hurtigere, fordi de ikke har nok kollegaer.

Manglen på medarbejdere er ikke bare tal og data. Bag de skræmmende statistikker er der mennesker. Mennesker, der må løbe hurtigere, fordi de ikke har nok kollegaer.
- Brian Mikkelsen, adm. direktør, Dansk Erhverv

Restaurantejere, der må sige nej til hårdt tiltrængte ordrer, fordi der ikke er kokke til at lave maden. Ejerledere, der må sige nej til nye bestillinger, fordi der ikke nogen til at udføre arbejdet.

Konsekvenserne ved ikke at sætte alle sejl ind på at løse problemerne er store, både for virksomhederne, for samfundet og for danskerne. Det kalder på handling. Det kalder på reformer. 

Erhvervslivet efterspørger ambitioner 
Regeringen har for nylig fremlagt et reformudspil, der skal styrke arbejdskraftudbuddet med 10.500 personer i 2025. Men er det nok? Svaret fra erhvervslivet er klart; nej!

I en ny undersøgelse blandt Dansk Erhvervs medlemmer mener stort set alle virksomheder – 92 procent – at udspillet bør være mere ambitiøst.  

Dansk Erhverv har på den baggrund undersøgt, hvilke tiltag der, set fra virksomhedernes perspektiv, bedst kan bidrage til at afhjælpe manglen på arbejdskraft.

Analysen viser, at lettere adgang til udenlandsk arbejdskraft, skattelettelser på arbejde og afskaffelse af modregning for arbejdsindkomst for seniorer og pensionister er de tre initiativer, flest virksomheder peger på som løsninger, der kan bidrage til at løse rekrutteringsudfordringerne på kort sigt.  

Blandt initiativer, der virker på lidt længere sigt, peger virksomhederne også på investeringer i uddannelse som et indsatsområde. Tak for de mange besvarelser.

Konklusionen er tydeligere end nogensinde. Mangel på arbejdskraft er erhvervslivets absolut største problem lige nu. 

Fra én krise til en anden 
Situationen er på mange måder paradoksal. Vi er midt i en tid, hvor virksomhederne forhåbentligt ryster det meste af coronakrisens usikkerhed og uvished af sig og har fået fornyet mod på at investere i fremtiden.

Vi er igen åbne for turister, og den danske økonomi er stærk. 

Hvis vi vender blikket ud og inviterer flere ind, kan vi afhjælpe en del af virksomhedernes udfordringer med at finde nye medarbejdere. Det gælder både højtuddannet og faglært arbejdskraft.
- Brian Mikkelsen, adm. direktør, Dansk Erhverv

Men hvordan skal du investere i vækst, hvis du ikke kan finde medarbejdere, der kan føre strategien ud i livet? Hvorfor skal du markedsføre din restaurant, hvis du hverken har kokke i køkkenet eller tjenere på gulvet?  

Se på den danske turisme- og oplevelsesbranche, hvor ét problem har afløst et andet.

Under coronakrisen har de skiftevis været underlagt restriktioner, været tvangslukkede og navigeret i en usikkerhed, der har gjort planlægning umulig. 

I mellemtiden er en stor del af medarbejderne rykket videre, og mange har fået job i det offentlige. Arbejdsstyrken i den offentlige sektor er vokset med 25.000 under coronakrisen, men regeringen forventer kun, at antallet af offentlige ansatte vil falde med 3.000 næste år.  

Læg hertil, at der tegner sig et klart og tydeligt billede af konsekvenserne af Arne-pensionen. 20.000 har allerede søgt om retten til tidlig pension, og regeringen forventer, at tallet når op på 24.000 i 2022.

Dermed er der ikke udsigt til, at problemet bliver mindre, og vi skal i samarbejde undgå, at den offentlige og den private sektor skal konkurrere om de knappe ressourcer om arbejdskraft. 

Vi må ikke misse muligheden 
De politiske diskussioner fortsætter på Christiansborg, men vi frygter, at det, der ligger på bordet, ikke er nok. Sammenholder vi den aktuelle situation med ambitionerne i reformforhandlingerne, er vi bekymrede. 

Når erhvervslivet selv peger på udenlandsk arbejdskraft som den vigtigste del af løsningen, håber vi, at politikerne lytter.  

Hvis vi vender blikket ud og inviterer flere ind, kan vi afhjælpe en del af virksomhedernes udfordringer med at finde nye medarbejdere. Det gælder både højtuddannet og faglært arbejdskraft.

"Erhvervslivet kan og vil bidrage med løsninger på fremtidens udfordringer."
- Brian Mikkelsen, adm. direktør, Dansk Erhverv

Hvis vi kan behandle ansøgninger om arbejds- og opholdstilladelse hos myndighederne på én måned i stedet for fire, kan vi få genåbnet adgangsvejen for udenlandsk arbejdskraft. 

Ved at sænke beløbsgrænsen fra 37.000 til 30.000 kr. om måneden giver vi flere arbejdsgivere mulighed for at ansætte udenlandsk arbejdskraft. 

For at nå et skridt længere i retning af at imødekomme efterspørgslen på kvalificeret arbejdskraft, på tværs af brancher, foreslår vi blandt andet også, at modregningen af arbejdsindkomst i folkepensionen afskaffes, og at topskattegrænsen hæves med 100.000 kr.  

Og det er ikke kun på kort sigt, der er brug for handling. Der er desværre ikke udsigt til, at mangel på arbejdskraft bliver et forbigående fænomen.

Erhvervslivet kan og vil bidrage med løsninger på fremtidens udfordringer: Et øget demografisk pres, en nødvendig grøn omstilling og nye innovative sundhedsløsninger.

Men vi er nødt til at skabe de bedste tænkelige rammevilkår og betingelser for vores virksomheder.