Flere gode elementer i kandidatreform – men der er også udfordringer

Regeringen og aftalepartierne har landet en ambitiøs og bred reform, der løfter arbejdsudbuddet, frigiver midler til erhvervsuddannelserne og udvikler nye uddannelser. Til gengæld kan loft over uddannelser skabe benspænd, lyder det fra  Dansk Erhverv.

 

Tirsdagens aftale om en kandidatreform indeholder flere spændende nye tiltag, så som flere erhvervskandidater, flere internationale studerende og et højere beskæftigelsestaxameter. Der er fortsat mange uddannelser, der skal udbydes i en kortere version. Dertil skal hele universitetssektoren reduceres i form af en sektordimensionering, hvilket kan give store udfordringer. Derfor vil Dansk Erhverv følge dimensioneringen tæt.

”Der er mange gode elementer i den endelige reform, og der er sket mange forbedringer siden regeringens oprindelige forslag. Vi er eksempelvis glade for, at antallet af forkortelser er nedbragt. Nu har det et omfang, hvor vi konstruktivt kan arbejde med de bedst mulige modeller for nye uddannelser,” siger Brian Mikkelsen, administrerende direktør i Dansk Erhverv.

En omfattende reform

30 pct. af uddannelserne skal omlægges som følge af reformen til enten kortere uddannelser eller såkaldte erhvervskandidater.

 ”Der er tale om en meget omfattende reform, der får stor betydning for mange unge. Vi er fortsat bekymrede for, om nogle af de mest efterspurgte uddannelser også bliver forkortet. Vi bør følge reformen tæt. Skulle det vise sig, at vi har fat i de forkerte håndtag, for eksempel når vi forkorter uddannelserne, så bør vi justere kursen,” siger Brian Mikkelsen.

Store tilhængere af erhvervskandidatordningen

Langt flere skal nu studere på deltid for at være tæt på arbejdsmarkedet, for at blive erhvervskandidater i stedet.

”Vi er store tilhængere af erhvervskandidatordningen, og vi vil arbejde målrettet for, at de bliver en succes. Det er meget rigtig god måde at kombinere teori og praktik. Det er helt afgørende, at erhvervskandidaterne gøres attraktive gennem meget stor fleksibilitet og højt taxameter. Dertil kalder omlægningen til erhvervskandidater på en SU-reform, så det også er økonomisk attraktivt at blive erhvervskandidat,” siger Brian Mikkelsen.

Der er desuden en ambition, at der skal flere internationale studerende til landet.

”Vi skal bruge vores universiteter som magnet for international arbejdskraft. Det er meget positivt, at der kommer ambitioner på det her område, så vi kan uddanne og efterfølgende ansætte flere internationale specialister på områder, hvor vi mangler arbejdskraft,” siger Brian Mikkelsen.

Bekymrede for generel sektordimensionering

Sektordimensionering betyder, at der fremover skal gå otte procent færre på landets universiteter. Dansk Erhverv har igennem i flere år arbejdet på en dimensionering på uddannelser med høj ledighed, men er meget bekymrede for udsigten til en generel sektordimensionering.

”Dimensionering bør lukke eller reducere uddannelser med dårlig beskæftigelse. Når man på denne måde dimensionerer hele sektoren, så kan det også ramme de meget efterspurgte uddannelser. Vi kan se, at aftalen vil tage hensyn til erhvervslivets efterspørgsel. Sektordimensionering indeholder store risici. Regeringens egne beregninger viser, at denne form for dimensionering kan komme til at koste os milliarder af kroner. Vi kommer til at følge sektordimensioneringen tæt, så det ikke koster efterspurgt arbejdskraft og velstand,” siger Brian Mikkelsen.

En ting der til gengæld giver stor genklang hos Dansk Erhverv er udsigten til et større beskæftigelsestaxameter.

”En uddannelse skulle gerne føre til et job. Sådan er det langt fra altid i dag, og det mener vi, bør have økonomiske konsekvenser for uddannelses. Det sker med et større beskæftigelsestaxameter, og det synes vi, er virkelig positivt,” siger Brian Mikkelsen.

En række positive elementer

Forliget indeholder desuden en række positive elementer. For eksempel at der skal oprettes et nationalt kompetencepanel.

”Vi er meget begejstrede for ideen om et nationalt kompetencepanel. Vi mener, at det skal være et fyrtårn, som vi kan styre uddannelsespolitikken efter. Det er et udtalt ønske fra Dansk Erhverv, at der bliver oprettet netop sådan et råd,” siger Brian Mikkelsen.

Der skal også fremover arbejdes for mere merit, så det bliver lettere at skifte studie, hvis man falder fra eller bruger sin erhvervserfaring til at skifte spor.

”Merit indeholder en mængde muligheder for et mere fleksibelt studie og arbejdsliv. Det skal for eksempel være lettere for en akademiker midt i arbejdslivet at blive skolelærer. Det gør det lettere at skifte studie uden at blive forsinket, hvilket sænker udgifterne og øger arbejdsudbuddet. Merit er et sandt Kinderæg,” siger Brian Mikkelsen.

Sidst, men ikke mindst, er der kommet ro om taxameterløftet til humaniora og samfundsvidenskab.

”Dansk Erhvervs medlemmer ansætter i meget stor stil kandidater fra ikke mindst samfundsvidenskab. Derfor har vi i årevis kæmpet for et ordentligt taxameter til netop disse uddannelser, og det er virkelig positivt, at kampen nu endelig bærer frugt,” siger Brian Mikkelsen.