7 gode råd: Sådan tackler din virksomhed energikrisen

Hvor varmt skal der være på kontoret, hvor kan vi finde de bedste spareråd og kan vi få tilskud til en energirenovering? Det er blot et udpluk af de spørgsmål, som Dansk Erhverv får fra medlemmerne. Her har vi samlet de hyppigst stillede spørgsmål i en lille Q&A om energikrisen, spareråd og temperaturen på arbejdspladsen.

Q&A Energikrise, spareråd og temperaturen på arbejdspladsen

Grundet energikrisen og de høje energipriser er det naturligt, at mange virksomheder er bekymrede for de stigende udgifter, og optagede af, hvordan de kan nedsætte deres energiforbrug.

Som følge energikrisen har regeringen opfordret til bl.a. at sænke temperaturen på offentlige og private arbejdspladser sammen med en række andre spareråd.

Myndighederne har på tværs oprettet hjemmesiden kriseinformation.dk, hvor der løbende vil blive lagt information op. Der er er også målrettet information til arbejdspladserne.

Prisstigningerne stiller mange virksomheder i en særdeles vanskelig situation, hvor det kan være svært at betale el- og gasregningerne. Dansk Erhverv modtager på den baggrund en række henvendelser, hvor de hyppigste spørgsmål er samlet her:

1. Vi vil på vores virksomhed gerne spare på vores energi. Hvor kan vi finde spareråd?

Energistyrelsen har samlet en række spareråd til offentlige og private virksomheder, hvor det er muligt at finde inspiration.

2. Vi kan ikke betale vores stigende energiregninger. Hvad gør vi? 

Det er muligt for momsregistrerede virksomheder at få fradrag for elafgiften helt ned til EU’s minimumsniveau for virksomheder (0,4 øre/kWh). Din el-leverandør skal oplyse hele størrelsen af din elafgift på din faktura. Dog har visse liberale erhverv først mulighed for at opnå fradraget fra 1. januar 2023.

Lønsumsafgiftsregulerede virksomheder er ikke berettet til fradrag for elafgiften. Virksomheder, der sælger momsfrie ydelser, og som skal registreres for lønsumsafgift er f.eks. læger, tandlæger, fysioterapeuter og alternative behandlere, psykologer, banker og taxavognmænd. I september 2022 har et bredt flertal i Folketinget med aftale om vinterpakken dog besluttet at lempe den almindelige elafgift midlertidigt til EU’s minimumssats for husholdninger på 0,8 øre pr. kWh i de første seks måneder af 2023. Lønsumsafgiftsregulerede virksomheder vil også være omfattet af lempelsen.

Yderligere information kan findes her.

Mange virksomheder har allerede set deres energiforbrug igennem og undersøgt, om der er steder, hvor det er muligt at nedsætte deres energiforbrug. Hertil har Energistyrelsen udsendt sektorspecifikke anbefalinger om energibesparelser på www.sparenergi.dk/erhverv.

3. Er der regler for, hvor meget der må skrues ned for varmen på arbejdspladsen?

Det korte svar er ja. Der skal ifølge arbejdsmiljølovgivningen være en passende temperatur for dem, der arbejder i lokalet. Hvad der er passende temperatur, afhænger af arbejdsopgaven, arbejdsmetode og hvilke fysiske anstrengelser, der er i forbindelse med arbejdet.

Af Arbejdstilsynets vejledning fremgår det, at temperaturen ved stillesiddende arbejde under normale klima- og arbejdsforhold ikke bør komme under 18 °C. I vejledningen står også, at temperaturen under normale klima- og arbejdsforhold generelt bør holdes på 20-22 °C ved stillesiddende arbejde.

Hvis der er ansatte, som fryser pga. temperatursænkningen, vil virksomheden skulle se på, om det er muligt at indføre forebyggende foranstaltninger. En forebyggende foranstaltning kan være, at de ansatte fx kompenserer for den lavere temperatur ved at tage lidt ekstra tøj på.

4. Vi har valgt at skrue temperaturen ned til 19 grader, kan de ansatte kræve, at vi afholder udgifter til varme trøjer mv.?

Nej, almindelig beklædning, dvs. beklædning som findes i en almindelig garderobe, skal arbejdsgiveren som udgangspunkt ikke forsyne de ansatte med og derfor heller ikke afholde udgifterne hertil.

5. Må vi slukke for det varme vand på fx toilettet for at spare på energien?

Nej, som arbejdsgiver må man ikke slukke for det varme vand på toiletterne. Ifølge arbejdsmiljøreglerne skal håndvaske være forsynet med rindende koldt og varmt vand og sæbe, jf. § 50, stk. 1 i bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning. Arbejdsgiveren kan dog godt opfordre til at begrænse brugen af varmt vand ved håndvask, hvilket indgår som et af Energistyrelsens spareråd.

6. Jeg vil gerne have en energirenovering eller installere en varmepumpe/solcelleanlæg. Hvad gør jeg? Og hvad kan jeg få tilskud til?

Det bedste råd er at tage kontakt til en energirådgivningsvirksomhed. Her vil det være muligt at få en helhedsorienteret hjælp, hvor der er fokus på både energiforbrug, konvertering af gasforbrug til el og opsætning af solceller.

Gennem Erhvervspuljen er der mulighed for at få tilskud til energieffektiviseringer. Fra den 1. november vil det være muligt at ansøge løbende. Selve ansøgningen vil dog også kræve rådgivning fra energirådgivningsvirksomheder, da puljen er besværlig at søge.

Obs: Virksomheden skal finde en produktionsleverandør til at aftage den strøm, der ikke forbruges af virksomheden selv.

7. Hvor finder jeg en energirådgiver?

Hvis du søger rådgivning vedrørende energiforbrug i bygninger, så har Energistyrelsen samlet et overblik over energirådgivere, der udarbejder energimærker.

Rådgivning vedrørende produktionsprocesser vil kræve et rådgivende ingeniørfirma, der er specialiseret i dette. Du kan finde et overblik her.