Er maden ”luksus”, ”hjemmelavet”, ”frisk” eller ”økologisk”? Læs om reglerne her og undgå vildledende markedsføring.

Økologi-, kvalitets- eller oprindelsesanprisninger mv. i menukort, på skilte eller ved anden præsentationen af fødevarer skal være korrekte, og må ikke vildlede kunderne.

 

Anprisning med særlig kvalitet, tilberedning eller oprindelse
Hvis man som fx restaurant eller butik vil anprise, at en fødevare har særlige kvaliteter, karakteristika eller at den stammer fra et bestemt område, skal det kunne dokumenteres, at de fremsatte påstande er korrekte, så kunderne ikke vildledes. Dokumentationen kan fx være i form af indkøbsfaktura, følgesedler, opskrifter mv. Derudover skal der foretages en konkret vurdering af den pågældende fødevare, og den anprisning man påtænker at smykke den med. Ligesom det skal overvejes, om kunden får bestemte forventninger på grund af anprisningen, og om disse vil blive indfriet.

Brugen af følgende ord i fx menukort og på skilte, kan være vildledende: 

• Hjemmelavet: Vurdér hvilken fremstillingsmetode der er anvendt. Er der anvendt egne opskrifter? Er fødevaren fremstillet fra bunden? Anvendes råvarer eller halvfabrikata?
• Frisk: Opfattelsen af friskhed kan variere afhængigt af fødevaren. Brød der anprises som frisk, bør sælges inden for et døgn fra fremstillingen. Frugt vil kunne anprises som frisk i flere dage efter plukningen.
• Luksus: Vurdér om fødevaren adskiller sig positivt fra andre tilsvarende fødevarer på markedet? Indeholder den fx en særlig stor mængde af bestemte ingredienser? Er der gjort noget ekstra under fremstillingen?
• Gammeldags: Bør som udgangspunkt kun anvendes, hvis det kan dokumenteres, at der er anvendt en fremstillingsmåde, der ikke længere anvendes i moderne produktion eller en gammeldags opskrift. Vurdér opskriftens alder og om der er ændringer i opskriften?
• Oprindelse: En fødevares oprindelse kan bl.a. angives med ord, flag, illustrationer af nationale kendetegn mv. Hvis man angiver en særlig oprindelse for en fødevare, skal det være korrekt. Hvis man på et menukort fx skriver ”italienske kødboller”, er det vigtigt, at kunderne forstår, hvad der henvises til - forstår de det som en oprindelsesangivelse for fødevaren, eller som en reference til en bestemt type kødbolle eller opskrift? Det kan fx gøres mere klart ved at skrive ”italiensk inspirereret” eller ”italiensk opskrift”. Et udtryk som fx ”dansk produkt” indikerer umiddelbart, at en fødevares ingredienser kommer fra Danmark.

Læs mere i Fødevarestyrelsens mærkningsvejledning, kapitel 17. Vildlednings- og anprisningsbestemmelser. 

Læs om andre typer af anprisninger i Dansk Erhvervs tidligere nyhed om brug af beskyttede betegnelser i detailhandlen og på serveringssteder.

Økologianprisninger
Serveringssteder kan anprise, at en bestemt andel af de råvarer de anvender er økologiske, hvis de tilmelder sig det økologiske spisemærke hos Fødevarestyrelsen, og følger de tilhørende regler. Læs mere om økologi i storkøkkener på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Det er også muligt at anprise brugen af enkelte økologiske råvarer uden at være tilmeldt det økologiske spisemærke. Men der er stadig en række regler, som skal følges for ikke at vildlede kunderne. Fx kan et serveringssted benytte følgende anprisninger, under visse forudsætninger:

• Visse råvarer er økologiske: Fx ”I køkkenet anvendes kartofler og gulerødder kun på økologisk form”. ​​​Anprisningen forudsætter, at køkkenet udelukkende anvender de pågældende råvarer på økologisk form, og at det gennem indkøbsfakturaer eller lignende kan dokumenteres, at disse råvarer er økologiske.
• En vis andel af de anvendte råvarer er økologiske: Fx ”Økologiske råvarer, der anvendes i køkkenet, udgør minimum 10 % af råvarebudgettet”. Anprisningen forudsætter, at der foretages periodevise opgørelser, som dokumenterer, at anprisningen er korrekt.
• Visse af de serverede retter er økologiske: Fx ”økologisk spinatlasagne”. Anprisningen forudsætter, at de råvarer der indgår i retten, alle er økologiske, og at råvarerne ikke også findes i køkkenet på ikke-økologisk form - ellers skal virksomheden have en økologirapport.
• Køkkenet er ”økologisk”: Fx ”Det økologiske madsted”. Dette kræver ifølge reglerne om økologisk storkøkkendrift, at køkkenet enten er registreret bruger af Det Økologiske Spisemærke med procentintervallet 90-100 %, at alle råvarer er økologiske, eller at alle serverede retter, er økologiske.

Læs mere i Fødevarestyrelsens vejledning om økologisk storkøkkendrift, kapitel 6-9.