Samlede aviser som barn: I dag er Tina Søgaard en iværksætter, du bør kende

En iboende iværksættertrang gjorde, at Tina Søgaard i 2016 stiftede det danske hudplejebrand Ecooking, der på få år er blevet en millionforretning. Det har været – og er – benhårdt arbejde, men fra barnsben har Tina Søgaard lært at gøre sig umage og spørge til råds, når hun havde brug for hjælp. Nu er hun udnævnt som en af ’25 iværksættere, du bør kende 2023’.

Tina Søgaard fortæller: 

Jeg er udstyret med et hoved, der bobler med idéer hele tiden.

Det, jeg arbejder med nu i Ecooking, er at være kreativ og innovativ. En af mine vigtigste styrker er nok, at jeg er god til at vende tingene på hovedet og gør noget andet end det, alle andre gør. Og så giver jeg simpelthen ikke op.

Jeg tænkte ikke ret meget over det at blive iværksætter. Jeg har altid haft det sådan, at det, jeg ikke ved, hvordan jeg gør, må jeg enten finde ud af, eller finde nogen, der kan hjælpe med. Jeg er ikke bange for at spørge folk, om de gider at hjælpe mig. Det er også noget af det, jeg siger til de unge, dem jeg er mentor for, eller når jeg er ude at tale på skoler. Det er, prøv nu at spørge. Der er så mange mennesker, der gerne vil hjælpe.

At blive iværksætter kræver i hvert fald, at man har en kæmpe høj risikovillighed, og at det ikke er pengene, der betyder alt. Jeg møder også mange, der siger, de vil gøre noget i kort tid for at blive millionærer – og det er bare meget sjældent, at det er dem med den indgangsvinkel, det lykkes for. Det er hårdt arbejde. Og jeg kommer fra en familie, hvor vi altid har arbejdet, og hvor vi synes, at det at arbejde er sjovt.

Min mor var kun 17 år, da hun fik mig, så jeg voksede op sammen med hende hos mine bedsteforældre. Og min morfar han sagde altid til mig:

”Husk min pige, et nej er det samme som et måske. Du må bare vende det hele på hovedet og begynde forfra igen.”

Da jeg var barn, tjente jeg penge ved at samle aviser. Det var jo dengang, aviserne lå over alt ved folk og i stakke udenfor husene – og så fandt jeg ud af, at man kunne få penge for dem. Så gik jeg rundt med min trækvogn og hentede dem, og min morfar hjalp mig med at få dem solgt.

Mine bedsteforældre har helt sikkert haft en stor rolle i at hjælpe mig på vej. Også min mor. Da jeg er et halvt år, møde hun ham, hun gifter sig med, og som bliver min far. Han har i særdeleshed sat barren for, hvordan man gør sit bedste og gør sig umage.

Da jeg startede Ecooking, havde jeg svært ved at låne penge, og jeg havde ikke selv nogle penge.

Det var en af de store udfordringer, synes jeg. En anden udfordring er, at når man kommer ud til de store spillere i branchen og skal sælge sine varer, har de nogle yderst urimelige vilkår. En stor virksomhed har også en forpligtelse til at se, hvem det er, de står over for, og hjælpe dem i gang, hvis de har et godt produkt. Men det skal siges, at Matas er en stor spiller for Ecooking, og de hjalp mig i gang.

Ecooking har jo en størrelse i dag, hvor der er mange ansatte, helt præcist 70. Jeg har fire ting, som er mit overordnede ansvar.

De ting, jeg skal sørge for, er produkterne. At lave dem og udvikle dem og vælge, hvilke der skal være på markedet og hvilke, der ikke skal. Og så er det at bevare virksomhedens DNA, at bevare brandets DNA. Så sidder en hel masse mennesker og forvalter det indenfor den ramme, der er sat op.

Så er det, hvordan der ser ud i virksomheden. Det betyder ekstremt meget for mig, at det æstetiske er til stede. Og så den sidste super gode ting: Forkælelse af personale. Det er julegaver, som jeg stadig køber personligt til hver enkelt, det er mærkedagsgaver og påske-, pinse- og sommerfester. I de sidste otte uger har hele virksomheden været til boksning to gange om ugen med en professionel bokser. Det er den slags ting, jeg tager mig af.

Jeg har været ekstremt heldig. Hvis jeg havde startet Ecooking dengang, jeg reelt set lavede det i mit køkken, var der ingen, der havde forstået, hvad naturlighed og økologi går ud på. Så det var også, fordi det lige passede ind i markedet, da det blev lanceret. Så det krævede også en stor portion held – også i det her med at møde mennesker. Det er derfor, et af mine mantraer, også til de unge, er: Kom ud og få skabt jer et netværk, og behandl jeres netværk ordentligt.

Hvis man opfører sig pænt og ordentligt og tager en dialog med folk, kommer man længst. Selvfølgelig skal man have respekt for andre mennesker og autoriteter og så videre, men man skal også kæmpe for sin sag, og man er nødt til at være tro mod sin egen forretning.

Der kommer det igen i spil, at min morfar lærte mig, at et nej er det samme som et måske. Jeg diskuterer meget – det vil mine kollegaer også sige – for vi skal også udfordre hinanden. Det er når vi udfordrer hinanden, at vi rykker os.

Det er der, magien opstår. Det er der, man får tænkt nogle tanker, som ændrer noget.

At række ud til andre har betydet, at tingene er gået hurtigere. Det er gået i den retning, jeg gerne har villet, men når jeg kigger tilbage, er det ikke et solo-ridt. Der er jo mange, mange, mange mennesker, der har været indover for at gøre det her til en succes.

Jeg har et netværk af dygtige af kompetente folk, jeg kan gå til. Det har jeg inden for alt, hvad jeg sidder med, og det er drønspændende at vende ting med andre.

Der sker det samme, når andre sidder og fortæller. Om det er, hvordan man laver flødeboller eller øl, eller hvad det er, kommer der alle mulige idéer op i mit hoved. Inspiration, der kommer fra alt. Det kan være et skilt på et hus, et mærke på et tøj. Alt. Det er meget sjældent, det er fra mine kollegaer i branchen, at jeg henter inspiration.

De råd, jeg gerne vil give kommende iværksættere er: Kom i gang, og gerne i går. Lad være med at sætte for langsigtede mål. Sæt et mål ud i fremtiden, og vid, at vejene dertil kan gå til højre og venstre, men man kan ikke lave en plan for iværksætteri. Ikke hvis du spørger mig. Når du opsøger nye muligheder, sker der noget, og opstår der noget nyt.

Noget andet, jeg er glad for, er, at jeg har set, hvad jeg ikke har været dygtig nok til, eller hvor jeg ikke kan tjene mine egne penge ind. For eksempel ved at bogføre. Så snart, der var penge til det, ansatte jeg en til det. Det her med at uddelegere. Brug det netværk, du har. Spørg folk, om de vil hjælpe, for det vil de gerne. Man kan ikke være verdensmester i alt.