Ny EU-regulering i tekstil- og skobranchen

Ambitiøse krav for virksomheder indenfor beklædning og fodtøj skal regulere industrien og gøre op med ”forbrug og smid-væk” kulturen. 

 

EU-Kommissionen fremlagde i slutningen af marts et udspil for EU’s nye tekstilstrategi, som en del af en større handlingsplan for cirkulær økonomi.

Strategien byder på gode muligheder for danske virksomheder i mode- og livstilsbranchen og en række andre virksomheder for at se på nye forretningsmuligheder og introducere flere cirkulære tiltag.

Kommissionen fremlagde samtidig med Tekstilstrategien en revision af den såkaldte Ecodesign-forordning, der skal sætte lovkrav til forskellige produktgrupper, heriblandt tøj og sko. Tekstiler er en af de produktgrupper, som Kommissionen har peget på som en af de første, der blive underlagt ecodesign-kriterier, mens skobranchen ville blive mødt med kravene ved et senere tidspunkt.

Hvorfor en tekstilstrategi? 
I takt med at produktionen og forbruget af tekstiler fortsætter med at vokse, gør også deres indvirkning på klimaet, på vand- og energiforbruget og på miljøet. Den globale tekstilproduktion blev næsten fordoblet mellem 2000 og 2015, og forbruget af beklædning og fodtøj forventes at stige med 63 % inden 2030, fra 62 mio. ton nu til 102 mio. ton i 2030. I EU tegner forbruget af tekstiler sig nu i gennemsnit for den fjerdestørste negative indvirkning på miljøet og klimaændringerne. Derudover er der en tendens til at anvende beklædningsgenstande i kortere perioder, inden de smides væk. 

Derfor har EU ændret tilgang til bæredygtighedsudfordringerne og gået fra soft law dvs. internationale retningslinjer til hard law og dermed forordninger og direktiver, der er juridisk forpligtende.

Hvad går tekstilstrategien og Ecodesign-forordningen ud på? 
Strategien omfatter mange elementer, der skal skabe incitamenter for at tekstiler, i første omgang, designes og produceres til at kunne holde længere, repareres og derefter kan genanvendes – altså indgå i et cirkulært loop.  

I Ecodesign-forordningen ligger, udover designkriterierne, udviklingen af et digitalt produktpas, som skal oplyse forbrugeren om bl.a. indhold af kemikalier, reparérbarheden og fiber sammensætning. De specifikke produktpas-krav fastsættes i delegerede retsakter for hver produktgruppe, henholdsvis tekstiler og fodtøj. Et andet element er skærpet håndhævelse af greenwashing. I forlængelse af det vil Kommissionen gennemgå EU-miljømærkekriterierne for tekstiler og fodtøj for at støtte deres udbredelse blandt producenterne og give forbrugerne en let genkendelig og pålidelig måde at vælge miljøvenlige tekstilprodukter på. Ecodesign-forordningen omfatter også krav til virksomheder om at oplyse usolgte eller returnerede tekstiler, der bliver destruerede.

Kravene skal ikke kun gælde for private virksomheder; det skal udvides til den offentlige sektor, som skal være med til at drive omstillingen. Dette skal foregå ved at introducere bindende målsætninger og krav om rapportering for grønne offentlige indkøb, hvilket skal hjælpe SMVer med at få mere konkurrencedygtige produkter på markedet.

Hvad får Ecodesign-forordningen af betydning?
Ecodesign-forordningen skal endeligt vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet, inden de første kriterier for andre produktgrupper bliver fastlagt. Vedtagelsen forventes ultimo 2023, hvilket betyder at man regner med en fastlæggelse af de første kriterier i 2024. Parallelt med dette vil Kommissionen hen over sommeren og efteråret i 2022 nedsætte et stakeholderforum – som skal give input til og drøfte detaljerne for strategien.