Gemt

Brug af andre virksomheders varemærker som søgeord i Google AdWords

06. december 2022

Sø- og Handelsretten har afgjort, at en virksomhed som udgangspunkt lovligt kunne bruge en konkurrents varemærke i Google AdWords, og at virksomheden ikke kunne pålægges at føre konkurrentens varemærke på en negativliste. Brugen af konkurrentens varemærke var dog ulovlig i tilfælde, hvor annoncen kunne skabe tvivl om, om de omhandlede varer kom fra virksomheden selv eller fra konkurrenten.

En virksomhed, Klarvinduer OÜ, der sælger vinduer og døre, betalte for at få sine annoncer vist ved Google søgninger på sin konkurrent, Sparvinduer ApS, varemærke. Det betød, at når potentielle kunder søgte på Sparvinduer, kom der reklamer fra Klarvinduer frem.

Sø- og Handelsretten udtalte, at det ikke i sig selv var retsstridigt at anvende en konkurrents varemærke som søgeord i Google Adwords. Det kunne heller ikke pålægges Klarvinduer at registrere Sparvinduers varemærke, som negativt søgeord.

Retten mente imidlertid, at nogle af de annoncer, der fremkom, når internetbrugere søgte på Sparvinduer, ”kun med vanskelighed giver den gennemsnitlige internetbruger mulighed for at gøre sig bekendt med, om nogle af de i annoncerne omhandlede varer eller tjenesteydelser hidrører fra Sparvinduer ApS eller Klarvinduer.”

En af de ulovlige annoncer fra Klarvinduer så f.eks. således ud:

imagemnye8.png

På den baggrund udtalte retten, at virksomheden havde krænket Sparvinduer ApS’s varemærkerettigheder, og at markedsføringslovens § 3, stk. 1 og § 22 var overtrådt.

Markedsføringslovens § 22:imagesott6.png

Sø- og Handelsrettens dom kan læses her.