; ;
Gemt

Niels Ralund: Vi ses til et brag af en E-handelskonference!

31. august 2023

Der bliver inspiration og netværk for alle pengene, når mere end 1600 e-handlere mødes til E-handelskonferencen den. 12. oktober. Jeg håber, at du også får booket billet til Danmarks største konference for digital handel.

Juleaften nærmer sig med hastige skridt. Ja, faktisk er der mindre end halvanden måned til den store dag!

”Nå, nu er kæden da for alvor hoppet af for den kære mand.”

Sådan tænker du måske, men med juleaften mener jeg selvfølgelig til E-handelskonferencen den 12. oktober. For det er i mine øjne juleaften for alle, der arbejder med digital handel.

E-handelskonferencen har efterhånden 18 år på bagen, og den er vokset år for år, så den i dag er Danmarks klart største og – i mine ydmyge øjne – klart vigtigste konference for danske e-handelsvirksomheder.

Ja, faktisk vil jeg vove den påstand, at det af flere grunde er et must at deltage, hvis du arbejder med e-handel og digital forretningsudvikling.

Du booker din billet via dette link >

Unikt netværk

En af de vigtigste grunde er det netværk, som konferencen tilbyder. Hvor ellers kan du møde mere end 1600 andre, der også synes, at det er vildt interessant at diskutere PIM, lagerløsninger, SEO, eksport og alt andet, der dufter af e-handel? Ingen steder.

Stærkt talerfelt

Konferencen er vokset år for år, og det samme er antallet af talere. Men trods vokseværket er vi aldrig gået på kompromis med kvaliteten. Igen i år har vi derfor samlet et uhyre stærkt felt med inspirerende talere fra ind- og udland.

Glæd dig blandt andet til at..

  • Få appetit på fremtiden, når futurist Anne Skare Nielsen åbner konferencen
  • Blive klogere på Carlsbergs internationale e-handelssystem
  • Opleve hvordan du inkorporerer gamification og interaktivitet i din marketingstrategi
  • Få indblik i, hvordan e-mail automations kan skaffe flere ordrer
  • Blive klogere på, hvordan Rains er gået fra lokal spiller til global succes
  • Og meget, meget mere

Alle løsninger samlet ét sted

I år har 65 danske og internationale virksomheder booket en stand på konferencen, hvor du kan tjekke deres nyeste produkter og høre, hvordan de kan hjælpe med at styrke din forretning.

65! Forestil dig lige, hvor lang tid det vil tage at besøge og tale med så mange, hvis de ikke var samlet ét sted. Så hvis du hellere vil have lidt ømme ben fremfor en overbelastet kalender og et glødende benzinkort, så er det E-handelskonferencen, du skal med på.

Alt i alt er der et hav af gode grunde til at tage med på E-handelskonferencen. Jeg håber, at vi ses!

⇒ Du booker din billet via dette link

PS. Sidste år var konferencen udsolgt med mere end 1600 deltagere, så medmindre du vil stå som Thomas Helmig og banke på, så kan du lige så godt få booket billetten til dig og dine kollegaer nu!

Se eller gense de bedste øjeblikke fra E-handelskonferencen 2022

Kontakt

Digital Handel

Niels Ralund

E-handelsdirektør
Medarbejderprofil