Q&A om PFAS for mode- og tekstilvirksomheder

PFAS er højt på dagsordenen i Danmark og der er en diskussion omkring et nationalt forbud af PFAS. Miljøministeren har nævnt, at han vil kigge på tekstiler som den næste produktgruppe, hvor PFAS skal forbydes.

Dansk enegang kan være problematisk. Derfor skal det sikres, at de strikse krav der foreslås, bliver ens på tværs af alle EU-lande.

Men hvad er PFAS egentlig? Er det sundhedsskadeligt? Og hvad kan man gøre, hvis man vil sikre sig, at man lever op til de nye krav? Få svar i nedenstående Q&A.

Hvad er PFAS?
PFAS er en betegnelse for gruppen af perfluoroalky- og polyfluoroalkyl-stoffer – en gruppe stoffer (op til 12.000) der indeholder organiske fluorforbindelser. Det er en gruppe af almindeligt anvendte menneskeskabte kemikalier, der kan være svært nedbrydelige. De kan derfor ophobes over tid i den menneskelige krop og i miljøet. Flere af stofferne kan også spredes via vand- og luftstrømme. 

De per- og polyfluorerede stoffer bruges, fordi de har særlige egenskaber. De er bl.a. vand-, snavs- og fedtafvisende – og har en brandhæmmende effekt.               

Stofferne kan skade miljø og sundhed, samtidig med at de ikke nedbrydes. Derfor er der stor bekymring for dem. PFAS er også kendt under navnene fluorstoffer, perfluorerede stoffer, PFC’er og fluorcarbon. PFAS omfatter blandt mange andre stofferne PFOA; PFOS, PTFE og bruges i Teflon og Gore-Tex. 

I hvilke tekstiler kan PFAS forekomme?
Grundet den funktion, som PFAS har, kan stofferne blive brugt som imprægneringsmidler og påførsel af disse til bl.a. vandafvisende åndbare membraner som regn- og outdoor-tøj, til sportstøj samt til arbejdstøj til hhv. hospitalsansatte, piloter, militæret og brandmænd. 

Derudover er der konstateret PFAS i en række processer, som indfarvning og blegning af tekstiler, anvendelse i skumhæmmende middel, overfladebehandling af bomuld, fremstilling af lædervarer, bl.a. ved garvning af huderne og til efterbehandling med vand og smudsafvisende behandlinger af det garvede læderprodukt.   

Er PFAS i tøj og sko sundhedsskadeligt? 
Isoleret set vurderes det ikke farligt at bruge sko eller tøj med PFAS’er – det er den samlede påvirkning fra forskellige PFAS-kilder, der er et problem for miljø og sundhed. Man ved, at nogle PFAS-stoffer kan påvirke sundheden, og nogle mistænkes også for at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende. 

Der er fastsat danske grænseværdier for PFAS i drikkevand, jord, grundvand, overfladevand og fødevarer, relateret til 12 specifikke PFAS-forbindelser. 

Hvordan er PFAS skadeligt for miljøet? 
Den primære udfordring med PFAS er, at stofferne enten ikke nedbrydes eller nedbrydes til andre persistente stoffer. Dermed kan de også ophobes i miljøet. Nogle er miljø- eller sundhedsskadelige og kan ophobes i mennesker, dyr og planter. Miljøstyrelsen oplyser, at man om de bedst undersøgte PFAS ved, at de kan medføre sundhedseffekter såsom effekter på leveren og immunsystemet, lavere fødselsvægt og effekter på fertiliteten og/eller det ufødte barn. Endvidere mistænkes de også for at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende. 

Når tøj og/eller sko ryger til forbrænding eller på anden måde bliver til affald, kan det bidrage til spredning i miljøet og dermed ødelægge naturen, fordi PFAS forurener grundvand, overfladevand og jord. Hvis udledningerne fortsætter, vil de fortsat akkumuleres i miljøet, drikkevand og fødevarer.  

Hvad handler et potentielt forbud om?
I februar 2023 har Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) offentliggjort et forslag, der begrænser fremstilling, brug og markedsføring af mere end 10.000 PFAS-stoffer i EU - som enkeltstoffer, i blandinger og i artikler (tekstiler). Forslaget er udarbejdet af Danmark, Tyskland, Norge, Holland og Sverige. 

WEAR finder, at det er vigtigt med et fælles EU-forbud, da de samme strikse krav stilles til alle EU-lande og derved undgår at der etableres forskellige regler i de forskellige EU-lande. Handel med tekstiler, sko og andre varer foregår i dag over landegrænser og forskellige regler vil resultere i uens markedsvilkår og udfordringer i leverandørkæderne med forskellige krav. Desuden vil handel via online markedspladser gøre det særdeles vanskeligt at sikre, at et nationalt forbud overholdes. 

Hvad er formålet med ECHA’s forslag?
Formålet med forslaget er at begrænse spredningen af PFAS-stoffer og dermed mindske risici, for at menneskers sundhed og miljø påvirkes negativt. 

Hvad betyder det for tekstiler?
Der forslås et forbud mod PFAS i alle tekstiler - også dem som benyttes til sko (og andre forbrugerartikler) med en overgangsordning på 18 måneder fra vedtagelsen. Der er visse tidsbegrænsede undtagelser relateret til tekstiler, der anvendes til nærmere specificeret sikkerhedsudstyr. 

Hvad betyder det for sikkerhedsudstyr?
I forhold til arbejdstøj og PFAS, så stiller arbejdstilsynet nogle sikkerhedskrav, som tøjet skal leve op til. F.eks. EN13034-certificeringen, som beskytter brugere mod flydende kemikalier. Det kræver imprægnering med PFAS. I det fremlagte forslag nævnes undtagelser ifm. personlig beskyttelse og udstyr, som bruges ifm. aktiviteter der involverer brand samt vand og olie.                                        

Ønsker du at læse om de specifikke undtagelser, kan du se det her (side 5).

Hvad sker nu?
Næste skridt i begrænsningsprocessen er en seks måneders offentlig høringsperiode, som forventes at starte d. 22. marts 2023. I høringsfasen kan alle kommentere på forslaget og bidrage med videnskabelig information om (nødvendig) anvendelse, herunder input til alternativer, omkostninger mv. Der efterspørges bl.a. en specifik dokumentation relateret til en række andre mulige undtagelser for anvendelse, hvis der kan påvises et behov herfor. Den 5. april 2023 afholder det Europæiske Kemikalieagentur ECHA et informationsmøde om begrænsningsforslaget.  

Sideløbende behandles forslaget i Det Europæiske Kemikalieagenturs videnskabelige komiteer, som også vil inkludere de indkomne høringssvar i deres endelige evalueringer. Det forventes, at EU-Kommissionen vil fremsætte det endelige forslag til regulering i 2025. Begrænsningsprocessen beskrives nærmere på det Europæiske Kemikalieagenturs hjemmeside. 

Hvordan kan man udfase PFAS af sin produktion?
Er der en sandsynlighed for, at der er PFAS i ens tekstiler, skal man tage en snak med sin leverandør om at gennemføre tests og lave en udfasningsplan.  

Selvom man ikke bruger PFAS i efterbehandlingen af sine tekstilprodukter, kan sporene af stofferne blive hængende på maskiner etc. Dette kaldes for cross contamination. Der skal altså sikres, at produkterne er PFAS-frie, selvom man ikke bruger efterbehandlinger med PFAS. 

Hvad skal man være opmærksom på ift. genanvendte fibre?
Benytter eller overvejer man at bruge genanvendte fibre i sin produktion, skal man være opmærksom på, at disse evt. kan indeholde PFAS, da oprindelsen på fiberblandingerne typisk ikke kan spores. Det er derfor en god idé at teste disse fibre på indhold af PFAS.  

PFAS-guide på engelsk
Dansk Erhvervs medlemmer har efterspurgt en PFAS-guide på engelsk målrettet deres udenlandske leverandører. Tilgå den engelske version her: PFAS-guide Danish Chamber of Commerce.