Offentlige indkøb skal være grøn forandringsmotor, men uklare beregningsmetoder bremser udviklingen

Det offentlige skal købe flere klimavenlige produkter, men myndighedernes varierende krav og mangel på standardisering af beregningsmetoder får virksomhederne, der skal levere de grønne produkter, til at trække i håndbremsen. Det sænker den grønne omstilling, lyder det fra Dansk Erhverv, som savner ensartede krav – for klimaet og virksomhedernes skyld.

Læs mere om problematikken i Børsen.

I 2020 offentliggjorde regeringen strategien Grønne indkøb for en grøn fremtid, der med finansminister Nicolai Wammens ord skal sikre, at det offentliges indkøb bliver en grøn forandringsmotor.

Det betyder konkret, at når det offentlige bruger milliarder på alt fra møbler til bleer, fødevarer og It, så skal indkøberne sikre, at varerne, produktionen og leveringen belaster klimaet mindst muligt.

For at sikre det, er det oplagt at købe flere af produkterne online, siger Andreas Børresen, chefkonsulent i Dansk Erhverv.

”Hvis indkøberne handler via nettet og generelt benytter digitale kanaler, kan det sætte gang i den grønne forandringsmotor, fordi der online er rigtig gode muligheder for at beregne klimaaftryk, søge efter grønne produkter, vælge klimavenlig levering og så videre.”

"Virksomhederne vil gerne både udvikle løsninger, der støtter op om den grønne omstilling, og leve op til myndighedernes krav. Problemet er, at der er så stor usikkerhed om metoder og beregninger, at virksomhederne risikerer at bruge store ressourcer på at udvikle løsninger, der alligevel ikke kan bruges."

- Andreas Børresen, Dansk Erhverv

Spildte kræfter

Desværre oplever mange af de virksomheder, som sælger til det offentlige, at det er tæt på umuligt at regne ud, hvilke krav de forskellige myndigheder stiller, og hvordan eksempelvis CO2-aftrykket skal beregnes, uddyber Andreas Børresen:

”Virksomhederne vil gerne både udvikle løsninger, der støtter op om den grønne omstilling, og leve op til myndighedernes krav. Problemet er, at der er så stor usikkerhed om metoder og beregninger, at virksomhederne risikerer at bruge store ressourcer på at udvikle løsninger, der alligevel ikke kan bruges. Og derfor vil nogle helt sikkert opgive at investere i de nødvendige digitale ressourcer. Det er drønærgerligt for både virksomheder og klima.”

Vi famler i blinde

Hørkram, som er storleverandør til det offentlige, kender kun alt for godt udfordringen med usikre beregningsmetoder og varierende krav.

”Der er så meget usikkerhed om, hvilken metode myndighederne ønsker, vi skal beregne fødevarernes klimaaftryk ud fra, at vi reelt famler i blinde. Vi kan lave én beregner til én kunde, og så oplever vi, at den næste kunde vil have det beregnet på en anden måde, eller at en anden myndighed bruger helt andre tal,” forklarer John Astrup, Centerdirektør Aarhus Hørkram Food Service.

Hørkram opgiver ikke at lave løsningerne, men det er ifølge John Astrup en utrolig omkostningstung proces, fordi der ikke er fælles standarder og metoder.

”Vi savner i den grad en officiel udmelding fra myndighederne om, hvilken metode der skal anvendes som beregningsgrundlag for de klimatal, som det offentlige ønsker. Det vil sikre, at vi ikke risikerer at skulle lave vores arbejde om og i stedet kan bruge kræfterne på at understøtte de grønne indkøb.”

"Der er så meget usikkerhed om, hvilken metode myndighederne ønsker, vi skal beregne fødevarernes klimaaftryk ud fra, at vi reelt famler i blinde."

- John Astrup, Centerdirektør Aarhus Hørkram Food Service

Mindre virksomheder opgiver

Hørkram har ressourcerne til at opfylde de forskellige krav og lave nye tekniske løsninger, men for mindre virksomheder kan de manglende fælles standarder og krav afholde dem fra at afgive bud på de offentlige udbud.

Det kan virksomheden GardinLis fra Randers, som har 35 ansatte og blandt andet leverer markiser, solafskærmninger og gardiner til en række offentlige institutioner i kommunerne, skrive under på.

”Vi oplever desværre, at de grønne krav er uensartede på tværs af kommuner. Hvis vi svarer på et udbud, hvor vi eksempelvis fremhæver, at man kan vælge leverance i el-biler, er det sjældent, at det efterspørges på samme måde i andre udbud. Det gør det svært for os at forberede vores virksomhed på, hvordan den skal være grøn leverandør og endnu værre at turde investere i de grønne tiltag, som vi forventer bliver efterspurgt på tværs af kommuner. Det har gjort, at vi har undgået udbud, fordi vores forretning ikke er gearet til forskelligartede grønne krav,” siger Lis Bilde, adm. direktør i GardinLis.  

Skal have alle med

Ifølge Andreas Børresen fra Dansk Erhverv understreger eksemplet fra GardinLis, at der er stort behov for fælles metoder og standarder.

”Det er endnu en uheldig og utilsigtet konsekvens, hvis det kun er de store virksomheder, der har ressourcerne til at tilpasse sig det offentliges indkøb. Og det er endnu en grund til hurtigst muligt at lave ensartede krav og fælles metoder, så de private virksomheder kan hjælpe det offentliges indkøb med at blive grønne forandringsmotor, som den har potentiale til.”