Ny vejledning fra KL løser ikke de centrale problemer

Kommunernes Landsforening (KL) har i dag præsenteret en ny vejledning for kommunernes beregning af afregningspriser for private leverandører af hjemmehjælp. Vejledningen adresserer dog ikke en række af de helt centrale udfordringer, der findes på området.

Hverken kommunerne eller deres private hjemmehjælpsleverandører er kommet tættere på en afklaring af de spørgsmål, som de kæmper med i praksis.
KL’s vejledning giver flere gode bidrag til, hvordan kommunerne på et overordnet niveau kan strukturere deres arbejde for beregning af afregningspriser, ligesom der bl.a. gives flere praktiske værktøjer, som kommunernes kan indføre deres omkostninger i. Desværre løser vejledningen ikke en række af de helt centrale udfordringer, som både kommuner og leverandører kæmper med:

”KL har udarbejdet en vejledning til eksisterende vejledninger. Trods den ædle intention må vi erkende, at der fortsat mangler svar på væsentlige spørgsmål”, siger Morten Jung, markedschef i Dansk Erhverv.

Vejledning kan ikke træde i stedet for kontrolenhed
Da KL i efteråret 2021 besluttede at udarbejde en ny vejledning til kommunernes beregning af afregningspriser, var det i kølvandet på et beslutningsforslag, B6, fremsat af Det Konservative Folkeparti, Venstre og en række andre partier. Beslutningsforslaget gik på, at der skulle etableres en kontrol- og vejledningsinstans under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Beslutningsforslaget blev ikke vedtaget, men i stedet valgte KL at igangsætte arbejdet med endnu en vejledning:

”Dansk Erhverv har været i en løbende og konstruktiv dialog med en lang række kommuner om deres beregning af afregningspriser. I flere tilfælde har det ført til, at kommunerne har hævet deres afregningspriser efterfølgende. Det viser for os i Dansk Erhverv, at det hele kommer ned til, hvilke tal man sætter ind i den samlede omkostningskalkulation. Det kan endnu en vejledning ikke løse”, udtaler Morten Jung og fortsætter:

”Det er derfor, vi har så stort et behov for en kontrolenhed og klare lovregler fremfor flere vejledninger. Vi har brug for en myndighed, der kan tage stilling til, hvad den korrekte beregningsmetode er, hvis der opstår tvivl – både hos kommunen og den private leverandør. En kontrolenhed går begge veje, det gør en vejledning til kommunerne ikke”, siger Morten Jung.

Højesterets dom i Brønderslev-sagen understreger behov for klarere regelgrundlag
Meget bemærkelsesværdigt kommer vejledningen i kølvandet på den længe ventede højesteretsdom i den såkaldte Brønderslev-sag.

Dommen gør det ikke ligefrem lettere at være privat leverandør af hjemmehjælp for landets kommuner. Med dommen fastslår Højesteret nemlig, at en kommune kun kan gøres ansvarlig for fejlberegninger, hvis kommunen har begået ”klare fejl af en vis grovhed”. Det gælder, uanset om der er tale om mangler i selve beregningsgrundlaget, eller om det drejer sig om manglende efterberegning af afregningspriserne. Tilmed er det den enkelte leverandør, der skal løfte bevisbyrden for, at der overhovedet er lidt et tab. En bevisbyrde, der efter alt at dømme er meget svær at løfte, hvilket i sagens natur skyldes, at det er kommunerne – og ikke de private leverandører – der har indsigt i kommunernes bagvedliggende omkostninger og økonomistyring:

Retssikkerhed mangler
”I vores øjne er de private leverandørers retssikkerhed ikke tilstedeværende. De mangler klare lovregler og en myndighed, hvor de kan få prøvet grundlaget for beregningen af deres afregningspriser. Uden det er leverandørerne – som også højesteretsdommen med al tydelighed viser – reelt ude af stand til at stille noget op, hvis de mener, at deres afregningspriser hviler på et forkert grundlag. Det er ganske enkelt ikke rimeligt”, siger Morten Jung og fortsætter:

”Lige nu har de private leverandører ikke en jordisk chance for at kunne måle sig med det kommunale beregningsapparat, når de skal løfte bevisbyrden”, siger Morten Jung.

Omvendt bevisbyrde og et skærpet ansvarsgrundlag
For at sikre ligebehandling og fuld omkostningsdækning er det ifølge Dansk Erhverv nødvendigt at skærpe kommunernes ansvar og vende bevisbyrden om, så det er kommunerne, der først og fremmest skal stå på mål for deres beregninger. På den måde bliver det også kommunerne, der først skal rette efter, hvis der f.eks. er mangler i beregningsgrundlaget:

”Med en omvendt bevisbyrde vil det være kommunen – og dermed ikke den private leverandør – der skal kunne godtgøre, at alle relevante omkostninger er medregnet i afregningspriserne. Det er i min optik også det mest rimelige, når vi husker på, at kommunerne netop har pligt til at sikre de samme afregningspriser for både offentlige og private aktører, og at det jo samtidig er kommunen selv, der har direkte adgang til alle de oplysninger, der er nødvendige for at kunne foretage beregningen korrekt. Fra vores synspunkt er det en afgørende forudsætning for borgernes frie valg, at de private leverandørers retssikkerhed styrkes på dette område, og derfor er det naturligvis også noget, vi arbejder for politisk.”

Flere sager på vej
Dansk Erhverv er bekendt med, at der verserer flere andre sager om samme problemstilling for domstolene. Det er derfor næppe sidste gang, at domstolene skal tage stilling til kommunernes beregning af afregningspriser på hjemmehjælpsområdet. Med højesteretsdommen in mente må det dog forventes, at der skal ganske særlige omstændigheder til for, at det vil få reelle konsekvenser for en kommune at have fastsat for lave afregningspriser.