Her er Dansk Erhvervs nedslag i økonomiaftalen med kommunerne for 2024

De ikke-offentlige leverandører er vigtige samarbejdspartnere for landets kommuner. På trods af dette er der få takter i økonomiaftalen, der anerkender den vigtige rolle, som ikke-offentlige leverandører har.

Herunder følger et overblik over fremhævede gode og mindre gode elementer i økonomiaftalen med kommunerne for 2024.

Starter man med at kigge på det mest centrale tal i teksten, så bliver kommunernes serviceramme hævet med 1,4 mia.kr. i 2024. Således kan der til næste år samlet set bruges over 300 mia. kr. ekstra på velfærd i landets kommuner.

Parterne er derudover enige om at arbejde videre med en række konkrete tiltag, som følger op på udvalgte anbefalinger i første delrapport fra ekspertudvalget på socialområdet. Det er bekymrende for Dansk Erhverv, som opfordrer til en grundigere og mere nuanceret tilgang til at håndtere udfordringerne på det specialiserede socialområde. Man skal kunne sammenligne pris og kvalitet på tværs af tilbud, før udvikling af området besluttes, og den transparens er der ikke i dag.

Aftalen indebærer samtidig, at kommunerne skal nedbringe udgifterne til administration med 0,7 mia. kr. i 2024. Ifølge aftalen skal de frigjorte midler anvendes til at finansiere en ekstraordinær ramme til løn- og arbejdsvilkår, så der kan fastholdes flere medarbejdere i den offentlige velfærd. Igen er det centralt at understrege, at de ikke-offentlige leverandører af velfærd også løfter en stor del af velfærdsopgaverne. Derfor er det også vigtigt, at de ikke-offentlige leverandører indtænkes i velfærden til borgeren.

På den baggrund opfordrer Dansk Erhverv til, at der i tråd med regeringsgrundlaget tænkes i stærke alliancer og samarbejder mellem offentlige og ikke-offentlige velfærdsleverandører i det lovforberedende arbejde. På den måde kan vi sammen bevæge os fra en velfærdsstat til et velfærdssamfund.

Gode elementer:

• Under initiativer som opfølgning på ekspertudvalgets konkrete anbefalinger lægger aftalen op til, at der skal være et eftersyn af tilsyn med sociale tilbud samt at udbygge datagrundlaget på socialområdet via en række initiativer. Dansk Erhverv bakker op om et stærkt og velfungerende tilsyn af sociale tilbud. Derfor er en sanering og revidering af tilsyn også nødvendig, således tilsynene baseres på en målrettet indsats med fokus på læring og udvikling af sociale tilbud. Derudover beror velfærdens kvalitet på at kunne sammenligne pris og kvalitet på tværs af tilbud, og den transparens er der ikke i dag. Dette vidensgrundlag burde være en forudsætning for drøftelserne på socialområdet. Derfor velkommer Dansk Erhverv hensigten om at styrke datagrundlaget på området især med henblik på, at det af aftaleteksten fremgår, at der i det lovforberedende arbejde i videst mulige omfang skal tages højde for ens beregning af takster på tværs af offentlige og private tilbud, som skal sikre fair konkurrence og lige vilkår mellem offentlige og private aktører på markedet.
  
  
• I aftalen er regeringen, KL og Danske Regioner enige om rammerne for et samlet regionalt tilbud til mennesker med en psykisk lidelse og samtidigt behandlingskrævende misbrug. I Dansk Erhverv er vi glade for, at der tages hånd om denne gruppe, men behandlingen er ikke løst alene ved at flytte ansvaret over i regionerne. I det fremadrettede arbejde er der behov for at styrke det komplekse samarbejde på tværs af det offentlige og det ikke-offentlige, så disse mennesker kan få en helhedsorienteret og sammenhængende sundhedsfaglig og socialfaglig indsats. En indsats, som offentlige og ikke-offentlige tilbud bedst kan levere i et tæt og stærkt samarbejde.
  
  
• Dansk Erhverv noterer sig, at kommunerne bliver pris- og lønreguleret samt får en ekstra efterregulering, som skal kompensere for inflation, stigende lønninger og øvrige omkostninger i 2023. Her minder vi kommunerne om, at også de selvejende og private leverandører har stigende omkostninger. Derfor er det afgørende vigtigt, at reguleringerne ikke alene havner i kommunekassen, men også kommer videre ud til de ikke-kommunale leverandører. Det kunne man have sikret med en enkelt passus i aftalen om, at kommunerne skal sikre ligebehandling af deres velfærdsleverandører. Alle bør kompenseres lige, da alle kommunale som ikke-kommunale aktører leverer vigtige tilbud til borgere med behov.
  
  
• Kommunerne alene køber ind for mere end 100 mia. kr. årligt. Derfor er det positivt, at regeringen og KL vil arbejde for at effektivisere indkøbet. Tættere samarbejde, herunder øget videndeling, vil løfte kvaliteten i samarbejdet til gavn for både ordregivere og tilbudsgivere. Netop øget kvalitet, mest værdi i indkøb og et bedre samarbejde bør være fokus i indsatsen. Eventuelt krav om e-handel bør baseres på netop erfaringer og markedets modenhed.
   

Mindre gode elementer:

• I den netop indgåede økonomiaftale mellem regeringen og kommunerne arbejdes der videre med en række konkrete initiativer i forlængelse af anbefalinger i første delrapport fra Ekspertudvalget på socialområdet. Det indebærer bl.a. at indføre takstlofter på tilbud underlagt selvmødeprincippet, indførelse af beløbsgrænse for alternative tilbud og en ekstraordinær ramme og lånepulje på 200 mio. kr. i 2024, 600 mio. kr. i 2025 og 700 mio. kr. i 2026 til investeringer i øget botilbudskapacitet. Dansk Erhverv har stor forståelse for, at de kommunale udgifter til socialområdet skal hegnes ind i økonomiaftalen. Men det bør ske på et solidt grundlag med viden om, hvad velfærden koster, og hvad der virker – på tværs af ejerskabsformer. Ikke som en kommunalisering af området på bekostning af specialisering og borgernes eget valg. Derfor er det centralt, at der i det fremadrettede arbejde er fokus på, at drøftelserne tager afsæt i transparens i kvalitet og pris.
  
  
• Der lægges op til et øget tværkommunalt samarbejde på flere områder, herunder bl.a. for så vidt angår tværkommunal drift og etablering af botilbud. Dansk Erhverv advarer mod, at fokus på at øge det tværkommunale samarbejde sker på bekostning af samarbejdet med private virksomheder, selvejende institutioner og civilsamfundet.