Vejen fra sort til grøn bliver hård for modebranchen

Den københavnske modeuge blev afholdt med den bæredygtige fane højt hævet og grønne krav til deltagerne. Modebranchen står over for endnu flere krav om bæredygtighed fra især EU, og er modevirksomhederne ikke forberedt, kan de rammes hårdt.

Mode- og tekstilbranchen har indtil videre ikke været strengt reguleret, når det gælder miljø, klima og social ansvarlighed. Der har været frivillige tiltag og anbefalinger, men langt fra nok til, at branchen må siges at overholde miljø- og klimakrav.  

Men den tid er forbi. Om lidt træder bl.a. EU’s Ecodesign-forordning i kraft, og derefter gælder en helt ny virkelighed for mode- og tekstilbranchen. Der kommer en masse rapporteringskrav, som kræver viden om dataindsamling, digitalisering, produktionsstandarder mv.  

Opgør med overforbrug   
Produkter - herunder tekstiler - skal fremover designes til bl.a. at kunne holde længere. Tøj skal kunne bruges indtil, at det er slidt op. Det skal kunne repareres og i sidste ende genanvendes til nye fibre. Værd at bemærke er, at tøjproducenterne nu bliver lovmæssigt ansvarlige for, at deres produkter lever op til kravene.  

Det stiller krav til virksomheder og aktører i hele værdikæden, og det er helt nyt. Både producenter og detailhandel skal forholde sig til nye forretningsmodeller, som inkluderer take-back-ordninger, reparation, istandsættelse, leasing og leje.  

Tekstilindustrien er grundlæggende bygget op om et system, der fremmer store mængder: jo større volumen, desto billigere og hurtigere er det at få produceret. Men nu bliver det nødvendigt at tænke nyt og omstille sig. Ellers kan det blive et spørgsmål om overlevelse.   

Omstilling skal forankres i ledelsen   
Tekstilindustrien kan overleve de nye krav, men det kræver, at omstillingen er forankret i ledelsen og et grundlæggende element i strategien.  

En så omfangsrig omstilling kan en CSR-ansat eller compliance-/kvalitetsafdeling i modevirksomheder ikke løfte alene. Det er et ledelsesansvar. Ledelsen skal være klar til at investere i langsigtede løsninger. Investorer vil efter de nye regler have større fokus på virksomheder, der kan dokumentere, at deres produktion har et markant lavere klima- og miljøaftryk end konkurrenterne, og at de har en tydelig målsætning om en yderligere reduktion.  

Lige nu kan det for virksomheder føles presset, nervøst og nogle gange helt uoverskueligt. Men det er del af en transformation. Det er en hård men nødvendig øvelse.   

Ny regulering skal være operationel   
For branchen er det vigtigt, at tiltagene er operationelle for virksomhederne og faktisk har en reel positiv indvirkning på miljø, klima og mennesker. Det presser vi på for i EU-systemet.  

Den kommende EU-regulering må ikke være for administrativt tung, og det er essentielt, at alle EU-lande følger samme lovgivning, og at kravene stilles til alle de ansvarlige i værdikæden. Alle lande, som sender tekstiler ind på det europæiske marked, bør leve op til den nye lovgivning. Ellers flytter produktionen derhen hvor ansvaret er mindst.  

Det skal kunne betale sig at designe tøj, der passer godt, og som forbrugerne derfor har lyst til at beholde. Derfor bør ansvaret for at lave produkter, der har et lavere aftryk, gælde hele kæden – ikke kun forhandlerne.  

Hvad kræver det?   
Vi kommer nok til at se færre leverandører, fordi man som virksomhed vil fravælge dem, der ikke kan leve op til nye data- og dokumentationskrav. Leverandørkæder bliver nok kortere, og virksomhederne vil måske også investere i udviklingen af leverandørerne, hvis samarbejdet skal kunne fortsætte.  

Vi kommer nok også til at se, at nogle virksomheder eller produktgrupper flytter produktionen til eller tættere på Europa. Og endelig vil enten IT-, administrations- og complianceafdelinger eller brug af konsulenter formentlig vokse, da der er tale om hardcore data- og compliancekrav.  

Skal virksomhederne i mode- og tekstilbranchen godt igennem denne omstilling, er der behov for forbrugerkampagner, forskning, en indsats på uddannelses- og efteruddannelsesområdet, og gennemtænkte ensartede IT-systemer, som samler al data på en sikker og sammenlignelig måde. Derudover er der behov for et sammenspil mellem de forskellige kommende reguleringer.  

Der er også brug for samarbejder på tværs, ikke mindst mellem den offentlige og private sektor. Tekstilbranchen er ikke vant til at dele information og viden. Men vi ser allerede nu en markant udvikling. Flere virksomheder går sammen om at dele udfordringer og muligheder i partnerskaber med det offentlige, i netværk og forskningsprojekter. Og det er positivt.       

I Danmark er vi i gang med et sektorsamarbejde på tekstiler, som Miljøministeriet er en del af. Her er fokus på, hvordan danske mode- og tekstilvirksomheder bliver bedst muligt klar til at gå fra at være sorte til grønne. Det vil hjælpe på omstillingen, men vejen mod en transparent og mindre forurenende tekstilindustri bliver dog stadig hård.